 |
| https://bevidsthed.org/artikler/offertrekant-dramatrekant/ Insiders Club replay - Charlie Ward & David Mahoney, 31st August 2022 (bitchute.com) |
*****************************************************
PS: I min optik, skal vi have flere kvalificerede MÆND ind i "systemet", Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) og hele forældreansvarsområdet, fordi hovedparten som det er nu, består af 80-90 pct kvindelige ansatte (både sagsbehandlere, jurister samt børnesagkyndige). Hvis parterne bliver mødt som ofte af en kvinde – der skal vejlede begge i en meget konfliktfyldt stemning, hvor stærke følelser er i spil. Stoler ikke på, man fra systemets side bilder sig ind, at man kan rådgive begge parter, hvor særligt den ene part – nemlig Faderen, føler sig overset og utryg. Min banale og måske naive tilgang er; kvinder forstår sig på kvinder og mænd, på mænd! Rent spirituelt, hænger en pige's aura på mor og en dreng, på fars energier og forståelse. Har læst og lært en del af "Mænd og kvinder kommer fra hver sin planet - John Gray"... |
Hold nu op med at spille Martyr og være med i "offer-spillet!. Kalder ganske enkelt på dine styrkesider som modsvar på opgivelsen i Afmagts-smerten!
Min intention med dette indlæg er, at få bugt med mine frustrationer nu og efter separationen med min x-kone, som får mig til at tænke på (igen), hvorfor vi altid falder for samme type partner, bevidst eller ubevidst? En forbandelse eller velsignelse? Venligst bemærk, min fremstilling og påstande, gør ikke mig selv til en bedre mand eller bedre end visse kvindetyper.
Hvad var det lige jeg tænkte på, da vi flyttede sammen og gik i seng med fjenden? Det kan godt være, det senere bliver lidt personificeret, men hold nu op for en kræftknude, at leve sammen med. Lysten til at skrige om hjælp til disse menneskeskæbner, som ALDRIG vil erkende, de også selv er underlagt, de selv samme problemer, som de skaber hos andre. Jeg er da udmærket godt klar over, det, at overspille rollen som frelseren(redderen), står i stærk kontrast med offerrollen, som syntes umuligt at forløse uden selvindsigt og selv-ofring.
Hvad fanden sker der med kvinder, når de først er nået i mål med sikkerhed, trygge rammer og i gang med at bygge rede, når to mennesker får samme tag over hoved? Hvor blev min frihed af, tænker jeg? Hvor kom den jalousi fra? Hvorfor drogtygge over selv samme skænderi og samme rille i pladen dagen lang, i ugevis, årevis? Hvad for kvinder til at tro, bare fordi vi mænd skal ha ’ro’ med isolation og bare en gang imellem lever som hulemenneske, at vi så forlader jer eller vi har en depression eller ikke vil være sammen med jer mere? Hvornår stopper den klapjagt og udprægede fasttømret stereotyp, hvad en ’rigtigt mand’ er for en fisk? Der er ikke noget at sige til, at de tal fra Danmarks Statistik som viser, at I 1986 var 1.202.625 danskere alene. Det svarede til 32 procent af voksne danskere. I 2021 var 1.695.266 danskere enlige eller 38 procent af voksne danskere. Er der nogen som når de læser John Gray’s bøger om voksne og børn ”Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus” eller ”Børn er fra himlen” tager ved lære af det og bruger det i dagligdagen, jeg gør?
.png)
