En ufri og ensidig presse – censur smitter og mundbind virker ikke
Sammen med en dygtig statistiker – har jeg haft forsøgt at få dette læserbrev bragt i hhv Berlingske, Politiken, Information og JP. Det tog Berlingske 1/2 time at vurdere, at de desværre havde for meget til debatsiderne. Politiken tog det retfærdigvis 3 timer, Information bad os om at tilføje noget mere for så 6 dage efter at sende en lakonisk mail om manglende plads bla bla bla bla – og JP har end ikke gjort sig umage for at svare.
Ingen har selvfølgelig uddybet afslaget. Det siger sig selv. Samme transparens som pressen selv efterlyser fra myndigheder osv, behøver pressen “selvfølgelig” ikke selv levere. Men det ER faktisk interessant, hvorfor et væsentligt debatindlæg ikke bringes!
Jeg synes du som læser fortjener at læse debatindlægget – som i mine øjne IKKE kan være mere højaktuelt netop disse “mundbinds-dage”. Det er væsentlige fund, væsentlige tal og væsentlige pointer. Men ikke for en ufri presse.
Mine erfaringer med pressen generelt de sidste 7 måneder har været, at de har været uhyggelig lidt kritisk overfor magthaverne. Leflende faktisk. Talblinde og enfoldige. Om det skyldes angsten for at miste mediestøtte, uforstand, frygt eller en uskøn blanding aner jeg ikke. Men sikkert er det, at pressen IKKE har levet op til sin rolle som den 4. statsmagt – ej heller udfordret regeringen. Hverken tidligere eller nu.