Smider lige et par fakta på bordet fra et geopolitisk og økonomisk syn omkring hvordan vi ser på fattigdom i de rige vestlige lande, hentet fra regeringen og den danske dagspresse's "programmeret" virkeligheds-billede og dernæst en lille smagsprøve på hvordan jeg anskuer situationen ud fra vores nuværende gælds og penge-baseret-system som er umulig at undslippe.
Danmarks Statistik 2014 - Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter
DST's sammenfatning fra rapporten 2014:
"Det danske samfund er kendetegnet ved et højt niveau for offentlig service, herunder fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og relativt gunstige indkomstoverførsler til familier, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Det er blandt andet baggrunden for, at Danmark har små indkomstforskelle, og at den enkeltes udfoldelsesmuligheder i mindre grad er afhængige af forældres indkomst og sociale status.
Et veludbygget velfærdssamfund som det danske forudsætter et højt arbejdsudbud. Hvis arbejdsstyrken og arbejdstiden bliver for lav, vil skatteindtægterne ikke kunne dække de offentlige udgifter til offentlig service og forsørgelse. Det er derfor centralt, at skatte- og overførselssystemet ikke unødigt svækker den økonomiske gevinst ved at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det forringer mulighederne for såvel offentlig velfærd som privat forbrug".
Gini-koefficienten, der omregner de samlede indkomstforskelle til ét
enkelt tal, er i Danmark steget fra ca. 20 pct. i 1994 til godt 25½ pct.
i 2012.
Ifølge dr.dk viser tal 27,4 i 2012 og 27,9 i fjor. Hvilken tal skal man stole på fra 2012 ved jeg ikke, men i hvert fald en stigning indtil dato. Dermed er uligheden større, end da regeringen tiltrådte, skriver Politiken onsdag. En
af hovedforklaringerne på stigende indkomstforskelle er udviklingen i
kapitalindkomsterne, som blandt andet er påvirket af boligpriserne,
iflg. DST
(bt.dk) Uligheden er vokset under Helle Thorning-Schmidt's regering, og det får hun ros for af den liberale tænketank CEPOS. Øget ulighed er en bieffekt af reformer, der øger velstand og beskæftigelse, lyder det.
Ifølge de økonomisk Redegørelse - august 2014 og De økonomiske vismænd –
oktober 2014 - ser alt hammerende godt ud for Danmark - bare først i 2015 og fremefter. Vismændene
fastholder dog, at vendingen vil komme – men først i løbet af 2015.
Hvor BNP vokser med 1,5%, stigende til 2,6% i 2016. (Jamen så er alt bare godt igen?)
Hvordan ser det ud på verdensplan?
- (EB.dk) Den kroniske kløft mellem indkomsten for de rigeste og de fattigste borgere ses som den risiko, som er mest tilbøjelig til at forårsage alvorlige skader på globalt plan i det kommende årti, lyder hovedkonklusionen i rapporten med titlen "Global Risks 2014", der har bidrag fra over 700 eksperter.
I forhold til ekstreme vejrforhold som tørke og oversvømmelse, så er det ikke mindst mulige følgevirkninger som mangel på fødevarer og politisk og social ustabilitet, der vækker bekymring.
Og når det gælder risikoen forbundet med høj arbejdsløshed, så peges der på, at der både i industrilande og udviklingslande er problemer med at finde beskæftigelse til alle. Især den høje ungdomsarbejdsløshed vækker bekymring.
- Den generation, der bliver voksen i 2010'erne, står over for høj arbejdsløshed og usikre jobsituationer, hvilket hæmmer deres bestræbelser på at opbygge en fremtid og øger risikoen for social uro, står der i rapporten.
I rapporten understreges det også, at den risikofaktor, der potentielt kan gøre størst skade på den globale økonomi, er en ny finanskrise hos en af verdens store økonomier -
- (globalissues.org ) En analyse af de langsigtede tendenser viser afstanden mellem de rigeste og de fattigste lande var : 3 til 1 i 1820, 11-1 i 1913, 35 til 1 i 1950, 44-1 i 1973 og 72 til 1 1992.
- Mere end 80% af verdens befolkning lever i lande, hvor indkomsten differentialer bliver større.
- Næsten halvdelen af verden - over tre milliarder mennesker - lever for under 2,50 dollar om dagen.
- Mere end 80 procent af verdens befolkning lever i lande, hvor indkomstforskelle er voksende.
- De fattigste 40 procent af verdens befolkning tegner sig for 5 procent af den globale indkomst.
- De rigeste 20 procent tegner sig for tre-fjerdedele af verdens indkomst.
- Ifølge UNICEF, dør 22.000 børn hver dag på grund af fattigdom.
- Omkring 27-28 procent af alle børn i udviklingslandene skønnes at være undervægtige eller hæmmet
- Næsten en milliard mennesker gik ind i det 21. århundrede kan ikke læse en bog eller underskrive deres navne.
- Mindre end én procent af, hvad verden har brugt hvert år på våben var nødvendigt for at sætte alle børn i skole inden år 2000, og alligevel er det ikke sket.