Kronik - Søndag D. 16. OKTOBER 2016 KL. 12:39
Af Thomas Uhrskov, journalist og TV-vært
Jeg har næsten ikke sovet de tre sidste døgn.
Siden
min kronik »Fjernsyn med bivirkninger«, som handlede om vores borrelia-ramte datters triste møde med sundhedssystemet, var i Berlingske, har jeg konstant talt i telefon og svaret på mails og beskeder. Det har været overvældende, rørende og meget meget skræmmende.
Skræmmende?
Ja, for alt, alt for mange mails begyndte sådan: »Tak fordi du skrev, jeg har oplevet fuldstændig det samme.« Flere tusinde mennesker har reageret.
Telefonen ringer før klokken 7 om morgenen og en svag kvindestemme spørger, som så mange andre, om råd. Der er kun luft og smerte i hendes stemme – sådan har hun haft det i flere år.
Med telefonen i hånden går jeg hvileløst rundt i vores stue. I mine tanker står der uendelige rækker af mennesker og beder om hjælp uden at blive hørt, og på mit skrivebord ligger en radering, som vores datter Sally for nylig lavede på sin kunsthøjskole.
Jeg ringer til Berlingske og får lov til at skrive endnu en kronik. Men inden jeg skriver, ringer jeg til Sally og beder om lov til at fortælle om hendes radering, som hun har kaldt »Borrelia«. Hun tøver og vil helst sige nej, men trækker vejret dybt og siger: »Hvis du tror, det kan hjælpe nogen, så ja.« Jeg betragter hendes værk, men ved, at jeg først må fortælle om det værk, der ligger ved siden af: »Klaringsrapport Lyme Borreliose« (internationalt kaldes borrelia for »Lyme«).
Rapporten, som jeg kun forstår dele af, er skrevet af førende danske overlæger og danner grundlag for Sundhedsstyrelsens retningslinjer for borrelia-diagnosticering og -behandling. Der er nogle problemer i den rapport. Problemerne er sproglige, faglige og frem for alt menneskelige.
Sagt på almindeligt dansk fastslår rapporten: At den danske borrelia-test ELISA er den bedste, der findes, og at det ikke kan betale sig at kombinere flere forskellige testmetoder. Sundhedsstyrelsen ophæver rapporten til dansk sundhedspolitik.
Hvad en af hovedforfatterne i første omgang glemmer at nævne
er, at han har patent på ELISA og tjener penge, når patienter testes med
hans metode.
En af de andre medforfattere glemmer at fortælle, at
de ELISA-vurderinger, han bygger sin konklusion på, er vurderinger, som
han selv har lavet for det firma, der producerer testene. Han glemmer
også at fortælle om forskning, der betvivler hans forskning. Juridisk
kalder man det »udeladelse af interessekonflikt«. På Christiansborg
læser sundhedsudvalget et notat om problemerne, men politikken
fastholdes.
Jeg bliver vred når jeg læser. For at køle af, kigger jeg på Sallys radering:
Øverst
en række hænder, der trommer med fingrene på bordet. »Det er
ventetiden, far,« fortæller hun. »Lad os nu se tiden an, sagde lægerne
hele tiden. Det er svært, når livet udenfor fortsætter.«
I USA, Tyskland, Frankrig og andre lande kombinerer man nogle
af de mange forskellige borrelia-test for at fastslå, om en patient er
inficeret. Det er svært, for nogle test-kombinationer forstærker
hinanden, andre udligner.
I klaringsrapporten står der:
