 |
Man skulle nogle gange tro at medierne levede i en præ-911 verden. Foto: Pixabay |
Af
LARS BJØRKNÆS - tir, 11/04/2017 - 08:32
Fredag skete det igen – et terrorangreb begået med en lastbil.
Men uanset det anvendte våben og hvor angrebet fandt sted, gjorde de store danske medier som eksempelvis Danmarks Radio og Ekstra Bladet brug af en fremgangsmåde, som nærmest følger en fast skabelon:
1 : Under eller i forbindelse med angrebets afslutninger spekuleres kun i, at angrebet kan være udført af højreorienterede,
2 : Samtidig skal igen og igen slåes fast, at endnu er intet sikkert og det er begrænset, hvad man véd,
3 : Hurtigst muligt skal der ske gengivelse af tilfældige opdateringer på Facebook og Twitter fra det, som formodes at være øjenvidner,
4 : Kun hvis der ikke er andre muligheder, må der ske anvendelse af udtryk som ”islam”, ”muslim” og ”religion”,
5 : I timerne efter angrebet skal der ske ukritisk videregivelse af statusopdateringer, som på en generel måde tage afstand fra terrorisme,
6 : I forlængelse heraf skal der gives ukritisk taletid til hovedsageligt politikere fra venstrefløjen, som taler om ”det er ikke dem mod os”, ”terroristerne må aldrig vinde” og ”det er nu vi skal stå sammen”,
7 : Når der fremkommer officielle udtalelser fra eksempelvis regeringsmedlemmer er det afgørende, at der ikke stilles kritiske spørgsmål, men alene stilles mikrofon til rådighed,
8 : Efterhånden som der er klarhed over hvad der er foregået, opsummeres i det uendelige med overskrifter som ”det véd vi om angrebet”,
9 : På dette punkt af dækningen gøres plads til en nærmest uendelig livedækning fra området, hvor angrebet foregik – uanset om dette eksempelvis sker fra en parkeringsplads langt fra gerningsstedet og at denne dækning blot referer til de allerede kendte opsummeringer,
10 : Så snart politiet er klar med en pressekonference, stilles der om til denne – uanset at dette medfører lang ventetid. Under pressekonferencen stilles ikke kritiske spørgsmål til politiet, men refereres alene ukritisk hvad der oplyses,