Ønsker du også at kunne spise mad uden helbredsskadende sprøjtegifte? Og vil du også gerne sikre rent drikkevand til dine børn? Så giv din underskrift her. Målet er at skaffe rigtig mange underskrifter, så Folketinget får øjnene op for vores ønske om et totalt forbud mod pesticider
Pesticider skal forbydes nu! Landbruget bør anvende deres skattebetalte støttekroner til andre dyrkningsmetoder. Det er deres interesseorganisationers pligt at hjælpe dem, så de bliver klædt på til at drive landbrug med respekt for mennesket og naturen. Sprøjtegifte er i gang med at ødelægge hele det grundlag, vi skal overleve på. Biernes massedød bør være advarsel nok til at få standset brugen af de giftstoffer, der dræber dem. Når bierne er væk, vil skaden være uoprettelig. Flere politiske partier har allerede idéer til, hvordan omlægningen af landbruget bør foregå. Dette er ikke en kampagnehetz imod landbruget, men derimod et dybt folkebrøl om retten til at leve et giftfrit liv.
Vidste du....– At 90% af alle danske børn har en giftig cocktail af pesticider i kroppen og at det er en national helbreds-bombe?
– At vi får pesticider med i vores mad, i vores drikkevand og at der falder pesticider ned med regnen?
– At ingen i Danmark kan undgå at blive ramt af pesticider, heller ikke selv om man kun spiser økologisk?
– At uvildig forskning peger på at pesticider kan forårsage kræft, ikke mindst når der er tale om en cocktail-effekt?
– At vi er midt i den 6. masseudryddelse af arter, og den er menneskeskabt?
– At pesticider kan give dårlig fertilitet og at forskere alarmerer om "skræmmende" fald i danske mænds sædkvalitet?
– At sædkvaliteten er faldet med 50-60% de seneste 25 år og prostatakræft-tilfældene er steget i samme periode?