 |
| Arkivfoto. Foto: Evgeny Atamanenko / Shutterstock |
**********************************************************************************
Upålidelig medicin
Al medicin kan være farlig, selv om den er blevet testet på dyr. Der er talløse eksempler på dette. Her er nogle af dem:
I 1982 blev Opren – et medikament mod ledbetændelse – trukket tilbage fra det britiske marked efter 3.500 indberetninger om bivirkninger, heraf mere end 60 tilfælde med dødelig udgang. Langvarige forsøg med aber havde ikke vist tegn på giftighed.
I Japan blev mindst 10 000 ofre for en ny sygdom med navnet Smon, som kan føre til blindhed og lammelser. Årsagen var stoffet clioquinol, som angriber nervesystemet. Stoffet blev brugt i præparater mod diarre. Dyreforsøg udført af Ciba Geigey og omtalt i lægetidsskriftet "Lancet" viste imidlertid "ingen bevis på, at clioquinol påvirkede nervesystemet".
I 1960’erne døde mindst 3.500 unge astmapatienter i England efter at have brugt astmamedicinen Isoprenalin. Ingen dyreforsøg overhovedet havde givet den mindste antydning af muligheden for en sådan tragedie. F.eks. kunne katte tåle en dosis, der var 175 gange større end den dosis, astmapatienter kunne tåle. Selv efter at have opdaget stoffets farlighed viste det sig vanskeligt at fremkalde de skadelige virkninger på dyr.
Stoffet Eraldin, anvendt til behandling af hjertesygdomme, viste sig at have lige så alvorlige bivirkninger, bl.a. blindhed. Medicinalfirmaet ICI udbetalte erstatninger til mere end 1.000 ofre. Dyreforsøg havde ikke antydet disse bivirkninger, og selv efter at stoffet var blevet trukket tilbage, kunne de ikke spores på forsøgsdyr.
I 1980 forekom der alene i England 400 dødsfald på grund af P-piller og endnu flere havde fået blodpropper, hjerteanfald, lungesygdomme og hjerneblødninger af at bruge pillen. Pillens østrogen-indhold blev herefter nedsat. Ikke alene havde dyreforsøg intet afsløret om disse virkninger, men på rotter og hunde havde de svangerskabsforebyggende piller den modsatte virknining med nedsat risiko for blodpropper!
Medikamentet Thalidomid, som var skyld i 10.000 forkrøblede og deforme børn, var ganske vist ikke blevet specielt testet for fosterskader, før det kom på markedet, men efterfølgende forsøg viste store forskelle mellem de forskellige dyrearter. Selv om thalidomid var blevet prøvet på drægtige rotter og mus - de almindeligste forsøgsdyr – ville man ikke have fundet noget. Thalidomid giver ikke fødselsskader på rotter og mus, og tragedien ville derfor være sket under alle omstændigheder. Det er kun i visse kanin- og primattyper, man kunne observere virkningerne af thalidomid. I dag har vi endnu flere beviser på, at dyreforsøg med henblik på fødselsskader er fuldstændig upålidelige. Et godt eksempel er aspirin, som giver fødselsskader hos rotter, mus, marsvin, katte, hunde og aber, men ikke hos mennesker.
