 |
| SoTW |
Jeg har INGEN formildende ord, om den feministiske Familieretshuset og Staten, som har haft flere navne, under den 12 årige mentale krigsførelse, min datters mor, indledte, da Isabella, var 8 måneder gammel og der førte til, jeg mistede min datter - for evigt!
Selv min gamle venner, som er væk nu, tror, jeg må være er 'monster' for at gå fra min datter som var så ung. De tror sikkert jeg lyver om grunden til, hvorfor, jeg kunne tillade mig, at 'efterlade' min ekskæreste, i stikken. Men sagen er er langt fra simpel. Sagen endte dybt tragisk og jeg forventer måske ikke, nogen kan forstå det. Jeg er ingen helgen eller søhelt, men gjorde hvad jeg kunne, uden det lykkes.
Det skal lige siges, min datters mor, misbrugte ikke statsapparatet om falsk anmeldelse af seksuelt misbrug, men stort set, alt andet. Min familie og jeg, sad hver dag i en lang periode af nervepirrende øjeblikke, at det skulle ske. Hun fik dog den "eneste" mandlige sagsbehandler jeg havde, afsat, grundet en banal fejl, så alle de kvindelige, kunne føre sagen videre, til hendes fordel.
Vi har skam også været i fogedretten og været HELE cirkusmanegen, igennem. Også med spirituelle alternative behandlere og statens krise- og børnepsykologer.
Dog, vil jeg sige, jeg vandt de fleste "kampe", ikke de første mange år, fordi jeg havde gode advokater, Foreningen Far m.fl., der til sidst førte til, at de børnesagkyndige, jurister og kontorfunktionærer i Statsforvaltningen, troede på mig, og det var "moderen", som var hele problemet!
Én ad disse dyre advokater, med møderet for landsretten, var, førende advokat indenfor retssager om børn. Hold da kæft, hvor havde statens jurister, respekt, for hende. Trist, at gode råd, var så dyre - omkring 5000 + moms i timen.
Og desværre, fik min x-kæreste og min datters psykolog, programmeret (overbevist, hjernevasket) min datter, Isabella, til at forlade mig, Faderen, da hun var 13-14 år, som hun elskede højt! Også Isabella's farmor, farfar, oldemor og faster og hendes børn, m.v. blev efterladt totalt i chok.
Den dag i dag, er min søster fortsat, stiktosset, men jeg har personligt, tilgivet, for længst. Det blev ikke annoncerede via Statsforvaltningen, eller advokater, skolen, eller andre steder fra. Hun gik bare hen i en smykkebutik, hvor jeg kender én af de ansatte, og afleverede min konfirmationsgave, og så hørte jeg INTET!
Isabella's mor sagde til min ven i butikken; "vi ønsker pengene tilbage, fordi min datter, ALDRIG, skal se sin far mere". Og jeg mener INGEN svar fra vestfronten, ej heller, fra nogen som helst, myndigheder! Jeg ringede, skrev til hende, sende breve og FB-meddelelser, og derefter blev jeg politianmeldt for chikane!.
Den hjertesorg, og dengang, traumatisk oplevelse, ønsker jeg hverken, fjender eller venner, skal opleve. Forsmåede kvinder med ét hævnmotiv, er nok de farligste i verden - fordi - jeg tillod mig at gå fra hende!?!
Har dog undret mig en del over, hvordan det kan være, at 80-90 pct af Statsforvaltningens (Familieretshuset,) personale er kvinder, som ikke (helt) forstår, mænd og Deres behov og har et noget forkvaklet forhold til, hvad børns bedste er, fordi de fleste er, jurister, der tager de endelige beslutninger... |
.jpg)
.jpeg)
.JPG)
Ann