Aug 6, 2016

Det lykkedes: Sammen har vi stoppet kæmpedæmningen i Amazonas! ("..1,2 millioner mennesker fra hele verden har skrevet under for at stoppe dæmningen, som ville have ført til ødelæggelsen af et skovområde på størrelse med Fyn, og Greenpeace har med aktioner i mere end 20 lande lagt pres på det tyske selskab Siemens for ikke at deltage i et projekt, der vil ødelægge regnskoven..")




Det her er næsten for godt til at være sandt. Kæmpedæmningen i hjertet af Amazonas er blevet aflyst!

Efter 30 års kamp for at beskytte deres hjem, har munduruku-folket vundet en af de vigtigste kampe for deres flod. Det var ikke lykkedes, hvis ikke 1,2 millioner af os havde stillet os ved deres side for at stoppe dæmningen.

Hjælp os med at dele den gode nyhed, så alle kan se, at intet er umuligt, når vi står sammen og kæmper!





De seneste måneder har mange mennesker gjort en stor fælles indsats for at redde munduruku-folkets hjem i Amazona-regnskoven:

1,2 millioner mennesker fra hele verden har skrevet under for at stoppe dæmningen, og Greenpeace har med aktioner i mere end 20 lande lagt pres på det tyske selskab Siemens for ikke at deltage i et projekt, der vil ødelægge regnskoven. Samtidig har vi sammen med munduruku-folket afmærket deres landområder og lagt pres på myndighederne i Brasilien for officielt at anerkende munduruku-folkets rettigheder.

Det er lykkedes os at stoppe en kæmpe dæmning, som ville have ført til ødelæggelsen af et skovområde på størrelse med Fyn. Det er der god grund til at fejre!

Truslen mod Amazonas er dog ikke forbi endnu. Der er stadig planer om at bygge andre dæmninger. Så der er brug for, at vi fortsætter arbejdet. Jeg håber, du har lyst til at hjælpe.

Støt vores fortsatte arbejde for at beskytte Amazonas.

Dagens nyhed viser, at vores indsats virker. Sammen med munduruku-folket har vi vundet et stort og vigtigt slag. Med din hjælp vil vi arbejde videre for også at stoppe de andre dæmninger. Tusind tak for din vigtige hjælp med at beskytte Amazonas.

Mange grønne hilsner

Julie Koch
Chef for Greenpeace i Danmark

PS. Du kan læse mere om sagen på vores hjemmeside her.