![]() |
EB daværende journalist Bo Elkjær og Anders Fogh |
Ministerium har mørklagt info om kritisk Irak-interview
Eksperter undrer sig: Oplysninger fra interview i 2007 med Anders Fogh Rasmussen om Irak-krigen er gemt væk.
Et otte år gammelt interview med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om grundlaget for Irak-krigen skaber nu igen debat, skriver Jyllands-Posten.
Interviewet blev foretaget i 2007 af journalisten Bo Elkjær, efter at han i Ekstra Bladet havde skrevet, at Fogh havde løjet om grundlaget for krigen. Nu viser det sig, at en række oplysninger om interviewet er blevet mørklagt i et særligt sikkerhedsarkiv i Statsministeriet, hvor kun dokumenter af en helt særlig karakter bliver opbevaret - for eksempel topfortrolige dokumenter tilbage fra Den Kolde Krig, skriver Jyllands-Posten.
![]() |
Tidligere Engelske PM - Tony Blair |
Britisk kulegravning af Irakkrigen kan blive ren gift for Løkke & Co.
Ingen politisk beslutning er større og mere alvorlig end deltagelse i krig, og én krig bliver ved med at skabe politisk røre herhjemme – den amerikansk ledede angrebskrig mod diktatoren Saddam Husseins regime, der blev indledt i 2003. Uroen har været tilbagevendende, siden Venstre efter sin overtagelse af regeringsmagten i sommer nedlagde Irak- og Afghanistankommissionen, der dels skulle undersøge, hvorfor Danmark i 2003 gik med i krigen mod Irak og dels kulegrave danske soldaters tilbageholdelse af fanger ved krigene i Irak og Afghanistan.
Folketingsflertal lægger pres på regering om Irakpapirer
Regeringen er i mindretal fredag, når Folketinget førstebehandler Liberal Alliances beslutningsforslag, som på sigt skal tvinge regeringen til at udlevere de indsamlede papirer fra den nu lukkede Irak- og Afghanistankommission. Dokumenterne har stor betydning og bør lægges frit frem, mener Liberal Alliance, men justitsminister Søren Pind (V) har indtil videre afvist at offentliggøre dokumenterne. /ritzau/