Jun 4, 2018

Radio24syv - Det Røde Felt | 4. Juni 2018 | ~ Ulovlig totalovervågning ~ | .. Den vidtgående overvågning af alle former for datatrafik i Danmark er for længst blevet underkendt af EU-domstolen. Retten til privatliv krænkes. Men VLAK-regeringen har endnu ikke reageret og fortsætter dermed en ulovlig logning. Hør Rasmus Malver fra foreningen Ulovlig Logning og it-aktivisten Peter Kofod fortælle om den stævning, som de netop har indgivet mod justitsministeren. De kæmper for at få stoppet den digitale snagen. Men hvorfor forsætter de private teleselskaber dog med at overvåge alle os borgere, når lovgrundlaget er underkendt? Hør direktør i Teleindustrien Jakob Willer. Dernæst Socialdemokratiets retsordfører, tidl. justitsminister Morten Bødskov, om hvor grænserne bør gå mellem privatliv på nettet og hensyn til bekæmpelse af kriminaliter. Hør også juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen om hvor lang tid regeringen kan fortsætte med den ulovlige overvågning? Kan staten bare blive ved med at handle uden lovhjemmel? .. | Blogger: [📱🖧👂ULOVLIG LOGNING: Stævning afleveret - Logning = ulovlig masseovervågning — see you in court👨‍⚖️] ... |

 


Vi stopper overvågningen! (ulovliglogning.dk:)

Den europæiske totalovervågning af dine internetvaner og bevægemønstre er ved flere lejligheder kendt ulovlig. Det bryder de danske politikere sig ikke om, så mens andre lande er stoppet, har de bedt telebranchen fortsætte ulovlighederne.
Vi er en broget flok af privatlivsentusiaster og menneskerettighedsforekæmpere der nu går til domstolene med simpelt budskab: Overhold loven og respektér vores fundamentale rettigheder!
Da vi nåede vores første delmål, 100.000 kr, skrev vores advokater en udførlig stævning. Med pengene fra det næste delmål, 250.000 kr, har vi råd til at stævne justitsminister Søren Pape. Vi er dog ikke i mål endnu.
Vi ved ikke hvor meget det vil ende med at koste, så vores næste mål er 400.000 kr. Selvom det lyder af meget, er det kun en brøkdel af hvad staten vil bruge. Det er dyrt at sikre vores rettigheder, og vi har tænkt os at gå hele vejen!