May 2, 2018

Det Etiske Råd | 2. Maj 2018 | ~ Debat om GMO, maj 2018 ~ | .. Hvordan får vi et bæredygtigt landbrug i fremtiden – kan det lykkes uden GMO? Sammen med det norske Bioteknologirådet inviterer vi til debat om GMO. Mødet bliver afholdt 2. maj 2018, kl. 14.00–17.30 i Kulturhuset Indre By i København .. |


Kilde: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/gmo-debat-2018

Er EU's godkendelsessystem en fordel for de store frøfirmaer, fordi det omfattende godkendelsessystem udgør en hindring for, at mindre firmaer eller uafhængige forskere kan udvikle bæredygtige GMO’er?

Bør genetisk ændrede planter vurderes forskelligt afhængigt af, om de er tilført gener fra andre organismer eller kun er ændret så lidt, at ændringen ville kunne være opstået spontant?

Ny teknologi, såsom genredigering med den nye teknik, CRISPR, er i færd med at revolutionere, hvordan man kan udvikle planter og dyr til fødevareproduktion.

Udviklingen har startet en debat om, hvorvidt GMO’er, som ikke har fået tilført gener fra andre organismer, skal undtages fra de omfattende godkendelsesregler i EU. EU-kommissionen har foreløbig ikke givet en entydig fortolkning af, hvordan reglerne skal fortolkes, og spørgsmålet er blevet indklaget for EU-domstolen, som skal afgive sin dom i løbet af 2018.

I Danmark har Landbrugsstyrelsen lagt op til en debat af spørgsmålet, og i Norge har Bioteknologirådet fremlagt et forslag om nye regler, som kan udnytte genteknologiens potentiale og uafhængige forskeres og mindre producenters arbejde med at udvikle nyttige GMO’er for at fremme hensynet til sundhed, miljø, bæredygtig udvikling og etik.

På mødet lægger Det Etiske Råd op til debat om genteknologi skal have en rolle i forhold til bæredygtig fødevareproduktion i Danmark. Derefter lægger Bioteknologirådet op til debat om deres forslag til ændrede norske regler.

Program


Ordstyrer: Ole Johan Borge, direktør i Bioteknologirådet, Norge.
14.00Velkommen v/Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd
14.05Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion v/Jørgen E Olesen, professor i landbrug og klimaforandringer ved Aarhus Universitet
14.20Nye genredigeringsteknikker – hvordan kan CRISPR anvendes til at frembringe genmodificerede planter og dyr, som ikke er ændret mere end tilfældet er med nogle konventionelle metoder? v/Sigrid Bratlie, seniorrådgiver i Bioteknologirådet i Norge
14.35Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion? v/Michael Palmgren, professor i plantefysiologi ved Københavns Universitet
Etikdiskussion: Findes der ’naturlige’ fødevarer? Og er alle typer af genmodifikation uforenelige med forbrugernes ønske om sunde og bæredygtige fødevarer?
14.50Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet
15.05Klemens Kappel, professor i filosofi ved Københavns Universitet
15.20Camilla Udsen, Seniorrådgiver i fødevarepolitik, Forbrugerrådet Tænk
15.35Kaffepause
16.00Presentation af Bioteknologirådets forslag til lempeligere regulering af visse typer GMO v/Bjørn Myskja, næstformand i Bioteknologirådet og professor i etikk, NTNU, Norge
Korte kommentarer fra:
16.15Rikke Bagger Jørgensen, Seniorforsker Emeritus ved DTU Miljø
16.20Hussam Nour-Eldin, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Molekylær Plantebiologi, KU
16.25Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening
16.30Kamille Kragh, elev fra Det Frie Gymnasium, København
16.35Arne Holst-Jensen, medlem af Bioteknologirådet
16.40Debat med salen
17.25Tak for i dag, v/Gorm Greisen