Aug 23, 2017

Verdensalt | 23. August 2017 | Politiken Live: Frygtens Pris #3 Tro og terrorisme (Debatmøderækken startede i Marts 2016 med et hovedtema "Frygtens Pris?" )... |


Udgivet første gang den 11. Maj 2016 af Verdensalt

https://www.facebook.com/events/947341905320720/ 

https://www.facebook.com/events/947341905320720/permalink/963486753706235/ 

Politiken Live og Levende Menneskerettigheder inviterer til oplæg og debat om religion og terror: Er terrorisme særligt forbundet med Islam? Er religion og tro med til at skabe terrorister? Er tro og terrorisme to sider af samme sag? Eller skaber frygten for flere angreb en faretruende forførende anklage mod religionerne, der, i stedet for at forklare problemet, forvrænger billedet og skulker ansvaret for at løse det?

Deltagere:(10. maj 2016)

- Fatih Alev (imam)
- Dan Rosenberg Asmussen (formand for det Jødiske Samfund)
- Peter Skov Jacobsen (biskop) 
- Mona Sheikh (seniorforsker)

Mere om debatmødet:
I søgen efter en forklaring på de seneste års terrorangreb, er mange i den vestlige verden kommet frem til en åbenlys konklusion. For at forstå terrorismen må vi forstå, hvor motivationen kommer fra. Et gennemgribende kendetegn for terroristerne i den vestlige verden, er at de har hentet inspiration fra deres religion. Senest er det bl.a. kommet frem, at gerningsmanden bag angrebet på krudttønden Omar El-Hussein havde en Koran på sig på terrornatten.

Beviserne mod religion synes at være åbenlyse, og den ellers så danske korrekthed omkring sensitive emner som disse, bliver nu oftere i den offentlige debat kritiseret som berøringsangst og handlingslammelse
 

Min egen refleksion: 10. Maj 2016 - Debatmødet fandt sted i København. Man tog tre kandidater fra det Kristne, Muslimske og Jødiske trossamfund. Alle tre var dybt engageret i Deres respektive trosbevægelse og måske lidt farvede politiske billede af hvad de stod for. Dog sad jeg med en fornemmelse, der manglede hele tiden den 'silver lining' forbindelse som tryllebinder alle de tre trossamfund til en helhed. Hvorfor det er så svært, at være objektivt i sin egen trosberetning og samtidigt anerkender andres? Med det mener jeg, uanset om de troende borgere beskæftiger sig med den kristne bibel, hebraiske bibel eller Koranen, så er fortolkningerne vidt forskellige fra individ til individ om hvordan det opfattes og eksekveres ud i livet. Alle gjorde dog en dyd ud af at være garant for at værne om vores unge mennesker fik det rigtige budskaber oversat, så eksempelvis koranen ikke blev misforstået for at undgå frygten for terrorhandlinger fra individer som er misledt. Fjerde taler var den muslimske kvinde, Mona Sheikh, strømme af velformulerede sætninger, afsluttet med skarpe pointer, som trods deres ungdommelige skråsikkerhed også indeholder et stænk af bitter erfaring fra de militante bevægelser i Pakistan bl.a. Men igen, nævnte hun nogle klassiske terroreksempler som Oklahoma City-bombningen i 1995. Mona Sheikh's udlægning hvordan det faktisk skete, er jeg dybt uenig med, at det var alene en enkelt sindssyg mand ved navn, Timothy McVeigh, som blev dømt til døden for selve bombningen og udførte den alene. Men det er en anden sag. Peter Skov Jacobsen som er biskop: "uanset om man har vagt agnostisisme eller ateisme, stærkt troende eller andet, så skal man acceptere hinanden og udvise forståelse, næstekærlighed og bruge sit sprogbrug korrekt for at undgå nedsættende og generaliserende frygtbaseret overvalg som bla. kommer fra vores politikere" - jeg er helt enig -.  

Disse debatmøder er god opstart, vi mangler dog, den helt fundamentale bistand til vores forståelse, om, vi overhoved ønsker forskellige religioner styrer os igennem årtusinder? Mange af vores værdisæt er baseret på "Janteloven" og "kollektiv bevidstheder" i forskellige familiegrupper... Mange danskere lider under mindreværdskomplekser eller ikke så stor selvtillid og underspiller os selv, fordi vi ikke stoler på vores egne evner. Når vi ikke mestrer vores "core values" så sætter vi vores lid til religionen fordi vi ikke tør tænke selv og lytte til vores sind som gir os sandheden. Frygten, den ligger i os alle sammen, men det kommer fra vores "adopterede tankemæssige mønstre" som styres via forældre, læreren, præsten, imamen, politikerne osv.  Hvor er det spirituelle og guddommelige aspekt henne i alt det her? Angst og frygt er alene hvad du selv gør den til. Jeg vil stoppe her, det er også bare en anden mening, om samme sag. "Frygtens Pris" :-) 

*********************************************************************************
_________________________________________________________________








Frygtens Pris?


DEBATMØDERÆKKEN: 

FRYGTENS PRIS? 

Hvad sker der når krigen mod terror vender sig indad, og langvarig militær aktion i udlandet bliver til en politik præget af frygt for terrorangreb og trang til mere sikkerhed herhjemme? Terrorbekæmpelse er blevet dagligdag – vi møder det i lufthavne, på nettet, ved overvågning, mere politi, mangedobling af efterretningstjenestens ressourcer og øgede rettigheder til indgreb. Terrorbekæmpelsen skal berolige os og dæmpe vores frygt. Den koster milliarder og betyder indgreb i vores retssikkerhed og demokratiske rettigheder. Er det prisen værd? 

Det hævdes af kritikere, at forholdsreglerne til bekæmpelse af terrorisme indebærer indskrænkninger i retssikkerheden for alle, og risikerer at ske på bekostning af det demokrati, som forholdsreglerne tilsigter at beskytte. 

Politiken og menneskeretsorganisationen Levende Menneskerettigheder ser i en debatmøderække nærmere på udviklingen og dens konsekvenser. Med brug af eksperter og folk, der selv har følt terrorbekæmpelsen på egen krop belyser vi “Frygtens Pris”. 

Angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 indvarslede en ny tid, hvis konsekvenser vi endnu ikke til fulde har begrebet. Meget hurtigt blev der gennemført verdensomspændende tiltag til bekæmpelse af terrorisme. USA indledte ”krigen” mod terrorisme og definerede dermed terrorisme som værende mere og andet end vanlig kriminalitet. Krigene i Afghanistan og Iraq blev efterfulgt af militær indgriben i Libyen og senest mod ISIL i Syrien og Iraq. Den militære indgriben har medført opløsning af stater og kaos i flere lande med deraf følgende meget store flygtningestrømme, der søger mod bl.a. Europa. 

Terrorhandlinger er blevet rettet mod mål i stort set alle vestlige lande. Som konsekvens heraf er der på initiativ af bl.a. FN og EU gennemført en opstramning af straffelovene verden over og også i Danmark, der har gennemført flere terrorpakker, der også indeholder udvidede beføjelser til efterretningstjenesterne. Det er endnu temmelig uklart i hvilket omfang ændringerne i straffelovgivningen har indebåret eller vil indebære ændringer i praktiseringen af straffeloven i øvrigt, men praktikere hævder, at der er en afsmittende effekt. 

Udover de konstaterbare ændringer i den danske straffelov har terroren skabt megen frygt i befolkningen. Terrorisme har også haft konsekvenser for debatklimaet, der i stigende grad præges af et dem – os perspektiv med risiko for yderligere marginalisering af udsatte befolkningsgrupper. Om terrorisme i øvrigt vil indebære konsekvenser for den danske befolknings sociale adfærd er forventeligt, men stadig uklart. 

Politiken og Levende Menneskerettigheder vil med debatmøderækken tage fat i de nævnte spørgsmål. Indsigten fra debatterne vil blive samlet til brug i et efterfølgende offentligt politikerdebat om hovedtemaet. Det forventes endvidere at materialet fra debatmødearrangementerne (herunder også videomateriale) efterfølgende kan bruges i undervisnings-sammenhæng på gymnasier og HF-skoler m.m. Desuden vil debatmøderne føre til udgivelsen af med en debatbog, der indeholder de mest centrale pointer fra debatmøderækken. 

Minidokumentar fra Bellahøj Gymnasium hvor Levende Menneskerettigheder i januar var på besøg til en snak om terrortruslen og frygtens herfor: