Aug 23, 2017

Folkets Avis | 23. August 2017 | Såkaldt borgerlig regering vil nu bruge 400.000.000 kroner på at intensivere jagten på små virksomheder | .. Det skriver statens eget medie, DR .. |

SKAT logo

Af LENNART KIIL - ons, 23/08/2017 - 16:01

Skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre melder nu, at regeringen vil afsætte i alt 400 millioner til skattekontrol med små og mellemstore virksomheder.

Ideen med at gå efter de små er ingenlunde ny. Tidligere skatteminister Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet rodede med samme forestilling.

Også de Radikales Morten Østergaard havde i sin tid som skatteminister en meget nedladende indstilling til de små selvstændige som har de små virksomheder.

I det hele taget virker det som om politikerne tror, at man kan klippe håret af en skaldet, når man sådan vil gå hårdere efter de små.

Skidt pyt med at SKAT så selv kaster penge efter kriminelle i udlandet eller at det offentlige igen og igen overskrider milliardbudgetter.

Der er noget sygt over at selv en såkaldt borgerlig regering vil intensivere jagten på små virksomheder og dermed gøre livet surt for dem og aflive mange af dem inden de kan vokse sig større.




Personer:
Karsten Lauritzen
Organisationer:
SKAT, Venstre