Oct 29, 2020

😷⛓️🔐 ~ (#FacemaskLockdown) Opdatering fra oplysningsforbundet MAY DAY DANMARK ~ | Blogger: [👉"Professor: Frederiksen og Mølbak må være talblinde, dansk overlæge: Epidemien er næsten overstået (May Day Danmark)" ~ Hovedoverskift på MAY DAYs Nyhedsbrev👈] ... UDDRAG: Corona: Links til protester fra læger og andre eksperter over hele verden ❗ Trump blev behandlet med naturmedicin ❗ Hvorfor er en vaccineforsker skeptisk over for en ny coronavaccine? ❗ Det ældste videnskabsmagasin i USA, Scientific American, har udsendt en kraftig advarsel om farerne ved 5G-teknologi ❗ Claes Theilgaard, afgående chefredaktør for netavisen 180Grader, vil hver fredag organisere demonstrationen Fridays for Freedom foran Christiansborg ❗ ... |

 

Velkommen til oktoberudgaven af vores nyhedsbrev.
Vi beklager meget, at sidste udsendelse blev så kaotisk med flere, der kun fik en overskrift. Det skulle være ordnet nu. Alle nyhedsbreve bliver lagt op på vores hjemmeside næsten samme dag, som vi udkommer, så der kan I også gå ind og læse det.

Dejligt at se, hvor mange der nu begynder at stille spørgsmål til regeringens vanvittige håndtering af en næsten normal influenzaepidemi. Folket er ved at vågne og se bedraget - "de har jo intet tøj på." Nedenstående er links til både læger, advokater, økonomer og redaktører, der spidder myndigheder over hele verden med bl. a. kritik og forberedte gruppe-retssager over hele verden (se Fuellmich). Og du kan selv skrive under på protest sammen med danske læger. Se nederst under Underskriftindsamlinger.
Og mens vi venter på, at de kommer til fornuft, og fordi vinteren er på vej, så husk at tage dine gode kosttilskud, som vi har skrevet om i de tidligere nyhedsbreve.

Billetsalget til vores arrangement i Pilegården i Brønshøj er stadig åbent. Det er clearet med stedet, at vi kan være der med de nye restriktioner. Vi inviterer til heldagsseminar med Patrick Holford, Englands førende sundhedsskribent. Kom og hør om de gode løsninger på psykiske og fysiske lidelser den 7. november. Det hele foregår på engelsk. Hvis det aflyses, får du selvfølgelig billetten refunderet.  Bestil billetter her 

Rigtig god læsning!  



 
 
 
Sygdom/sundhed
 
Corona: Links til protester fra læger og andre eksperter over hele verden
Det vælter ud med protestskrivelser og rapporter fra ekspertgrupper over hele verden om coronavanviddet. Flere og flere gennemskuer, at der er flere dagsordner ud over at sørge for vores helbred. Du får her et udpluk af de mange links med en kort beskrivelse - så kan du selv vælge til og fra.

Anerkendt analytiker, Ernst Wolff: Verdens økonomier er i knæ pga. massiv gældsætning. Bankerne tjener intet. Derfor skal økonomien genstartes: Den store nulstilling, og herefter vil livet for alvor blive anderledes for alle. Der er det, der lægges an til...
Læs mere her
Læs en kortere udgave her på Newspeek

Professor i Nationaløkonomi på Aarhus Universitet, Christian Bjørnstad: Hvad foregår der, Frederiksen og Mølbak? Mette Frederiksen meddelte på bedste diktatorvis fredag aften, at regeringen nu lukker Danmark endnu mere ned. Statsministeren påstod ved mødet, at ”Coronavirussen er tilbage for fuld styrke.” Det er en direkte løgn – medmindre statsministeren og Seruminstituttets direktør Kåre Mølbak da er totalt tal- og evidensblinde... Læs mere her

Dr. Vladimir Zelenko, New York, der med stor succes har behandlet coronapatienter, har sendt en officiel anmodning til det Hvide Hus om at sagsøge Fauci for ”forbrydelser mod menneskeheden”. Læs mere her

I august anklagede en anden berømt læge og professor på Yale, Dr. Harvey Risch, Dr. Fauci og FDA for at forårsage flere hundred tusind menneskers død. Hydroxyklorokin behandles som den værste narkotika, selvom det redder liv. Se hans video her 

Dr. Ben Tapper, endnu en amerikansk læge, protesterer mod coronahåndtering. Se hans kommentar her

Kim Varming, overlæge på Aalborg Universitetshospital, skriver på Twitter, at epidemien i Danmark næsten er overstået, og at vi derfor bør droppe restriktionerne. "Det er sandsynligt, at 80-90 procent af befolkningen er immune overfor covid-19," skriver han. Andre læger er uenige. Læs mere her

The World Doctors Alliance: The time for change is now! Læger over hele verden slutter sig sammen med en appel til politikerne: ”Frygten for covid-19 er ikke sand (velbegrundet). Som læger har vi pligt til at fortælle sandheden.” Udtalelser fra hver især her 

Højtstående advokat, Reiner Fuellmich, kendt for korruptionssager mod Deutsche Bank og VW og nu medlem af “German Corona Investigative Committee”, siger, at de ansvarlige for Covid-bedraget skal stilles for retten for måske den største forbrydelse mod menneskeheden.
Se en kort udgave på 7 min. her med danske undertekster
Se 49 min. her på bitchute 
Samme her på YouTube med mulighed for engelske undertekster

Italiensk læge advarer mod at blive testet. Tests er ikke egnet til at påvise corona, men forårsager noget helt andet... Se indslag her

Peter Gøtzsche i Jyllandsposten den 27/10/2020: De fleste af dem, der dør af corona, er over 80 år gamle, har andre konkurrerende sygdomme og en kort livsudsigt. Der er kun 700, der er døde med corona. Der dør 14.000 om året af rygning, og rygere lever i gennemsnit 10 år kortere end andre. Vi kunne redde tusindvis af liv ...”
Læs mere her (betalingsvæg)

Psykiater Lars Vibe-Hansen: Åbent brev til landets læger
Kære lægekolleger! Nu har jeg fået nok! Med regeringens nye udkast til epidemilov bliver udviklingen hen imod rendyrket fascisme ikke tydeligere. De tvangsforanstaltniger der skitseres her overgår enhver bananrepubliks hedeste drømme. Internering og tvangsbehandling, inklusiv tvangsvaccination, på basis af en “formodning” om en ikke nærmere defineret “samfundskritisk sygdom” …. – så bliver det ikke bedre! Læs mere her

There's something fishy: Verdensbanken viser, at COVID-19 er planlagt til ... slutningen af marts 2025! Så hensigten er at fortsætte til marts 2025, og i 2017 og 2018 - to år før COVID-19 indtraf - distribueredes hundreder af millioner testkits til COVID-19 over hele verden. COVID-19, en sygdom, der angiveligt ikke engang eksisterede dengang. Er du forundret? Så læs mere her

Køb et forklarende badge, hvis du ikke kan tåle mundbind.
Se her og her 

Ironisk klumme om livet i øjeblikket: Husk at udvise samfundssind, herunder at undlade at stille kritiske spørgsmål til, om en maske overhovedet dur til at hindre spredning af vira. Du skal derfor undlade at gå ind på dette site, der har samlet maske-forskningen, som den danske regering ikke ønsker, at danskerne skal læse...
Læs den hele her og få dig et godt grin

Trump blev behandlet med naturmedicin
Hvorfor bliver myndighederne ved med at tilbageholde oplysninger om brug af naturmedicin, der kan holde os raske? Efter meddelelsen om at præsident Trump var testet positiv for COVID-19, får vi rapporter om, at han modtager Regenerons monoklonale antistof, som endnu ikke er godkendt af FDA, sammen med zink, D-vitamin…
Bekendtgørelsen om mundbind
Hvad siger loven om mundbind, og i hvilke tilfælde kan du undlade det?
Kvit din frygt – se gyserfilm!
En god gyser klæder os bedre på til at se vores dybeste frygt i øjnene. Det mener gyser-kongen Stephen King, og nu underbygges påstanden i et nyt dansk-amerikansk studie, der viser, at folk, der ser mange gyserfilm, ser ud til at være mindre ramt af corona-frygt. 
Middelaldermedicin i stedet for antibiotika?
Hvidløg, hvidvin og galdesalt: 1.000 år gammel middelalder-medicin kan måske hjælpe os med at tackle antibiotikaresistens.
 
Vaccination
 
Hvorfor er en vaccineforsker skeptisk over for en ny coronavaccine?
Professor Christine Stabell Benn, Syddansk Universitet, fortæller her om vaccinens historie, sin opsigtsvækkende forskning, samt hvorfor hun selv og hendes børn ikke skal have coronavaccination.
Hvad vil de mon sprøjte i os?
"Coronaen vinder atter frem, men debatten om vores indskrænkede frihedsrettigheder er fortsat stærkt begrænset. Vi er dog nødt til at diskutere risikoen for tvangsvaccinering, da kommende vacciner mod covid19 er hasteudviklede og hviler på eksperimentel teknologi..."
Skal myndighederne anbefale eller reklamere?
Kronik: En vaccine mod corona-virus er ikke nok til at bekæmpe pandemien. Det kræver også befolkningens accept og tillid, og den er ikke tilstede i tilstrækkelig grad, skriver Doris Stenver. Løsningen er massiv oplysning og vaccinekampagner, og samfundets spydspidser må ud og reklamere. Samme siger WHO for at få folk "på sprøjten".
May Day: Det bør være op til folk selv, om de vil lade sig vaccinere. Det kan umuligt være et statsanliggende, hvordan vi hver især passer på vores krop, og om vi som raske mennesker skal lade os medicinere (vaccinere). Giv os oplysning og tilbud, og lad os så bestemme resten selv uden manipulerende propaganda.
Deltager i vaccineforsøg død
En frivillig deltager i et klinisk forsøg med en covid-19-vaccine, der udvikles i samarbejde med det britiske universitet Oxford, er død i Brasilien efter at have modtaget placebo. De ansvarlige bag forsøget oplyser, at en uafhængig undersøgelse har konkluderet, at der ikke er nogen sikkerhedsproblemer. Det interessante er så, hvad placeboen bestod af, og det viser sig at være en godkendt meningitisvaccine. Tænk dig om to gange, før du deltager i vaccineforsøg. De siger altid, det er sikkert, også efter man er død.
25 døde i Sydkorea efter influenzavaccine
Den lokale lægemiddelstyrelse har bedt myndighederne om et midlertidigt stop for at undersøge dødsfaldene nærmere, men i de indledende undersøgelser har man, som sædvanligt, ikke fundet noget galt med vaccinen.
 
Miljø/GMO
 
Nye tilskud dårligt for økologisk fiskeopdræt
Udfordringen for de økologiske dambrugere er, at støtten bliver tildelt til de anlæg, der kan producere flest kg fisk målt i forhold til vandforbruget og udledningen af kvælstof, fosfor og organisk materiale. Den prioritering tager hverken særlig hensyn til dyrevelfærden, kvaliteten af det økologiske fiskefoder eller forbruget af medicin og kemikalier. I ekstensiv økologisk akvakulturproduktion er blandt andet disse parametre i høj grad i fokus som følge af det økologiske regelsæt

Undgå pesticidrester i rosiner
Ifølge Forbrugerbladet TÆNK oktober 2020 indeholder de økologiske ”Levevis”-rosiner (fx fra Føtex) ingen pesticider. Urtekrams opnåede samme resultat. Alle de andre testede mærker inkl. nogle økologiske havde fra 1-22 forskellige pesticidrester. 

 
Skærme/elektrosmog
 
Gammelt ærværdigt magasin advarer nu mod 5G
Det ældste videnskabsmagasin i USA, Scientific American, har udsendt en kraftig advarsel om farerne ved 5G-teknologi.
NGO’er sender modsvar til EU
15 EU-lande har klaget til Margrethe Vestager, fordi de begynder at mærke presset fra de mange NGO’er og protestbevægelser, og landene er bekymrede for, om NGO’ernes ”forkerte” argumenter vil få konsekvenser og få 5G-udrulningen til at vakle. Flere lande har været ude for hærværk mod installationer, fordi folk tror, at de får corona af 5G. Det er selvfølgeligt helt uacceptabelt. Internationale 5G-NGO’er har formuleret en fælles henvendelse til EU som modsvar på klagen.
 

Overvågning/rettigheder
 
Redaktør vil demonstrere for frihed
Claes Theilgaard, afgående chefredaktør for netavisen 180Grader, vil hver fredag organisere demonstrationen Fridays for Freedom foran Christiansborg. Formålet er at protestere imod coronarestriktionernes indgreb i den personlige frihed. Den første fredag blev han dog angrebet af coronakritikere, der anklagede ham for ikke at ville tilslutte sig diverse konspirationsteorier. Ak ja – længe leve tolerance, menings- og ytringsfrihed!
Sådan beder du om dine logningsdata
Hvis du vil have dine logningsdata hos dit teleselskab slettet, kan du følge disse anvisninger. Desuden kan du læse om, hvad der er sket i Danmark, siden EU afsagde en dom, der forbød teleselskabernes at logge telefonsamtaler, skrevet af IT-Politisk Forenings formand Jesper Lund. 
Masseovervågning af teledata
En ny arbejdsgruppe i EU skal arbejde med at sikre, at der kan lagres data om folk til brug for opsporing og retsforfølgelse af kriminalitet. Og så skal den selvfølgelig få masseovervågning til at glide ned hos borgerne ved hjælp af de rigtige ”strategier”.
Regeringen sender epidemilov i høring
Et farligt lovforslag med mange muligheder for restriktioner og tvang på blot formodning om sygdom bliver fremtiden, hvis befolkningen og oppositionen ikke får protesteret kraftigt over for lovforsdlaget. Du kan sende høringssvar indtil den 13. november. Læs her en blændende artiket i Altinget af sundhedsjurist Kent Kristensen om de drakoniske forslag. 
En gammel kending til download
Den gode gamle None Dare Call it Conspiracy ligger til fri download på nettet. En rigtig god begynderbog til at forstå, at det ikke er dem, vi stemmer på, der bestemmer, men forskellige grupperinger bagved, som tænketanke, lobbyistgrupper mm. En god lærebog for enhver græsrod til at forstå, hvor mange lag i hierarkiet, man er oppe mod. Bogen starter sådan: The story you are about to read is true. The names have not been changed to protect the guilty. This book may have the effect of changing your life. After reading this book, you will never look at national and world events in the same way again.


 
 


Bliv medlem af May Day! Støt et godt initiativ!
Meld dig ind, eller forny dit medlemskab.
Klik her

Sundhed er godt for helbredet! 

No comments:

Post a Comment