Betalingskortindløseren Teller, der nu er Nets, har misbrugt sin dominerende stilling i perioden fra 2012 til 2016.
Det har Konkurrencerådet afgjort.
Situationen er så alvorlig, at Konkurrencerådet har besluttet at melde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.
Teller var i de pågældende år et datterselskab til Nets, men er siden blevet fusioneret ind i den børsnoterede selskab.
Ifølge Konkurrencerådet indeholdt datterselskabets kontrakter med nogle af de største kunder rabatter og kontraktvilkår, som havde en loyalitetsskabende effekt og kunne afskærme markedet for konkurrenter.
- Teller har givet betydelige rabatter til nogle af sine største kunder til gengæld for, at kunderne skulle benytte Teller til at dække hele eller en betydelig del af deres behov for at indløse internationale betalingskort.