Jun 14, 2018

NI News | 14. Juni 2018 | ~ Danske Bank-direktør: Har ikke været dygtige nok i hvidvasksag ~ | .. I 2017 afslørede Berlingske, at Danske Bank var involveret i en milliardstor sag om hvidvask af penge .. | Blogger: [💵Danske Bank & Nordea: Too Big to Fail But Not too Big to Crush💶] "Voilà" - Endnu et bedrag/scam er født 🤡🃏 (10) ... |


Danske Bank har ”åbenlyst” ikke været gode nok til at løfte det ansvar, det havde, i sagen om hvidvask af flere milliarder kroner i bankens estiske filial.

Det siger kommunikationsdirektør Kim Larsen fra Danske Bank under en debat på årets Folkemøde om Danske Banks håndtering af hvidvasksagen.

- Når vi kigger tilbage på sagen, skulle vi have gjort mere, og vi skulle have gjort det hurtigere.

- Det var ikke hårdt og hurtigt nok, men det var ikke, fordi vi ikke gjorde noget. Men med den viden, vi har i dag, skulle vi have gjort mere hurtigere, siger han.

Han peger på, at det er en meget alvorlig sag. Den er dog meget mere kompleks og nuanceret, ”fra hvor vi sidder, end der er plads til i pressen”.

Sagen om Danske Bank begyndte at rulle i 2017 efter en stribe historier i Berlingske. Heri kom det frem, at bankens afdeling i Estland er blevet brugt til ulovlige transaktioner og hvidvaskning for milliarder af kroner.

Larsen forklarer, at banken lige nu har to undersøgelser i gang af sagen. En om, hvad der konkret skete, samt en, der kortlægger, hvem der vidste hvad hvornår.

Begge interne undersøgelser ventes klar til september.

/ritzau/

http://www.ni.dk/ni-news/transform-article.php?ID=111420de-690e-49ef-ab71-d5f71343c14b