Mar 24, 2018

Nyhedsbrev fra Fair Bidragssats | 24. Marts 2018 | ~ Nyt uafhængigt boligejernævn stiftet ~ |




Nyt uafhængigt nævn til alle danske boligejere


Du kan klikke på billederne for at læse mere om de enkelte medlemmer.


Fair Bidragssats lancerede i denne uge Nævnet Boligaffairs - et nævn, der for første gang ikke er under indflydelse af den finansielle sektor i Danmark.
Det nye boligejernævn skal sikre alle danske boligejere fair behandling i klagesager.
Du kan læse meget mere om nævnet og dets medlemmer her.


Indkaldelse til Generalforsamling 2018

Der er generalforsamling på Gyngen, Mejlgade 53, 8000 Aarhus C., Søndag den 15. april 2018 klokken 14 - 17. Tilmelding til generalforsamling på info@fairbidragssats.
Læs hele indkaldelsen med dagsorden på hjemmesiden og herunder.

Endnu ikke medlem...? Du kan nå det endnu!


Dagsorden:
1. Valg af dirigent, referent og [2] stemmetællere
2. Formandens beretning
3. Regnskabsaflæggelse - godkendelse af regnskab
4. Behandling af indkomne forslag og åben debat om foreningens mål og opgaver for 2018.
5. Fastsættelse af kontingent (bestyrelsens forslag: fortsat 100,- kr)
6. Godkendelse af budget
7. Valg af 7 bestyrelsesmedlemmer og [op til] 4 suppleanter
8. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant
9. Eventuelt
Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest 8. april har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Forslag
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag om ændringer i vedtægterne, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 uger forud for den ordinære generalforsamling, eller ekstraordinære generalforsamling skal afholdes.


Med i bestyrelsen?

Vi er pt. kun 5 medlemmer af bestyrelsen.
Har du overvejet at få mere indflydelse på Fair Bidragssats og måske selv kunne tage med ind og påvirke politikere eller skrive opdateringer til vores medlemmer, så vil vi være lykkelige for at få nogle gode kræfter med i foreningens bestyrelse. Er du i tvivl, så ring til Chresten (formand) på 3165 0189 eller Kirsten (næstformand) på 2290 9494 for at høre mere om arbejdet.


Kampagnevideo for Fair Bidragssats


Ny kampagnevideo for Fair Bidragssats, marts 2018. Klik på billedet for at se videoen. Du kan også dele den fra vores Facebookside og på den måde hjælpe os ud med budskabet. Det kan du gøre ved at klikke her.


Nyt betalingssystem

Da vi har haft ret mange kasserer gennem tiderne var det blevet nødvendigt at finde et nyt system til vores medlemmer. Det hedder Foreningsadministrator, og det bliver derigennem, at Fair Bidragssats fremover opkræver kontingent. Du kan få et indtryk af, hvordan systemet ser ud, herunder.

Bliv frivillig
Vi håber, du vil bære over med os, hvis det måske ikke fungerer helt, som det tidligere har gjort.
I systemet kan du selv redigere dine oplysninger og tilmelde dig frivillige hold, hvis du har tid og lyst til at engagere dig for sagen.



Hav en rigtig god Påske! Vi håber, vi ses til generalforsamlingen den 15. april.

Venlig hilsen
Foreningen Fair Bidragssats
info@fairbidragssats.dk