Mar 7, 2017

DR | Ritzau | EU-udvalg truer banker på livet ved medvirken til skattesnyd | Det er helt tydeligt, at der ikke er tilstrækkeligt hårde straffe og god nok kontrol, siger Jeppe Kofod (S) | Blogger: Det er ikke længere til at tage fejl af, årelange belastende afsløringer og bøderegn, øger presset på den danske finansielle sektor: Ringe kontrol gav mulighed for Cibor-manipulation, Panama Papers, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning, hvidvask, FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act) samt kursmanipulation. FATCA er slet ikke hvad du tror (Amerikanske IRS lancerede en International data udvekslingstjeneste (FACTA) for 145.000 tusinde banker, hvis ikke de underskrev og overholdt aftalen, blev bankerne beskattet hårdt. Det er ikke kun bekæmpelse af unddragelse af amerikansk skat. Det er en pengemaskine for IRS). På indersiden af de danske banker, er der skruet voldsom op på Financial Crime Awareness. Samtlige ansatte er tvunget ud i personlig Identifikations-Check som aldrig er set førhen. Du bliver simpelhen scannet lige fra pas-ID til om du er en "politically exposed person" (PEP) eller kender nogen som er. Hvor meget du foretager af køb via kontanter m.m.. Det er ligemeget om du er alm. kunde, bankansat eller Group Executive Management (GEM). Hertil kommer de organisationelle ændringer, fyringsrunder, dårlig arbejdsmiljø, arbejdsvilkår og stress. Vi skal ikke klage, det en trend og ny tendens, at når de store banking cartel snyder og bedrager, skal gulvfolket bøde og bløde... |



EU-udvalg truer banker på livet ved medvirken til skattesnyd



Banker, revisorer og advokater, der hjælper deres kunder med at skjule formuer for skat og politi, skal kunne miste retten til at drive erhverv.

Det er ifølge den socialdemokratiske EU-parlamentariker Jeppe Kofod et af de forslag, som Europa-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg er på vej til at fremsætte.

- Man skal kunne miste sin ret til at drive forretning, hvis man bliver taget i at hjælpe med at lave ulovligheder, siger Jeppe Kofod.

Han er med i spidsen for Europa-Parlamentets kulegravning af den skattesnyd og hvidvask af penge, som de såkaldte Panama-papirer har afsløret.

Udvalget har mandag i Bruxelles haft sin tredje og sidste høring om den rolle, som banker, revisorer og advokater har spillet i skandalen.

- Det er helt tydeligt, at der ikke er kontrol nok, og at de her mellemmænd slipper for nemt af sted med at medvirke til ulovligheder, siger Jeppe Kofod efter den sidste høring.

- Hvis der er nogle ordentlige sanktioner for disse mellemmænd, så vil de heller ikke medvirke til det, siger han.

Jeppe Kofod siger, at Europa-Parlamentet også vil foreslå større gennemskuelighed, når det gælder mulighederne for at kontrollere, hvem der ejer hvad.

- Der skal være offentlige registre over, hvem der ejer hvilke selskaber, fonde og formuer, siger han.

- Så kan det kontrolleres, om de betaler den skat, de skal.

Sammen med den liberale tjekke Petr Jezek er Kofod ordfører for det udvalg, som parlamentet har nedsat for at komme til bunds i Panama-skandalen.

Den begyndte at rulle, da 11,5 millioner dokumenter fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca blev lækket for et år siden.

Europa-Parlamentets særlige udvalg skal være færdig med sit arbejde til november.

/ritzau/

http://www.dr.dk/nyheder/politik/eu-udvalg-truer-banker-paa-livet-ved-medvirken-til-skattesnyd