Feb 22, 2017

Folkets | Ingen fest uden bobler | Receptioner for 140.000 kroner i Berlin | Filmfolk fester for hundredetusinder af kroner i Berlin – danske skatteydere betaler regningen | Det fremgår af aktindsigter, som Folkets.dk har opnået hos DFI

Ingen fest uden bobler.
Af Lars Bjørknæs - ons, 22/02/2017 - 08:59

Sidste år kunne Folkets Avis afsløre at filmfolk festede i Cannes for danske skatteyderes penge. Nu afslører vi, at de gør det samme i Berlin.


Dankortet bliver sendt på overarbejde, når Dansk Filminstitut deltager i festivaler. Skatteyderne får blandt andet lov til at betale for store og dyre receptioner, når de statslige filmfolk skal have slukket tørsten og sulten.

- Trine Dyrholm fik lørdag en Sølvbjørn for bedste kvindelige hovedrolle på Berlinalen for sin rolle som Anna i Thomas Vinterbergs "Kollektivet" til prisuddelingen i Berlinale Palast. Dyrholm er den første dansker, der har vundet prisen for bedste kvindelige skuespiller i en dansk film.

Sådan lød det blandt andet på hjemmesiden for Dansk Filminstitut (DFI) i forbindelse med, at Trine Dyrholm i 2016 vandt en af filmbranchens største priser under Berlin-festivalen. Derved fulgte sangerinden og skuespillerinden op på prisen for bedste mandlige hovedrolle, som Mikkel Boe Følsgaard fire år tidligere havde hjemført.

Hvad DFI dog ikke fortalte var, at det langt fra havde været en billig oplevelse for de danske skatteydere. Ikke kun i forhold til filmen Kollektivet, som modtog massiv offentlig støtte, men også til de festligheder, som blev afholdt under festivalen.

Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Folkets.dk har opnået hos DFI. Herunder eksempelvis i de receptioner, som ikke kun fandt sted under 2016-udgaven af Berlin-festivalen, men også den efterfølgende Cannes-festival.

Læs videre: https://www.folkets.dk/node/1812