Jan 19, 2017

Bidragssatser vedrører ALLE danskere ~ 2017 Nyhedsbrev

 

Valg til Nykredits repræsentantskab på Fyn og i Nordjylland

Som du måske har bemærket arbejder Fair Bidragssats og foreningen Consum tæt sammen for at stille kandidater og samle stemmer til Nykredits valg i repræsentantskab.
Måske har du fået to nyhedsmails fra os - én specielt til nordjyder eller til fynboer - og så denne mere generelle.

Lige nu gælder det om at organisere os bedst muligt for at sikre uafhængige kandidater til valgene.
Du kan følge med på consum.dk og på foreningen Nykredit.

Og i ekstrabladet fra sidste år, kan du læse, hvordan det KAN gå, når vi arbejder sammen: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/oproerere-buldrer-ind-i-nykredit/5986386

Fair bidragssats i alle medier

9.199 gange er ordet 'bidragssats' blevet nævnt i danske medier - både de trykte, TV, radio og især på nettet.
Selve foreningen Fair Bidragssats har også været i vælten. Læs hele opgørelsen over medieomtalen på hjemmesiden - her

SIDEN SIDST: Hvad sker der lige nu i balladen om bidragssatserne?
Lige nu er Nykredit tvunget i defensiven. Igen. For 14 dage siden kom det frem, at BASEL IV ikke bliver gennemført, og det er det argument, Nykredit og Totalkredit har brugt allermest til at begrunde, at de måtte hæve bidragssatserne. Nykredits direktør Dan Sørensen påstod efterfølgende, at Nykredit aldrig havde brugt BASEL til at forklare stigningerne i bidragssats.
Berlingske Business brugte lidt kræfter på at finde massevis af dokumentation for det modsatte - ligesom vi i Fair Bidragssats har været på banen og anklage Nykredit for lodret løgn.
Desuden er kampen om pladser i repræsentantskabet for Nykredit spidset til - ikke mindst efter at Conusm og Fair Bidragssats har tonet fælles flag. Herefter har bestyrelsen for foreningen Nykredit selv stillet en gruppe op. Den kamp sker lige nu og afgøres i Nordjylland og på Fyn, når valgmøderne foregår i slutningen af februar.

Referat fra bestyrelsesmødet 7. januar

Louise Andersen er blevet konstitueret næstformand, idet Flemming Trap har taget over på formandsposten - og derfor ikke kan være næstformand. Flemming blev formand efter at Chresten Heesgård Ibsen trådte tilbage i december.
Desuden har bestyrelsen fastsat en dato for generalforsamlingen. Det bliver søndag den 23. april 2017 klokken 14:30 i Odense.

Du kan læse hele referatet her. Dit kodeord er: bidragssatsref3rat
Læs referatet her

Spred budskabet

Vi har lavet en lille folder, der passer perfekt i din nabos postkasse. Er du frisk, så printer du 10!
Nem lille tjans til weekenden. (Klik på billedet eller linket for at downloade).

Download og print vores folder
Venlig hilsen
Foreningen Fair bidragssats
info@fairbidragssats.dk