Jul 31, 2016

BREAKING: Cevea-chef til banker: I hjælper folk i skattely og lyver om det ("..»Nok er nok, stævn mig eller luk røven og ryd op. Det her med, at der skulle sidde nogle ledelser i de danske banker, som ikke er helt klar over, hvad det er, de er en del af, det er simpelthen en joke af dimensioner. Skatteundragelse en del af produktporteføljen«..")

 
Læs også: Hele interviewet med Ceveas analysechef Frank Skov
Læs også: Nordea-direktør: Kunderne kan stole på os
Læs også: Danske politikere raser over Nordea: - Røveri ved højlys dag 
Læs også: Forstå 'Panama-finten' på et minut  
Læs også: Ekspert: Derfor er det svært at stille bankerne til ansvar for rigmænds skattefusk

Frank Skov fra centrum-venstre tænketanken Cevea beskylder banker som Nordea og Danske Bank for lyve, når de siger, de ikke hjælper kunder i skattely.

- Nok er nok, stævn mig eller luk røven og ryd op.

Sådan er budskabet fra analysechef i Cevea Frank Skov til de danske banker med Nordea og Danske Bank i spidsen. Og på den lidet elegante facon, vil han udtrykke, at han ikke giver meget for bankernes forsikringer om, at de ikke hjælper velhavende kunder med at sende formuerne i skattely.

 Skatteundragelse en del af produktporteføljen

Frank Skov mener, at bankerne tilbyder kunderne skatteunddragelse, kreditorly og hvidvask - ikke offentligt og officielt - men i det skjulte, hvor det ikke kan dokumenteres eller afsløres.

- De tilbyder det således, at ”High Net Worth” kunden på ingen måde er i tvivl om, hvad det er, der tilbydes. Og det tilbydes i en form, der er så detaljeret, at der er tale om et fuldserviceprodukt, siger Frank Skov i et indlæg i Børsen fredag.  




Panama Papers Storbanken Nordea kom i søgelyset tilbage i april, da lækkede dokumenter i de såkaldte Panama Papers viste, at banken har leveret skattelykonstruktioner til en række velhavende kunder. Det foregik via et kontor i Luxembourg.
Det her med, at der skulle sidde nogle ledelser i de danske banker, som ikke er helt klar over, hvad det er, de er en del af, det er simpelthen en joke af dimensioner. Frank Skov, Analysechef, Cevea
Efterfølgende slog Nordeas topchef Casper von Koskull flere gange fast, at banken ikke medvirkede til at hjælpe velhavere i skattely, og de ville sætte en grundig undersøgelse i gang for at dokumentere og eventuelt stoppe det.

Golftur og en hvidvask 


Men den garanti giver Ceveas analysechef Frank Skov altså ikke meget for. Han er overbevist om, at ikke kun Nordea, men også Danske Bank og andre pengeinstitutter hjælper kunderne med at omgå beskatning. Det sker blot i det skjulte.

- Sådan noget er ikke på emails, og sådan noget fortæller man heller ikke på telefonen, for man ved udmærket godt, at det er båndet. Det er noget, der foregår på de mange møder, der nu engang er. Det sælges under de mange middage, vinsmagninger, golfture eller personlige møder, som Nordea, på linje med deres konkurrenter, holder for kunderne.

- Det her foregår helt systematisk. Og det her med, at der skulle sidde nogle ledelser i de danske banker eller investeringsbanker, som ikke er helt klar over, hvad det er, de er en del af, det er simpelthen en joke af dimensioner, siger Frank Skov.
Håber at blive stævnet

TV 2 Business har kontaktet både Nordea og Danske Bank for en kommentar, men de har ikke ønsket at reagere på anklagerne.

”Det må stå for Frank Skovs egen regning”, lyder vurderingen fra Nordea.

At Frank Skovs udtalelser nærmer sig injurier, er han helt klar over, men det skræmmer ham ikke. Faktisk håber han, at en eventuel retssag vil kunne sandsynliggøre hans påstande.

- Hvis der kommer en stævning, så skal bevisførelsen jo foregå i retten. Bankerne bliver ved med at lyve om det her, og det fortæller mig bare, at de ikke har tænkt sig at gøre noget ved det, siger han.


http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-07-29-cevea-chef-til-banker-i-hjaelper-folk-i-skattely-og-lyver-om-det