En socialrådgiver
kan ikke udbetale 500 kroner til en narkoman uden at sætte et kontrolsystem
af den anden verden i sving. Offentlige whistleblowers fyres i
ytringsfrihedens foregangsland for deres gode ord. Den lille mand og dames
fradrag kontrolleres nidkært... https://www.information.dk/debat/2016/07/socialisme-rige-mens-fanden-tager-sidste-bunden
Med markedsgørelsen af den offentlige sektor i form af new public
management, er vi i færd med at skabe en ny adel: En samfundsklasse af
topchefer, der kan fejle nok så spektakulært, uden at det får konsekvenser.
Men hvorfor kopierer vi erhvervslivets ledelsesprivilegier, når det netop
er ansvarsløsheden i toppen, der har ødelagt tilliden til systemet?
Mens direktør for SKAT, Jesper Rønnow, havde tid til at afsende 5.719
tweets på det sociale medie Twitter, udbetalte SKAT ni mia. kroner til
fidusmagere og svindlere.
Samtidig implementerede SKAT endnu et af de håbløse it-projekter, som det
offentlige er så berygtet for. Prisen for det nu skrottede inddrivelsessystem,
EFI, kan løbe helt op i 14 mia. kroner. Det er altså ud over de ni mia.
kroner, SKAT udbetalte til afsenderne af avancerede Nigeria-breve.
SKAT-direktøren nåede ifølge sin LinkedIn-profil at opbygge en
Klout-highscore på 57, hvilket er en bullshit-økonomisk opgørelse over
indflydelse på sociale netværk, så noget har han prioriteret.
Der er ikke i sig selv noget galt med at bruge sociale medier, men når ens
butik lænses for 23.000.000.000 kroner, vækker chefens prioritering af sin
arbejdstid opsigt.
Jesper Rønnow forsvarer sig med, at han ikke kendte til omfanget af
problemerne, samtidig med, at han modtog 100.000 kroner i bonus for at have
implementeret EFI. Hvordan kan man både modtage bonus og samtidig påstå, at
man ikke kender til systemet?
Og det stopper ikke med Rønnow. Mens skandalen stod på, var
Skatteministeriets departementschef, Jens Brøchner, fraværende »på
barselslignende vilkår«.
Da jeg ringede til min fagforening og spurgte, om det var en mulighed for
mig som almindelig fuldmægtig, grinede damen i røret. Det havde hun aldrig
hørt om. Det tror jeg ikke, at særligt mange på gulvet har. Men mit gæt er,
at det er en måde, hvorpå dem på toppen kan holde fri og modtage løn på
samme tid.
Listen stopper heller ikke med SKAT. Også i politiet og DSB og en masse
andre steder i det offentlige belønner man chefer, uanset hvor dårligt det
går. Samtidig forventes det af de menige medarbejdere, at de loyalt bakker
op om ledelsens åndssvage ’ja-hats’-kultur og jubler over tarvelige floskler
og Gajolpakke-visdom, mens kerneydelsen over for borgerne forringes.
Adelen kan te sig som idioter
I gamle dage kunne de adelige te sig som idioter. Tabte man en krig mod
svensken eller drak slottet væk, gik regningen til almuen, der med skatter
og tvangsarbejde måtte tage skraldet for overklassens udskejelser.
Så fik vi folkestyre, og mens herremændene avlede hunde og sammenlignede
våbenskjolde, byggede vores forfædre højskoler og andelsforeninger og lagde
stenene til det Danmark, vi har i dag.
Men med markedsgørelsen af den offentlige sektor er vi imidlertid ved at
genindføre en ny adel af topchefer, der lever under helt andre regler end
dem på gulvet.
En socialrådgiver kan ikke udbetale 500 kroner til en narkoman uden at
sætte et kontrolsystem af den anden verden i sving. Offentlige
whistleblowers fyres i ytringsfrihedens foregangsland for deres gode ord.
Den lille mand og dames fradrag kontrolleres nidkært.
Siden 1990’erne er det offentlige med new public management blevet trukket
ind i det private erhvervslivs logikker, men indtil videre lader det til,
at det eneste, der effektivt er overført, er den ansvarsfrihed, der
eksisterer i f.eks. bankverdenen.
Her kan topdirektører også begå de mest hårrejsende dumheder og gå fra den
rygende ruin med lommerne fulde af bonusser og fratrædelesordninger, mens
skatteyderne må samle regningen op.
Indtil videre, er der intet, der tyder på, at markedsgørelsen fører til en
mere effektiv offentlig drift. Tværtimod viser en stor engelsk undersøgelse
det modsatte.
Med finanskrisen i 2008 gik det op for mange mennesker, præcist hvor
råddent vores finansielle system er. Vi har socialisme for de rige, mens
fanden tager de sidste i bunden. Bankerne og de store investeringsfonde
genvinder næppe nogensinde forbrugernes tillid.
Hvis vi skal bevare tilliden til den offentlige sektor, skal vi for alt i
verden ikke kopiere de samme tvivlsomme ledelsesprivilegier.
Niels Jespersen... https://www.information.dk/debat/2016/07/socialisme-rige-mens-fanden-tager-sidste-bunden
|
|
|
En
socialrådgiver kan ikke udbetale 500 kroner til en narkoman uden at
sætte et kontrolsystem af den...
|
|
|
|
