*****************************************************
PS: Det bliver spændende og se på 2022 - da alle har været "spærret" inde og har været "tvungen", til at løse deres konflikter under Coronakrisen, som nu er slut! Det har ganske vist, været grænseoverskridende, for mange og hårde odds, men vi har ALLE sagt ja tak, til at blive revet i stykker, under den såkaldte "Coronavirus pandemien i 2019-2022". Både fysisk, mentalt og spirituelt... Jeg savner ikke min kone, hold dig væk fra Russere og østlændinge😏, men savner hendes datter, Rosa, som jeg igen (igen) har "mistet", foruden min egen datter, Isabella... |
Hold nu op med at spille Martyr og være med i "offer-spillet!. Kalder ganske enkelt på dine styrkesider som modsvar på opgivelsen i Afmagts-smerten!
Udgivet første gang den 8. Maj 2015 af VerdensaltMin intention med dette indlæg er, at få bugt med mine frustrationer nu og efter separationen med min x-kone, som får mig til at tænke på (igen), hvorfor vi altid falder for samme type partner, bevidst eller ubevidst? En forbandelse eller velsignelse? Venligst bemærk, min fremstilling og påstande, gør ikke mig selv til en bedre mand eller bedre end visse kvindetyper. Hvad var det lige jeg tænkte på, da vi flyttede sammen og gik i seng med fjenden? Det kan godt være, det senere bliver lidt personificeret, men hold nu op for en kræftknude, at leve sammen med. Lysten til at skrige om hjælp til disse menneskeskæbner, som ALDRIG vil erkende, de også selv er underlagt, de selv samme problemer, som de skaber hos andre. Jeg er da udmærket godt klar over, det, at overspille rollen som frelseren(redderen), står i stærk kontrast med offerrollen, som syntes umuligt at forløse uden selvindsigt og selv-ofring.
Hvad fanden sker der med kvinder, når de først er nået i mål med sikkerhed, trygge rammer og i gang med at bygge rede, når to mennesker får samme tag over hoved? Hvor blev min frihed af, tænker jeg? Hvor kom den jalousi fra? Hvorfor drogtygge over selv samme skænderi og samme rille i pladen dagen lang, i ugevis, årevis? Hvad for kvinder til at tro, bare fordi vi mænd skal ha ’ro’ med isolation og bare en gang imellem lever som hulemenneske, at vi så forlader jer eller vi har en depression eller ikke vil være sammen med jer mere? Hvornår stopper den klapjagt og udprægede fasttømret stereotyp, hvad en ’rigtigt mand’ er for en fisk?
Danske kvinder er efterhånden mere maskuline end mænd er, men mænd skal dog stadigvæk være de stærke krigere, pengeskaffende, veltrimmede, velafbalancerede individer, som kvinder kan hvile og støtte sig, igennem livet.
Lige så snart en kvinde får lokket manden til hus og farlig Volvo, måske endda med ægteskab, så er fanden løs i laksegade. Nu er vi undfanget, skænderier om alt og ingenting, høje forventninger om økonomi, ansvar, kontrol og magtbalance, lige indtil én af os mister modet og vores egen identitet og livsglæde.Der er ikke noget at sige til, at de tal fra Danmarks Statistik som viser, at der ved årsskiftet var knap 1,6 millioner enlige, svarende til 37 procent af den voksne befolkning. Er der nogen som når de læser John Gray’s bøger om voksne og børn ”Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus” eller ”Børn er fra himlen” tager ved lære af det og bruger det i dagligdagen, jeg gør? En andet element, hvorfor udsætter vi vores børn for det vi ikke selv ville finde os i, hvis vi byttede rollen om mellem voksen og barn? De fleste voksne som har været udsat for vrede, stressede og frustrerede forældre som har undertrykt, latterliggjort og nedgjort børn og deres handlinger og synspunkter med gammeldags børneopdragelse, ved hvad jeg snakker om. Præcist som min x-kone har med sin datter. Disse børn når de bliver voksen, virket fast besluttet på, det aldrig kommer til at ske for dem selv, deres kære, og egne børn, men deres egne traumer skal forløses først og de ’dårlige mønster’ er nogen gange så fast-forankret, uden naturlig puf i den rigtige retning, er det ganske svært, selv at kunne arbejde med de såkaldte skyggesider eller dårlige egenskaber, vi besidder, for at udvikle os til at blive endnu bedre mennesker.Der findes mange typer og kønsroller, tager vi dramatrekanten (redder, skurken, offerrollen) findes der, noget som jeg selv kalder Leechers og Seeders:
