(Uddrag)
Brev til borgmesteren i Helsingør
Onsdag, den 18. dec. 2019
Til borgmester Benedikte Kiær
Det har rystet mange borgere i dette land, at du som den øverste ansvarshavende i Helsingør kommune, har givet din tilladelse til, at Helsingør nu er et pilotprojekt under teleselskaberne TDC og Ericsson, at du har givet din tilladelse til, 3854 master i Helsingør opgraderes til 5G, hvorved borgerne i byen, naturen og dyrene i området er blevet forsøgsobjekter for teleindustriens grådige fremmarch, og det i udviklingens hellige navn.
Når du anfører at:
”Bedre mobilforbindelser i Helsingør Kommune er til glæde både i arbejdsliv og fritid, fx for de erhvervsdrivende og for de sundhedsprofessionelle, der kommer i folks hjem, er det et must i dag at kunne komme på nettet med ordentlig forbindelse. Det giver den bedste løsning af opgaverne. Og i vores private hjem ved vi jo også udmærket, hvad det betyder med en ordentlig forbindelse – man kan bare spørge sine børn. Derfor glæder det mig rigtig meget, at fremtidens mobilnetværk nu rulles ud i Helsingør Kommune”,
så har det ikke hold i virkeligheden. Det nuværende net er hurtigt nok til danskernes brug – privat som i arbejdslivet, og erhvervslivet efterspørger for nuværende ikke 5G, som i øvrigt ikke er en videreudvikling af telenetværket, men et mikrobølgevåben, udviklet af det amerikanske militær. 5G er et DEW (Direct energy weopen), som kan skade mennesker fysisk. Det er også det totale overvågningssystem, som ingen danskere har bedt om. Desuden findes der et alternativt til 5G, der ikke er sundhedsskadeligt.
Mikrobølgeovne arbejder i området 2,5 Ghz, hvor vand, kulhydrater og fedt sættes i svingninger og udvikler varme, hvor mængden af vand er bestemmende for opvarmningstiden – og vi kender jo mængden af vand i en menneskekrop, ikke? Så 5G kan også anvendes til opsplitning af en folkemængde. Det har ingen gang på Jord i et demokratisk samfund!
Du ved nok, hvordan en mikroovn fungerer?
Og hvad siger du til at få dine celler kogt? Nej, vel?
Du og dine børn har nok ikke lyst til at leve i en kæmpe 5G-mikroovn?