Når frygten rammer os, indtager vi en position af ”blokering, låsthed, fiksering” op mod 86 pct., resten af de 14 pct. er de basale overlevesesinstinkter.
I det daglige benytter vi ord som associerer til frygt. Lad os starte med en nærværende situation som alle kan relatere sig til; Det kan tit være en svært opgave at bryde koden for det voksende ”frygt” baseret sprogbrug i medierne, for at få fat i den reelle faktiske oplysning og forstå informationsværdien. Brugen af ”mulig” – er et kendt eksempel:
– Overskrift: Mulig sammenhæng mellem Lars Løkkes tøjforbrug og venstres nedtur
... Mulig – er noget som højst sandsynlig ikke sker lige nu .
”Et muligt udbrud af fugleinfluenza i Danmark.” -
…. Betyder der ikke har været udbrud, men en forventning, igen upræcise "fakta" for at holde læserne / lytterne aktive og skabe en frygt lignende tilstand.
– Sensationshungrende nyhedsmedier er mange gange præget af mange ord som ”kunne”, ”måske”, ”potentiale”, ”mistanke om” – alle ord som bruges for at udtrykke mulighed eller sandsynlighed.
Politikere er ikke meget bedre i deres fremstilling og retoriske kneb, bøllemetoder, hvide løgne, de har dog et afslørende sprogbrug. Et sprogbrug som er indpisket af smarte Folketingskurser, sprogkonsulenter og spindoktorer. "vi er bange for at...", "vi er bekymret fordi..", vi frygter at..", "vi håber på at..", "det er uacceptabelt at..", "vi er skuffet fordi..", "vi gætter på at...","var nødt til at..." osv.
- Ord som ikke skaber noget
konkret, men blot afstumpet, fortæller hvordan vi lyttere, skal forholde os -
ord som associere til frygt & panik (Fear_mongering).
Forrige Statsminister Anders Fogh Rasmussen forklarede i et interview med Weekendavisen i januar 2003, at den vigtigste kamp om danskernes holdning skal udkæmpes på ord, ikke love. Fra George Orwells fremtidsroman 1984 - Et kynisk overvågnings-samfund, hvor myndighederne manipulerer med folkets tanker ved at ændre ordenes betydning.
Ifølge Christian Kock løber denne kamp som en rød tråd igennem regeringens kommunikation.
»Statsministeren tænker strategisk og meget langt. Han vil ændre folks tænkemåde, og det gør han blandt andet ved at ændre sproget,« siger Christian Kock.
Det daglige sprogvalg, som er skadeligt for os selv
Ser vi på vores egen nutidige virkelighed, ord som associerer til frygt og det daglige sprogbrug, benyttes af mange og er rigtigt svære at undgå.
Dog giver det mening, at udskifte ord som associerer til frygt - med positive ord - så som ”glæde” der tiltrækker glæde. ”Jeg ønske mig" …. Et given positivt eksempel ville være: Jeg ønsker mig flere penge på min bankkonto. Hermed tiltrækker jeg penge, i stedet for at tænke/sige : "Jeg har aldrig nogen penge, eller jeg håber på jeg kan klare mig med så lidt penge".
Et hvert ord du siger, genkendes af dine sanser, som det er indlært første gang. Enten med en ”rar” følelse, eller en dårlig følelse. Dårlige følelser giver frygten, skuffelsen, vreden bitterheden, afmagten og hadet fornyet næring.
- Ord er skabt for at udtrykke følelser.
- Ord udløser gode/positive følelser.
- Ord udløser dårlige/negative følelser.
6 ord som associerer til frygt!
Louis Mukunda Jeppsson – Naturlæge Krop & Sind, Yoga, Kinesiologi m.m.
1. Håber på = Afmagt, ingen handling – brug i stedet vendingen - jeg glæder mig til.
At håbe på noget = at man frygter det modsatte. Frygten ligger bag håbet. Det modsatte for håbet, er altså frygt. Frygten dominere sindet og frygt er = stress. Håb er samtidigt afmagt. ”jeg kan ikke gøre noget” – andre må tage ansvaret. Håbet er det sidste, som er tilbage.
Send glæde ud for de ting som du ”ikke” ønsker og de ting som du ønsker, skal komme. Et given eksempel ville være : Jeg glæder mig til at betale de regninger som kommer min vej. Med et, har du sluppet frygten og den negative virkning det er at betale noget man ikke ønsker sig.
- Glæde tiltrækker glæde
- Frygt tiltrækker frygt
Glæde forhindrer følelser, i at blive oprørt. Oprørte følelser giver stress.
2. Bare ikke = Frygt for forlods (foruddannelse, forud)
Bare ikke, betyder også frygt. "Bare det ikke sker", er frygt. "Jeg orker bare ikke at stå op" tidligt om morgenen og gå på arbejde". Allerede har man givet efter for frygt det er at skulle stå op tidligt, eller at gå på arbejde.
- Frygt aktivere genkendelige frygt-følelser
Sørg i stedet for at have en holdning til tingene:
- Hvis det sker, forholder jeg mig sådan og sådan…
- Hvis det ikke sker, forholder jeg mig sådan og sådan…
3. Prøve på = Ikke at gøre – prøve er en tabers talemåde, en vinder gør.
Når man prøver og så ”gør det” alligevel, kan hjernen ikke forholde sig til det. At ”prøve” betyder ikke at gøre. Hvis du ”gør det”, er du nu i konflikt med dig selv.
At prøve betyder - ikke at gøre.
Hvis du gør det, er du i konflikt med hvad du siger, og hvad du gør ( dårlig samvittighed)
- Hermed kommer du i konflikt med din omverden (du lovede jo at gøre det - folk regner med at du gør det)
Eksempel: Jeg skal prøve at gøre min rapport færdig til tiden. Si til dig selv - du gør rapporten færdig til tiden eller afvis det til din chef.
- Tabere, de prøver at vinde - Vindere,de gør det
4. Er nødt til =
Tvang. Ej ens frie vijle. Du har
altid et valg.
Eksempel:
Pia Kjærsgaard's bog "Fordi jeg var nødt til det", når det kommer fra en politikker undre det mig ikke, at ordet "
nødt til" bliver brugt her.
"Nød til, betyder; at nogen tvinger dig. Du har ikke frit valg. Grunden til at du bruger ordet, er fordi du ikke tør tage stilling selv, men undskylder af nogen tvinger dig."
- At vælge er frihed
- At være nød til, er tvang
