Jeg var den første, der brød op for at sige farvel til mine kollegaer ved firmafesten. Min chef begyndte også at tage overtøj på og antydede, at vi så kunne følges ud. Jeg vinkede godnat til mine kollegaer. Det samme gjorde chefen. Men han gjorde også noget andet. Storgrinende råbte han ud over selskabet: “Så fik jeg studinen”. Og der kom et latterbrøl tilbage. For sådanne bemærkninger er jo “bare for sjov”. Jeg blev noget så flov.
I dag har 48% af kvinder mellem 18 og 29 oplevet seksuelle krænkelser og chikane på arbejdspladsen. Så når Sofie Linde og andre kvinder fortæller deres historier kan vi ikke negligere det. Vi er mange, der kan relatere og vil gøre op med denne rådne kultur, som desværre stadig findes.
Som folketingsmedlem og ligestillingsordfører er det min pligt at støtte mine medsøstre mod krænkelseskulturen. Både i samfundet, mediebranchen, på Christiansborg og alle andre steder.
Så når jeg af BT bliver spurgt ind til, hvad jeg synes om Sofie Linde, og at kvinder i mediebranchen står frem med beretninger om hvor grelt det stod og står til med krænkelser og #metoo episoder, så svarer jeg, at kvinderne er modige og inspirerende. At de gør en forskel - og sætter et tiltrængt fokus på en dårlig kultur.
Tilbage ved firmafesten, så satte episoden noget igang i mig. Jeg lovede mig selv aldrig igen at tøve med at sige fra. Og stå ved, hvad jeg tror på. Så når selvsamme BT spørger ind til en 12 år gammel sag, hvor en dengang 34-årig folketingspolitiker havde sex med en 15-årig ungdomspolitiker, så kan jeg ikke bare lade som ingenting. Heller ikke selvom han er minister i dag.
Jeg valgte som den eneste af de adspurgte politikere at være konsistent og BÅDE hylde Sofie Linde for at tage bladet fra munden om en 12 år gammel sag OG efter fuldstændig samme logik lægge afstand til en anden 12 år gammel sag.
Men så skulle jeg udskammes.
Af random mænd, der finder vej til min indbakke.
Men også af Uffe Elbæk, Søren Espersen, Jesper Petersen og Lars Aslan. For ifølge dem er det mig, der er galt afmarcheret. Og de forsøger at tegne et billede af mig som en, der bruger det som “afsæt for selv at komme i avisen”. De skriver, at jeg skulle have begået en “svinestreg” og har været “usmagelig”, “urimelig” og “under bæltestedet”.
Men ved i hvad? Det rager mig en papand.
For mens disse mandlige kollegaer offentligt forsøger at miskreditere mig, så har jeg været i kontakt med nuværende og tidligere kvindelige ansatte, folketingsmedlemmer og journalister på Christiansborg. Kvinder som har bedt mig stå fast, selvom jeg kommer i modvind. Kvinder som har takket mig for at levere no-nonsens svar i stedet for at dukke mig. Og kvinder, som har berettet om konkrete sager med upassende bemærkninger, gramserier og overgreb.
En helt igennem rådden kultur. Og fandeme nej om jeg skal være endnu en politiker, der dækker over den råddenskab.
Jeg blev valgt ind i Folketinget for at gøre en forskel. Og jeg vil ikke finde mig i at blive miskrediteret, når jeg åbner munden og påpeger det åbenlyse.
Opgøret i mediebranchen er tiltrængt. Men det er desværre ikke den eneste branche. Politik og Christiansborg går ikke fri. Vi må gøre op mod krænkelseskulturen en gang for alle. For nok er nok!
No comments:
Post a Comment