May 25, 2018

Opdatering fra oplysningsforbundet MAY DAY DANMARK | 24. Maj 2018 | ~ Ny serie om cancerbehandling, svaret på herpes, opråb fra patientforeninger: opret etisk nævn!... ~ | .. Velkommen til May Day-nyheder. Vi har samlet en spændende buket til dig, og kan du lide den, så send gerne videre til nogen, der kan få glæde af den. Har du husket at melde dig til foredrag med Christina Santini om tungmetaller og detox? Du er også velkommen til bare at komme og betale ved indgangen. Se under Arrangementer. Vi glæder os til at se dig .. |


Sygdom/sundhed
Videoserie med opdateret viden inden for cancerbehandling
Et nyt stort videoprojekt er blevet offentliggjort i USA, hvor top læger, naturlæger og behandlere fortæller om deres succes med forskellige former for cancerbehandling. Det er delt op i 6 episoder, der hver indeholder 4-5 indlæg af ca. ½ times varighed med forskellige behandlere. May Day har lyttet med og gør dem tilgængelige i resuméform på vores hjemmeside – dele af den dog kun for medlemmer. Få en smagsprøve her 
Der findes en behandling for herpes
Men det er ikke en, du hører om hos lægen. På trods af den høje forekomst af herpes ignorerer sundhedsmyndighederne en billig, sikker og effektiv behandling af denne udbredte infektion og satser i stedet på dyre lægemidler, der ikke behandler det underliggende problem. Læs mere her
Flere børn end antaget får bivirkninger af ADHD-medicin
Tidligere antog forskere eksempelvis, at mellem 1 og 10 procent af alle børn på ADHD-medicin oplever nedsat appetit, men det nye studie viser, at tallet rent faktisk er over 30 procent, svarende til omkring 5.000 danske børn. Læs mere her
Vi må styrke sundheden ved at mindske forureningen
Vi gør for lidt for at bekæmpe farlig forurening, der skader sundheden. To læger har netop sendt en opfordring til Lægeforeningen om at styrke indsatsen mod giftstoffer, så læger ikke bare skal diagnosticere og behandle, når det er for sent. Læs mere her

Ny type kræftbehandling i Danmark – ja, du læste rigtigt!
Danske læger har succes med revolutionerende ny teknik: Fryser kræften væk - men ikke alle får tilbuddet. Læs mere her

Svært ved at få børn?
Bred vifte af kemikalier kan være årsagen. Hverdagsprodukter med bestemte kemikalier er måske skyld i, at sædceller ryger på afveje i livmoderen. Det viser dansk forskning fra én af fem finalister ved Ph.d. Cup 2018. Læs mere her 

Patienter på medicinsk cannabis får skarpere hjerner 
Efter tre måneder på medicinsk cannabis fungerer patienters hjerner bedre. Det beretter amerikanske forskere på baggrund af et lille, men interessant studie, der har sine fordele og ulemper. Læs mere her
Hvad ved din læge egentlig om ernæring?
"Spis mere frisk frugt og grøntsager. Skær ned på slik og forarbejdede fødevarer. Spis flere fisk, nødder og bælgfrugter." Den slags elementære råd har folk hørt i årtier, men alligevel stiger statistikken drastisk for tilfælde med diabetes, fedme, højt blodtryk og andre kroniske sygdomme forbundet med dårlig kost. En del af problemet stammer fra det faktum, at lægerne ikke har viden ud over det allermest basale. Læs mere her


Elektrosmog

Hent en ikke-samtykkeerklæring til dit elselskab
Er du imod opsætning af digital, fjernaflæst el, så kan du hente en ikke-samtykkeerklæring, som du kan udfylde med dine egne relevante data og sende til myndigheder og dit elselskab. Læs mere her 

For stor til at fejle – eller for rig?
Undersøgelser viser, at en mobiltelefon kan skade dine gener eller fremkalde forstadier til kræft, hvis du holder den tæt til kroppen. Adskillige forskere, der har oplyst dette, er mistænkeliggjort af teleindustien, og kunne ikke beholde deres arbejde, men er nu finansieret af organisationer, forsikringsselskaber m.v. Læs mere her
 


Vaccination
Kan du så få den vaccine!!
Ligegyldigt om du vil risikere dit helbred med en usikker vaccine eller ej, så bare se at komme af sted til lægen, lille pige. Myndighederne presser på for at få pigerne vaccineret – det, der burde være et tilbud, begynder at ligne tvangsmedicinering. Læs mere her
Børn klør sig til blods: Over 1.000 får erstatning for vaccineskade
De senere år er der blevet udbetalt omkring 30 mio. kr. til børn, der har haft en kraftig allergisk reaktion efter Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinationen, viser en rapport. Ny injektionsteknik kan måske reducere problemet. Læs mere her


Overvågning/registrering

Patientforeninger foreslår etisk nævn om sundhedsdata
Lov på vej i Folketinget bryder grundlæggende med demokratiske rettigheder og tillid mellem patienter og sundhedssystem. Samtidig indfører loven indirekte tvang. Tolv patientforeninger er gået sammen om et opråb. Læs det her 

Tre regioner sylter patienternes ret til indsigt
Patienter fik ret til fuld log-adgang i deres patientjournal i 2007, men det er ikke ført ud i livet. Kun to ud af fem danske regioner giver patienterne mulighed for at se, hvem der har slået op i deres elektroniske patientjournal. Den fulde log-adgang for alle patienter er således ikke ført ud i livet, selv om det faktisk blev et krav med en folketingsændring af sundhedsloven i 2007. Læs mere her


Omstridt databeskyttelseslov vedtaget uden én nej-stemme
Databeskyttelsesloven har mødt massiv kritik fra flere kanter, fordi den giver offentlige myndigheder lov til at bruge data om private borgere til andre formål, end de oprindeligt er indsamlet til. Men nu er loven en realitet. Læs mere her 

Genom Center kan indrettes, så patienten har nøglen til sin dna!
Men det ønsker forskerne og staten ikke. Formanden for Patientdataforeningen fortæller, hvordan det kan gøres: "Sikkerhedsmodellen for Nationalt Genom Center er den værst tænkelige, fordi centeret selv kan finde individer uden samtykke... Læs mere her 

Hvad er der galt med genomloven?
En hel del, men bl.a. at ret til samtykke er meget begrænset. Som lovforslaget er udformet nu, kan data deles, videresendes og samkøres, uden at vi bliver spurgt. Det kan du læse om i denne grundige gennemgang af loven. Læs det her 

Regeringen vil lave dataprofiler om dig uden din viden
Det er afgørende for et demokrati, at borgerne ejer deres egne persondata, siger Alternativets retsordfører. Læs mere her


Miljø/GMO
Svamp fra Korea udløser hjerteanfald hos frøer verden over
En tredjedel af verdens frøarter er forsvundet på grund af en særlig piskesvamp, som forskere nu har sporet til klokkefrøer i Korea. Stop handel med frøer og tudser, lyder det. Læs mere her 

GMO er ikke svaret på verdens sultproblemer
Mange er overbeviste om, at GM-fødevarer kan løse fødevaremanglen og gøre en ende på den globale sult. Men det ser ikke rigtig ud til at lykkes. Læs mere her

Rottestudie: Roundup ændrer tarmfloraen hos nyfødte
Et pilotprojekt fra Italien konkluderer, at rotteungers bakterieflora bliver markant ændret af sprøjtemidler med glyphosat, selv om moderen ikke blev påvirket. Læs mere her

Granulat fra kunststofbaner i miljøet
Hvis du selv spiller fodbold eller dine børn gør, så kender I helt sikkert til problemet med bittesmå, sorte (møgirriterende) gummigranulat-stykker i sokker og fodboldstøvler. Gummigranulatet er typisk lavet af gamle bildæk, der er skåret i småstykker, og mikroplast-stykkerne bliver brugt som fyld i kunstgræsbaner. Hvad gør det ved miljøet? Læs mere her 

Er Danmark et superland i havvindmøller?
Overhovedet ikke. Vi er for længst overhalet af både England og Tyskland. Læs mere her


Politik
Det store propaganda-matrix – eller hvorfor alle medier trutter i samme horn
Council on Foreign Relations styrer den geostrategiske informationsstrøm. Læs det her

Sundhedsplatform til vidt forskellige priser
Sundhedsplatformen har skabt store problemer i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Nu vil hovedstaden have undersøgt, hvorfor Epics system er så meget dyrere end det, man har købt i Region Syd. Læs mere her

Danskerne dataficeres, og demokratiet taber
"I de seneste år har IT-konsulenter fra McKinsey, DareDisrupt m.fl. bjergtaget regering og dele af embedsværket på Slotsholmen. Disse 'disruptionister', der også omfatter 'hang-arounds' for IT-tænketanken Singularity University, prædiker alle om det teknologiske tusindårsriges snarlige komme, hvor ’alting forandres’, og verden genskabes på ny i teknologiens billede," siger lektor Peter Aagaard. Læs hans blogindlæg her


Ny forskning
Mænd der dagligt tager aspirin (acetylsalicylsyre) har højere risiko for hudcancer
Læs her

Et nyt online helsebibliotek med naturlige behandlingsforslag på engelsk, tysk og hollandsk er åbnet. Under hver sygdom er der links til studier, der beskriver forskning i naturmidler.
Læs her
 
Fiskeolie beskytter hjernen mod kronisk stress

Læs her

Ny probiotika skræddersyet til blodtype 0AB
Læs her


Arrangementer

TOXIC METALS – DETOX OF MERCURY
A two day konference in Copenhagen

1. juni 2018 kl. 12:00 – 2. jun 2018 kl. 16:00
Fredag: Nordea kantine: Hollandsvej 12, Lyngby, Fredag: Hollandsvej 12, 3 sal,
Lyngby, Lørdag: Hotel Scandic, Lyngby, 2800 Lyngby
DSOM – Dansk selskab for Orthomolekylær Medicin


 




Tirsdag den 29. maj kl. 19-21.30  

Foredrag med Christina Santini

Toksiner og din sundhed

Få detox-strategier, der virker (- nej, det er ikke juicekure).

Vidste du, at hovedparten af hudlidelser kan spores tilbage til toksiner i kroppen? At hvis du nogensinde har boet eller arbejdet et sted med f.eks. skimmelsvamp, vil de stadig være i din krop i dag. Skimmelsvamp er linket til hormonforstyrrelser, cancer, hududslæt, nedsat leverfunktion, vægtøgning og migræne. Disse ting kan løses, når vi får identificeret, hvilke giftstoffer der blokerer vores krop fra at fungere optimalt. Og vidste du at tungmetaller som bly sætter sig i hjernen og er linket til bl.a. depression? Når vores krop angriber sig selv, eller ikke fungerer optimalt, er det første vi skal undersøge, hvilke blokeringer vi har - disse kan vi både have arvet fra vores forældre (tungmetaller) eller via vores boplads og drikkevand. Først derefter vil vi få fuld gavn af at reparere og genopbygge kroppen via mad, kosttilskud etc.

Christina Santini er uddannet i Human Ernœring fra Metropolitan Copenhagen University og certificeret i Biologisk Medicin fra Paracelsus i Schweiz. Hun har derudover taget adskillige videreuddannelser og certificeringer i Ayurveda, laboratorietesting og klinisk diagnostik, infrarød screening og plantemedicin i USA.
Christina Santini har arbejdet intensivt med mad-som-medicin gennem de sidste 12 år - heraf 7 år i New York og Los Angeles for lœger, anti-aging klinikker og egen praksis. Hun brænder for plantemedicin og målrettede evidensbaserede ernœringsstrategier. Hvert menneske og sygdomsårsag er unik – derfor må hver behandlingsstrategi tilpasses den enkelte i et brugbart og effektivt koncept.

Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse 
Medlem af LNS og May Day 100 kr. andre 120 kr. Tilmelding på lns.billetexpressen.dk
eller på vhm@lns.dk - Alle oplysninger på 60 70 48 87



Lørdag den 3. november 2018 kl. 9.30-18.00

Oplysningsforbundet May Day arrangerer konferencen: Cancer – en anden vej?

Fokus er på såkaldt alternative behandlinger af kræft, som i flere andre lande er konventionel og accepteret behandling. Fokus er ligeledes på resultater, på forskning og på overlevere, der er gået en anden vej.
Konferencen sigter på at udbrede oplysning om viden og forskning om naturlig tilgang til cancer samt sætte spot på en række behandlingsmetoder, der erfaringsmæssigt har vist sig effektive.
Talerne på konferencen er et udvalg af fagligt kompetente læger og behandlere samt mennesker med personlige erfaringer med at anvende andre veje ud af kræft.

Se nærmere omtale og program samt link til tilmelding efter 1. juni 2018 her: www.mayday-info/cancer-en-anden-vej



Underskriftindsamlinger

Mod sygdomsbetegnelsen "Funktionelle lidelser"
Formænd for 29 patientforeninger - med i alt 37.000 patienter - har længe set med bekymring på en udvikling i sundhedssystemet, der i høj grad truer patientsikkerheden i Danmark: Omkring 300.000 mennesker, måske også dig, risikerer at blive fejlbehandlet, fordi danske psykiatere har valgt at samle en række fysiske sygdomme under det psykiatriske forskningsbegreb "funktionel lidelse".(BDS)
Læs mere og skriv under her

Nej til at udlevere dine helbredsdata uden samtykke
Bevar lægens tavshedspligt!

Skriv under her