May 12, 2018

Biodynamisk forbrugersammenslutning, Forebyggelses-og Patientrådet og Oplysningsforbundet May Day | 12. Maj 2018 | ⚠️ ~ Genom Center - VIGTIG BESKED! ~ ⚠️ |



Kære alle i FPR´s netværk 

VIGTIG BESKED!                           

Vi opfordrer igen til mail storm på politikerne! Med lovforslaget om Nationalt Genom Center, som forventes vedtaget her i maj, vil staten tage ejerskab over vores DNA data og udnytte det kommercielt!*

Vi har nu en sidste chance for at protestere mod, at lovforslaget om genom centret nægter borgerne samtykkeret til videregivelse af vores personligt unikke DNA!  Sundhedsministeren og flertallet af folketinget vil tvinge enhver patient - der siger ja til en gentest ved behandling på hospital - til at få sine personlige gen-oplysninger registreret i Nationalt Genom Center, hvor kommuner, forskere og medicinalindustrien kan få adgang til at bruge dem uden patientens samtykke. I bemærkningerne til lovforslaget siges det endda direkte, at gen-oplysninger skal overføres til genom centret uden borgernes samtykke!

Sundhedsministeren kan kræve alle disse personlige helbredsoplysninger om dig overført til genom centret: Genoplysninger, diagnoser og behandlingsplaner fra hospitaler. – Journal-oplysninger fra egen læge. - Data om blod, vævsprøver og røntgenbilleder fra laboratorier. -Patientoplysninger fra diverse sygdomsregistre. – Og sært nok kan sundhedsministeren kræve sociale data om civilstand, uddannelse, indtægt, etnicitet, misbrug og vold i hjemmet m.v. tilsendt genom centret, hvis hun finder det nødvendigt!

Derfor er det risikabelt for borgerne at få deres gen-oplysninger registreret i genom centret! Helt uden debat og afstemning i folketinget kan ministeren udstede en bekendtgørelse om, at vores genom-og helbredsdata må bruges til helt andre formål end de er indsamlet til! Sundhedsministeren kan ifølge lovforslagets pkt. 10 for eksempel beslutte, at en patients gen-data uden samtykke kan samkøres med helbredsdata og sociale data og videregives til  sagsbehandling i kommunerne. Blandt andet til spørgeskema undersøgelser om f.eks. depression eller misbrug. Det kan åbne op for en uhørt indtrængen i borgernes privatliv.

Staten vil kunne vurdere en borgers ”værdi” og nægte ham/hende behandling eller ydelser, hvis borgeren ikke vurderes som ”et godt og rentabelt liv.” Sådanne samkørings-projekter med diskutable formål finder allerede sted. Et eksempel er den omstridte frikommune-ansøgning fra Gladsaxe kommune, som viser, at regeringen er parat til at lade kommuner samkøre data om forældre og børn fra en lang række registre og pointgive dem negativt ud fra sociale omstændigheder og adfærd. Eksempelvis: ledighed 500 point, udeblivelse fra tandpleje 500 point, fra sundhedspleje 1.000 point, Psykisk sygdom 3.000 point.


Et andet eksempel er skandalen om Skolesundhed.dk´s spørgeskema-undersøgelser  udført af 44 kommuner. Teenage skolebørn skulle med CPR nr. besvare spørgsmål om sex, kriminalitet, alkohol samt vold i hjemmet, hvilket nærmest må betegnes som overvågning af børnene og deres forældre. Undervisningsministeriet lovede, at besvarelserne ikke ville blive gemt person-henførbart.  Men da Politiken søgte aktindsigt i sagen, blev det afsløret, at ministeriet skam havde til hensigt at gemme skemaerne person-henførbart! Den slags uærlig kommunikation fra et ministeriums side viser, at danske myndigheder nu er drevet af et ustoppeligt begær efter at indsamle så mange følsomme persondata som overhovedet muligt, helt uden hensyntagen til børn og voksnes ret til privatliv! 

Desuden kan vores gen- og helbredsdata videregives til forskning fra centret uden samtykke!        I Danmark har forskning længe været en kæmpe ladeport til adgang til danskernes helbredsdata - uden samtykke.  Statens Seruminstitut alias nu Sundhedsdatastyrelsen har nemlig i årevis fortolket enhver ansøgning fra både offentlige og kommercielle forskere som værende af ”væsentlig samfundsmæssig betydning,” - og så kan forskerne få adgang!  Intet forhindrer genom centret i at fortsætte denne praksis, idet staten i mange år har sat forskernes interesse over individets interesse, skønt loven kræver det modsatte! (Du kan dog spærre for forskning af dit DNA og andet væv ved at tilmelde dig Vævsanvendelses registret)

Vi er bestemt ikke imod forskning, men det strider mod retten til privatliv, at danskerne nægtes samtykkeret til deling af vores mest følsomme helbredsdata, og nu endda til selve vores DNA!

Tag hånd om dit privatliv! Send en mail til politikerne og kræv samtykkeret til videregivelse af dine DNA- oplysninger, også når det gælder forskning! Giv også udtryk for din bekymring over, at sundhedsministeren med en bekendtgørelse - helt udenom folketinget - kan beslutte, at dine gen-og helbredsdata kan bruges til formål, som de ikke er indsamlet til. Dette er en alvorlig indskrænkning af borgernes retssikkerhed og en helt utilstedelig svækkelse af det danske demokrati.

*I Regeringens Vækstplan af marts 2018 for Life Science kan man på s. 38 læse følgende: "Af de statslige midler til Digital Hub Denmark reserveres 2,5 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019 til at undersøge mulighederne for øget kommerciel udnyttelse af sundhedsdata.” https://em.dk/publikationer/2018/vaekstplan-for-life-science

______________
Her kan du læse meget mere om de egentlige formål med Genom Centret, i brev fra FPR til sundhedsudvalget: http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/bilag/15/1887364.pdf
Oprettelse af Nationalt Genom Center
_____________________

Sådan sender du en protest til politikerne: Skriv en mail på nogle linjer og kopier en eller flere mail-adresser og sæt dem ind i en ny mail i dit eget mail-program. Tryk på send! - Du finder mail adresser til politikerne herunder.
( NB. Du må ikke sende denne udsendelses-tekst til politikerne, men gerne lade dig inspirere)

Her er politikernes mail-adresser i Sundheds-og Ældreudvalget pr. 7. maj 2018:
Det Konservative Folkeparti: brigitte.jerkel@ft.dk
Enhedslisten: stine.brix@ft.dk   finn.s@ft.dk
Radikale Venstre: marlene.borst.hansen@ft.dk
Socialistisk Folkeparti: kirsten.normann.andersen@ft.dk   trine.torp@ft.dk      

Med venlig hilsen
Forebyggelses-og Patientrådet og Oplysningsforbundet May Day

Med venlig hilsen
Lars Mikkelsen
Mød Biodynamisk forbrugersammenslutning på facebook og spred budskabet til dine venner under følgende link