LÆS VIDERE: https://www.business.dk/finans/dansk-bestyrelseskonge-maatte-noejes-med-24-millioner-kroner
********************************************************************************

Det er et blændværk, når vi hylder Danmark som verdens bedste, hyggeliste og mest trygge samfund. Men vores mønstersamfund er i stigende grad præget af kaos, lappeløsninger og udfordringer i et sådant omfang, at forestillingen om det trygge velfærdssamfund fremstår som en illusion. Sådan lyder pointen i en ny bog, ‘Velfærdsillusionen – om et samfund i krise’. Hør den aktuelle forfatter Nick Allentoft diskutere, hvordan tre nye kriser truer den danske velfærdsmodel: socialkrisen, ledelseskrisen og demokratikrisen. Stadig flere borgere oplever sig udsatte, marginaliserede og ladt i stikken i en grad, så nogle vælger at tage deres eget liv, mens andre mobiliserer sig i vrede mod en fælles fjende; den velfærdsstat, som skulle hjælpe dem. Samtidig lader politikerne bureaukratiet vokse, og fokuserer på planer, der gavner udvalgte vælgergrupper, uanset om de virker eller ej. Dermed svækkes vælgernes tillid til demokratiet og politikerleden vokser.