DR | 21. September 2017 | Familiepsykolog Ulla Dyrløv: Nødvendigt at gå hårdt til forældrene i familiekonflikter | .. Hun er blevet kritiseret for at gå for hårdt til forældrene i DR1-programmet "Aldrig for sent". Men det er sådan set med fuldt overlæg, understreger Ulla Dyrløv .. | Blogger: Jeez🙀 Denne artikel, sidder lige i skabet! Fik helt kuldegysninger, da jeg overhørte samtalen mellem psykolog Ulla Dyrløv, mor og datter.. Ulla Dyrløv har min fulde støtte.. For mig, ville det være en identisk situation, som kendetegner forholdet mellem min egen datter og hendes mor, hvis hendes mor blev konfronteret, ligeså... Startede faktisk min blog i 2014, da jeg mistede min datter og skrev et langt indlæg omkring 'den grusomme virkelighed, hvordan kvinder og mænd bruger børnene som våben i skilsmisser'. Senere blev det til Narcissistiske, dominerende mødre og deres døtre og 8300 andre blogindlæg. Dyssocial personlighedsstruktur (DP), Borderline, fornægtelse, udnytte uskyldigheden i børn, for egen vinding skyld. Har altid følt at min datter skulle nurse og pleje sin mor, beskytte, koste hvad det ville og være voksen 'veninden', som var alene og forladt, fordi det oplevede hendes egen mor, da hun var barn.. Noget, jeg kalder for 'Spirituel Terrorisme' - den altødelæggende indre stemme, "underbevidstheden" som angriber os og forgifter vores tanker, væremåde, evne til agere og vise medfølelse, omsorg, forståelse, tilgivelse og i den grad vores evne, til at acceptere, vi selv er en del af problemet.. Har været HELE maskineriet igennem, også personligt. Har selv benyttet mig flittigt af Foreningen Far, dengang kunne man også få hjælp hos kommunernes børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, men især via Københavns Overpræsidium (Statsforvaltningen). Har endda være forbi Foreningen til Støtte for Mødre og Børn ved et uheld, trukket på lærer og pædagoger i min datters skoler, parterapeuten, vi tog endda en noget følelsesladet tur hos en anerkendt clairvoyant/healer. Og været forbi Fogedretten m.m... Intet syntes at hjælpe. For mig, føles det som 13 års slåskamp, inden jeg måtte give slip på min datter, som løsrev sig fra sin elskede far, til fordel for en indebrændt, hævngerrig, forsmået og narcissistiske dominerende mor og hendes familie. Sådan oplevede jeg det helvede, mens der altid, er to sider af samme sag (Hak ved det). Blev politianmeldt for ca. 3 år tilbage, et forsøg på at skræmme mig med en 'forfølgelse, chikane eller stalking' og eftersom min historie lå på min blog og min x-kæreste fik nys om den. Det viste sig efter aktindsigt, at min x-kæreste og politiet havde set min kærlige hilsen via et 'lukket' FB opslag, hvor jeg helt neutralt fortalte jeg savnede og elskede min datter. Min x var ude på advarsel/tilhold. Politiet brugte omvendt psykologi for, at få mig i en fælde, men sagen blev droppet, fik en formaning og kunne se min x-kæreste brugte ufine tricks, men ville bestemt forsøge, at chikanere min blog.. Om jeg nogensinde ser min datter igen er uvist, men dette er historien om en fars kærlighed til sin datter, som aldrig forsvandt. Hun sidder derude et sted og lider langsomt ligesom mig. Den manglende forståelse, sorgfølelsen, låste skæbner - uløste traumer - hvordan kommer man videre... |
