Pårørende til Sandy Hook-massakren udsættes for chikane og trusler. Nu beder de præsidenten Donald Trump om hjælp.
Den 14. december 2012 fandt en af de værste skolemassakrer i USA’s historie sted, da 20 børn og seks voksne blev skudt og dræbt på Sandy Hook Elementary School i Newtown, Connecticut.
Gerningsmanden, 20-årige Adam Lanza, havde skudt sin egen mor, inden han kørte ud til skolen og i løbet af 11 minutter tog livet af de 26 personer, hvorefter han tog sit eget liv.
Men i USA er der mange, som nægter at tro, at massakren nogensinde fandt sted.
Rundt om på hjemmesider og i videoer på Youtube fremlægger konspirationsteoretikere det, som de selv mener, er beviser for, at det hele var en nøje planlagt forestilling, konstrueret af den daværende regering for at forsøge at samle opbakning til at stramme landets våbenlovgivning.
Nogle af de mest ekstreme er gennem flere år gået efter de pårørende til de dræbte børn og udsat dem for chikane og i enkelte tilfælde drabstrusler, skriver BBC.
SE OGSÅ - Guvernør efter skoletragedie: Ondskaben kom forbi
En af dem, der er blevet udsat for truslerne, er Lenny Pozner, der mistede sin seksårige søn Noah ved angrebet.
- Jeg satte ham af på skolen den morgen, og det havde været en dag som enhver anden. Men halvanden time senere så var det mit livs værste mareridt. Værre end noget mareridt, jeg kunne have forestillet mig, siger Lenny Pozner til BBC.
Deler billede af sønnens grav
Han har vist det britiske medie en række af de videoer, der er blevet lagt på Youtube.
En af dem viser optagelser af hans hjem og vejen, hvor han bor. Kameraet zoomer ind på hans terrasse, mens adressen bliver vist på skærmen. Der er ingen, der siger noget i videoen, men beskeden er tydelig: de ved, hvor han bor..... [LÆS VIDERE]