Mar 5, 2017

Metroxpress | Af Ritzau | Danmark vil tjekke miljøet ved atombase i Grønland | Danske eksperter skal til Grønland for at se på mulig forurening ved USA's nedlagte base under indlandsisen | Blogger: Ved godt det er 'old news', men meget vigtigt, fordi Grønland tvinger USA med Deres håndlanger, den danske statsmagt, til at rydde op efter deres miljøsvineri, ellers truer Grønland med at bringe Camp Century (Project Iceworm) for FN. Dette post-koldskrigs anlæg indeholder 9.000 ton fysisk affald i form af bygningsmaterialer, jernbanespor m.m., omkring 200.000 liter dieselolie, 24 mio. liter biologisk spildevand i uforede kar samt ’ikke trivielle mængder’ af stærkt giftige PCB-forbindelser. Det notoriske amerikanske militær er kendt for at dumpe alsens slags militært affald og efterladenskaber efter, endt mission. Danmark ønsker hverken at rører ved isbjørnens hule eller skyde efter den Amerikanske ørn, så statsmagten er i et dilemma. Det koster nemlig penge og politisk indflydelse.. ".. En af stopklodserne i sagen har været, at USA på nuværende tidspunkt ikke har reageret på opfordringer om at påtage sig ansvaret for oprydningen..", ifølge MX... |

USA's militær efterlod i 1967 store mængder miljøskadeligt affald under indlandsisen i forbindelse med afviklingen af basen Camp Century øst for Thule. Danske eksperter skal efter planen til sommer til området for at påbegynde miljø- og klimaundersøgelser. På billedet ses en grønlandsk fanger foran Thulebasen i 1966. (Billede: Scanpix/Nf)
26/02-17 07:01

Efter årelangt pres har de danske myndigheder nu indvilget i at se nærmere på den lurende miljøkatastrofe ved den nedlagte Camp Century i Grønlands nordvestlige hjørne.

Ifølge det grønlandske landsting, Naalakkersuisut, vil den danske regering til sommer sende miljø- og klimaeksperter til den forladte base under indlandsisen, hvor USA indtil 1967 havde en aktiv atomreaktor.

Blandt eksperterne er geologer fra Geus, bekræfter vicedirektør Flemming G. Christiansen.

- Håbet er, at vi kan starte til sommer, men det kræver, at de sidste detaljer kommer på plads inden længe.

- Ellers bliver det vanskeligt at nå det, for der er jo en masse logistik forbundet med at komme ind på isen, siger han.

De danske eksperter er et godt første skridt i sagen, mener Grønlands minister for selvstændighed, natur, miljø og landbrug, Suka K. Frederiksen (Siumut).

- Det er glædeligt, at Danmark nu endelig kommer i gang med at se på forureningen ved Camp Century, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun understreger dog samtidig, at landsstyret stadig afventer, at USA og Danmark påtager sig det formelle ansvar for oprydningen.

I miljøorganisationen Greenpeace har arktisansvarlig Jon Burgwald fulgt processen omkring Camp Century, og også han glæder sig over, at Danmark nu påbegynder arbejdet.

- Det vigtige bliver så, at de her forundersøgelser ikke ender i en skuffe i 30 år, men at Danmark allerede nu sætter sig ned med USA og Grønland og finder ud af, hvad vi skal gøre, hvordan vi skal gøre det, og hvem der skal gøre det, siger Jon Burgwald.

En af stopklodserne i sagen har været, at USA på nuværende tidspunkt ikke har reageret på opfordringer om at påtage sig ansvaret for oprydningen.

- Danmark kan sådan set have en pointe i, at det er USA, der bør stå for oprydningen, men indtil USA accepterer det, er det nødt til at være Danmark og ikke Grønland, der står med aben, siger Jon Burgwald.

- Derfor er det skridt, myndighederne tager nu, positivt og må ses som en accept af, at man også har ansvaret på den længere bane, siger han.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil over for Ritzau ikke kommentere Danmarks rolle i oprydningen på Camp Century.


http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/29497193