Jan 30, 2017

Det Røde Felt | Milliarder ud af vinduet | Radio24Syv (".. Mindst 27 mia. kroner er gået tabt på grund af fejl, slendrian, underbemanding og inkompetence i Skat – og politisk ligegyldighed på Christiansborg. 27 mia. kr. - og sandsynligvis er milliardbeløbet endnu højere. Men ingen ved det, for kontrollen er brudt sammen. Hør skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsvare og forklare den kædereaktion af kollaps, der i de senere år har været i Skat, og som har kostet alle danskere mere end en ny Storebæltsbro eller en ekstra Metroring. Er der overhovedet nogen, der vil tage ansvar for dette århundredets største røveri? Gør ministeren selv? Hvornår bliver der nedsat en undersøgelseskommission, der stiller de senere års skatteministre til ansvar? Hør derefter tidligere overvismand Christen Sørensen, som mildest talt ikke er imponeret af de hurtigt skiftende skatteministres lemfældige omgang med vores fælles skattekroner. Hvordan ville dansk økonomi se ud, hvis pengene var kommet i kassen – i stedet for at blive udbetalt til svindlere i udlandet?..")


Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram


Lars Trier Mogensen er rød, og hver mandag formiddag er han oppe i det røde felt, sammen med gæster og lyttere.

Lars Trier Mogensen er både kontrært kritisk og usentimental optimist.

‘Det Røde Felt’ vil derfor både fokusere på begivenheder fra ugen, der begejstrer og hidser Lars Trier Mogensen op, i åben og bramfri debat med både gæsterne og ikke mindst lytterne, som er velkomne til at ringe ind og give deres besyv med.

Start ugen med et direkte, kritisk, konstruktivt debatprogram, med klar slagside til venstre.