Dec 8, 2016

Rystet Moffe: Politiet forsøger at tage vores forsvarer (".. Lise Møller Frandsen, anklagerfuldmægtig i Midt- og Vestsjællands Politi, har indgivet begæring mod, at forsvarsadvokat Erbil Kaya fungerer som forsvarer for Claus 'Moffe' og hans hustru i den meget omtalte og kontroversielle sag om cannabisolie ved retten i Holbæk.. ")


Af Lennart Kiil - tor, 08/12/2016 - 11:35

Det oplyser hovedpersonen Claus 'Moffe' Nielsen selv i en opdatering på Facebook.

Her skriver han blandt andet:

"Lise Møller Frandsen har indgivet begæring om at Erbil G E Kaya ikke bør være forsvar for hverken Louise eller mig."

Denne udvikling i sagen kommer som en overraskelse for Moffe, der videre skriver:

"at begge sigtede bliver nægtet den mest kompetente forsvarer er uhørt."

Moffe er glad for sin nuværende forsvarer, og der er ikke noget at sige til, at han står uforstående over for politiets overraskende træk i sagen, som kan få afgørende betydning for retspraksis i Danmark på området.

Det er en betydelig svækkelse af Moffes sag, som politiet her forsøger sig med. Moffe forklarer selv ret godt hvorfor, så jeg vil lade ham tale for sig selv: 
Erbil har været med fra starten, endda før anholdelsen. Han har brugt masser af timer på at sætte sig ind i en sag, som ikke har været ført før i Danmarkshistorien, ingen andre er mere kompetent til at forsvare Louise eller mig.
Claus Moffe Nielsen slutter sit indlæg af med at par gode spørgsmål som hermed er viderebragt:

"Hvorfor gør anklager Lise Møller Frandesen dette - hvorfor må vi ikke bliver forsvaret af en advokat, som både Louise og jeg har meget stor tiltro til?"

Endelig opfordrer Moffe til, at anklageren på ingen måde chikaneres. Det har ingen gavn af.

Folkets Avis har forsøgt at få en kommentar fra anklagemyndigheden og vender tilbage, hvis der løber et svar ind.

Politiet har dog afvist andre medier, så de afviser nok også Folkets Avis.

Følg sagen om Moffe her.

https://www.folkets.dk/c/moffe-chok-anklager-tager-vores-forsvarer