Aug 5, 2016

STOR SEJR: Sidste store danske kæde dropper buræg (MUST SEE: Sådan lever danske burhøns...)

Fra 2020 kan man ikke finde buræg i de store danske supermarkeder. Foto: Bjørn Kähler / Scanpix Danmark
TV2 Nyheder: 04. aug. 2016, 09:26

Buræg er snart fortid i de store danske supermarkeder, efter at Dagrofa-koncernen, der blandt andet ejer Meny, fjerner æggene fra hylderne. Danske forbrugere vil i fremtiden ikke kunne finde buræg blandt varerne i de store danske supermarkeder. Supermarkedskæderne Kiwi, Meny, Spar, Min Købmand og Let Køb vil frem til 2020 udfase buræg. Det har Dagrofa-koncernen, der ejer kæderne, i dag meldt ud. Hermed er de det sidste af de landsdækkende supermarkeder til at fjerne buræggene fra deres varesortiment. Senest er diskountkæderne Rema 1000 og Aldi kommet med samme udmelding.

Læs videre: http://livsstil.tv2.dk/forbrug/2016-08-04-sidste-store-danske-kaede-dropper-buraeg

 

Published on May 18, 2016
For kort tid siden skabte filmen om dansk kødproduktion, Mød dit Kød, stor debat i medierne. Nu er Anima aktuel med en ny film, som giver danskerne et unikt indblik i livet for danske burhøns. Filmen Mit Liv som Burhøne er siden sin lancering blevet set 900.000 gange og delt over 17.000 gange på sociale medier.

SKRIV UNDER MOD BURÆG: www.anima.dk/buræg

“Med filmen viser vi den skræmmende virkelighed bag danske burhøners liv, samtidig med at vi med filmens overraskende afslutning viser, at deres liv ikke behøver at være sådan. Vi kan alle være med til at omskrive hønsenes tragiske fortælling ved at sige nej til buræg, sådan som mange forbrugere og virksomheder allerede har gjort,” siger kampagnechef hos Anima, Lina Lind Christensen.

Mit Liv som Burhøne følger hønen Petra fra klækning til død og løfter sløret for dele af burhønsenes liv, som kun de færreste kender til. Den starter på rugeriet og går videre til det såkaldte hønnikeopdræt, hvor Petra og de andre unge burhøns tilbringer de første 18 uger af deres liv. Her gør et hul i loven det muligt at holde dem under forhold som er langt ringere, end de trange betingelser som de voksne burhøns udsættes for. Herfra føres seeren videre til selve ægproduktionen, hvor de nu voksne høns tilbringer lidt over et år, før de brutalt aflives.

Petra reddes i sidste øjeblik
Filmen tager en uventet drejning til sidst, hvor Petra bliver smidt op i aflivningsmaskinen. Hun bliver reddet i sidste øjeblik af Animas redningstjeneste Frie Vinger. På Frie Vingers redningscenter får Petra sit liv tilbage og med fuld fjerpragt kan hun socialisere med de andre høns i trygge og gode omgivelser.

Filmens budskab er at høns ikke bør holdes i bure, og at der er en anden vej.

“Lige nu strømmer det ind med kommentarer fra forbrugere, der er forfærdede over at finde ud af hvor slemt det står til i hønsenes bure. Rigtig mange giver udtryk for at de stopper med at købe buræg, og vi har på to døgn modtaget mere end 10.000 underskrifter for at afvikle burhønseopdræt i Danmark,” slutter Lina Lind Christensen.