Jun 11, 2016

’Henrik er et løsgående missil’ - her er ekspertens tre årsager til aflysning af kongelig guldbryllupsfest

Læs også: Det koster et kongerige - Kære Kronprins, Tronarving til den danske trone, Frede, Pingo... ("..Underskud på 4.200.000 kr. i 2015... Prins Joachims gyldne fidus: Får gratis feriebolig på Schackenborg Slot... (VIDEO) Så meget får kongehusets medlemmer i apanage..." - Hvorfor er der ingen af de bukkende politikere, skrabende journalister, og fedtende kendis-venner, der fortæller Kongehuset, at den er helt gal? )


Lyt også: Radio24syv - Det, vi taler om - 

1. - 00.00 Dronningen og Prinsgemalen fejrer ikke guldbryllup med danskerne
2. - 20:09 Prinsesse Maries 40-års fødselsdag gik vildt for sig.
3. - 26:12Prins Joachims meget få arbejdstimer


******************************************************************** 
Regentparrets fotograferet under et besøg i Grønland

Når regentparret næste år kan fejre deres 50-års bryllupsdag, vil der ikke blive blive holdt en kæmpefest for både guldbryllupparret og danskerne, som vi f.eks. så det, da Dronningen fyldte 75 i april.
                                                       - Det oplyser Kongehuset på deres hjemmeside.



'På baggrund af en række henvendelser om, hvorledes guldbrylluppet vil blive markeret, kan det oplyses, at Regentparret ønsker at afholde guldbrylluppet under private former,' står der på hjemmesiden.

Og det kommer bag på kongehusekspert og -kritiker Trine Villemann.

»Det er usædvanligt for et kongehus, der ellers elsker fejring. Jeg troede, der var sat vand over til en stor guldbryllupsfest,« siger kongehuskritikeren, der kommer med tre mulige årsager til, at Regentparret holder fejringen privat.

Først og fremmest vurderer hun, at Kongehuset håber at kunne gå lidt under radaren i en periode, hvor danskerne i forvejen forholder sig kritisk til den royale familie.


»Efter debatten om grevindens mange årspenge og prins Henriks fortsatte apanage trods pensioneringen er Kongehusets popularitet dalet i meningsmålingerne. Så de har nok ræsonneret sig frem til, at en så stor begivenhed inviterer til igen at debattere de dårlige sager,« siger Trine Villemann.

Hvilket bringer hende til næste punkt på listen over mulige årsager. Nemlig økonomien.

For år 2015 var et dyrt år for Kongehuset, der bl.a. kunne fejre Dronningens 75-års fødselsdag under stor pomp og pragt. Ifølge Trine Villemann sparer Kongehuset normalt op til store fester som disse, men efter sidste års fejringsrus kan de umuligt nå at hente det tabte tilbage inden guldbrylluppet næste år.

Hun mener dog ikke, at aflysningen vil skuffe danskerne.

»Danskerne er jo fornuftige nok og økonomisk bevidste. De holder af vores Kongehus, men ikke for enhver pris,« siger hun og bringer den tredje årsag på banen: Prins Henrik.

»Måske er aflysningen i virkeligheden helt lavpraktisk. Man ved simpelthen ikke længere, hvor man har Henrik. Han er et løsgående missil,« vurderer kongehuseksperten.

»Ved at holde en stor guldbryllupsfest inviterer man også pressen til igen at stille spørgsmål til regentparret. Og igen vil prins Henrik nok spørge sin guldbrud, hvorfor hun ikke for længst har ladet ham blive konge. Det har Kongehuset vist intet ønske om at gentage,« siger hun og tilføjer:

»Måske kunne han endda finde på slet ikke at dukke op.«

Trinee Villemann nævner ikke knas i ægteskabet som én af de tre mulige årsager. Det er der nemlig ingen grund til at spekulere i, når det er så tydeligt, mener hun.

»Når man aflyser alt, signalerer man jo ret kraftigt, at ikke alt er fryd og gammen. Det kan man simpelthen ikke tolke på andre måder. De har jo ikke vist sig ustyrligt meget sammen på det seneste. Dronningen er på vej til Færøerne alene, og måske er prins Henrik allerede taget til Frankrig, hvor han i hvert fald vil befinde sig i næste uge,« siger hun og tilføjer, at mens Dronningen tog på sommertogt alene for nylig, spillede prinsen bridgeturnering, åbnede en børnehaveklasse på Den Franske Skole og var til fest i Tivoli.

»Det virker ikke som om, de tilbringer meget tid sammen, men en officiel skilsmisse kommer vi nok ikke til at se,« vurderer hun.

kilde: http://www.msn.com/da-dk/underholdning/kongelige/%E2%80%99henrik-er-et-l%C3%B8sg%C3%A5ende-missil%E2%80%99-her-er-ekspertens-tre-%C3%A5rsager-til-aflysning-af-kongelig-guldbryllupsfest/ar-AAgTe30?li=BBr5MK0