3. maj 2016, 22:30
Dokumenter med centrale oplysninger om den tidligere danske nazist Helmuth Leif Rasmussen er forsvundet. Statens Arkiver erkender, at dokumenterne er væk. Statsadvokaten har endnu ikke besluttet, om der skal rejses tiltale i en sag om krigsforbrydelser mod manden.
Den gulnede sagsmappe er ikke så tyk, som den burde være. Små papirstumper sidder stadig fast i metalclipsene i samlingen, og indholdsfortegnelsen passer ikke længere.
»Siderne er simpelthen flået ud,« siger Martin Magnussen. Han er fast gæst på Statens Arkiver og samtidig manden, der i 2012 afslørede danmarkshistoriens største tyveri af dokumenter fra samme arkiv.
Nu advarer han om, at mulige beviser i den verserende sag mod den tidligere danske nazist og Frikorps Danmark-soldat, Helmuth Leif Rasmussen, er væk.
»Alt det, han fortalte til politiet, lige da han blev anholdt og i dagene efter, det findes ikke længere i arkiverne. Som jeg vurderer det, er mere end halvdelen af sagen forsvundet, måske endda nærmere tre fjerdedele,« siger han.
Gennem tiden har Martin Magnussen af historisk interesse gennemgået flere hundrede straffesager mod nogle af de omtrent 6.000 Frikorps Danmark-medlemmer, som under Anden Verdenskrig gik i nazisternes tjeneste.
Flere af dem gjorde tjeneste i Waffen SS og i nazistiske udryddelseslejre i udlandet. Efter krigen blev ca. 13.500 danske statsborgere dømt, størstedelen for nazistisk krigstjeneste med en minimumstraf på to års fængsel. Derudover blev 46 dødsdomme eksekveret....
Læs videre: http://www.b.dk/nationalt/beviser-mod-dansk-nazist-er-forsvundet-siderne-er-flaaet-ud-af-sagsmappe
********************************************************
Declassified secret FBI files prove Hitler escaped to Argentina in 1945
PDF or review directly on the Federal Bureau of Investigation’s website, FBI.gov |