Sep 28, 2015
Greenpeace: En stor sejr for Arktis og klimaet! - 28. September 2015
Det er sjældent, at jeg har så gode nyheder at dele med dig som i dag:
Shell har netop meddelt, at de vil stoppe deres olieboringer i Alaska på ubestemt tid – det er en afgørende dag for Arktis!
Shell siger selv, at de høje omkostninger og stramme miljø- og sikkerhedskrav er grunden til, at de nu forlader Alaska.
Det er en kæmpe sejr for dig og de over syv millioner andre mennesker verden over, som er med til at kræve, at Arktis beskyttes. I har hjulpet med at lægge pres på Shell og på USA’s præsident, Barack Obama for at få ham til at stramme miljøkravene. Vi har gjort det her sammen! Shell havde et budget på syv milliarder dollar, vi var syv millioner mennesker - og vi vandt.
I dag skal vi fejre, at Shell trækker sig ud af Alaska. Og vi skal fejre, hvad vi kan opnå ved at være mange mennesker, der står sammen. Men i morgen må vi fortsætte arbejdet med, at få politikerne i de arktiske lande - heriblandt Danmark - til at sikre permanent beskyttelse af det arktiske miljø.
Der er brug for, at vi får forbudt olieboringer i hele Arktis, og at verdens lande går sammen om at frede den nordligste del af Arktis, der i dag ikke ejes af noget land.
Sammen kan vi beskytte Arktis!
De bedste hilsner
Jon Burgwald
Arktisansvarlig i Greenpeace
PS. Jeg håber, at du har lyst til at give et bidrag til arbejdet for at beskytte Arktis. Hver krone er med til at gøre en forskel.