 |
| Latente adfærdmønstre, vaner styre os |
De kan også opfattes som vores ubetalte regninger i livet, vores gæld, vores kreditorer. Vasanas er vores karmiske rester eller aftryk, som påvirker et menneskes nuværende opførsel. Vores gamle latente oplevelser, afsluttede sager, overskydende bagage i livet. De forvrænger vores adfærd, og vi er sjældent klar over, at de er i drift. Mens de er almindeligt kendt hos studier for selvudvikling og spiritualitet, aner de fleste mennesker ikke hvad vasanas er. Vasanas er den væsentligste hindring for vores velbefindende og lykke i livet.
Et gammel udtryk er besværende korrekt for dele af vasanas : "Brændt barn skyr ilden";
Ubehagelige hændelser husker man tydeligt, og man er meget opmærksom på at undgå dem i fremtiden
Vi dykker længere ned og ser på hvad det betyder for os.
 |
| Sri Ramana Maharshi lærte os om vasana |
Først efter Sahaja nirvikalpa samadhi(den permanente og naturlige tilstand af samadhi eller komplette selvoptagelse)
er den åndelige hjerte ( hridayam ) permanent åben, mens vasanas slukket. Så vi er befriet fra fødsel og død. Vi har nået moksha eller frihed fra fysisk reinkarnation.
Med vores opvågnenhed, forstærket bevidstheds-følelse, begyndende spiritualitet om man vil, forøges vasanas gradvis i os selv, fordi det skal hentes frem-behandles-afvikles, livet føles hårdt, uskånsom kaos og illusion, men ud af dette kaos, dukker også ro frem, hvis man forstå at lytte til sig selv. Ramana Maharshi skelner mellem gode og dårlige vasanas. Gode vasanas, ligesom vi nurse vores egne forældres behov, kærlig til alle mennesker,yde velgørende formål , som alle fremmer naturens love, ikke skader, mens dårlige vasanas, der går imod naturens love, gør.
En dybere betydning af hvad Vasana er hvordan det er kommet for at blive
Vasanas stammer fra beslutninger som en reaktion på tidligere hændelser eller episoder i livet, der er involveret chok og tab, som overbeviste os selv om, aldrig at udføre visse ting, men udleve andre. På en måde, lukker mange mennesker af for deres dybeste følelser og livet, fordi de ikke kan li at mærke, hvordan de virkelig har det. De fortrænger, fornægter, flygter fra, hvordan de har det indeni. Dermed reagerer de spontant ligesom en robot.
Normalt forsvinder vores vasanas ikke, de er vedholdende og deres indflydelse vokser over tid, som når vi begår friske handlinger, bryder de ud i situationer som gør os kede af det eller når en krise opstår. Ofte er denne læreproces antændt af forekomsten af nogle traumatiske hændelse. Vi mister en forælder eller barn. Vi lider en invaliderende ulykke, forfærdelig sygdom opstår, mister et job, et hus, en lejlighed.
Under de tidlige barndoms hændelser, træffer vi ofte beslutninger om hvordan vi skal agere og hvordan vi ikke har lyst livet skal være. "Jeg kommer aldrig til at elske igen". "Jeg vil altid være forsigtig". "Jeg lever i en frygt". En Vasana er forankret i disse hændelser og beslutninger. Det forgrener sig hver gang en senere, lignende hændelse opstår - vi bekræfter og følger det mønster. Vi bliver skabninger af vaner; forudsigeligt og trofast følger vi vores vasanas.
Vasanas er blevet beskrevet af andre som "sovende vulkaner" (S.N. Goenka) og "smerte krop" (Eckhart Tolle). De fleste psykologer og studier for selvudvikling har nogle bestemte måder at referere vasanas på. Hvis man ser på den kanaliseret litteratur, kan man sige, at en stor del af det har været omkring vasanas, fortæller os igen og igen, at vi skal fuldføre vores uafsluttede sager; dvs at "udjævne" vores vasanas.
Illustreret version af vasana i udbrud:
Som sovende vulkaner, bryder de ud når stress er værst of presser vores holdninger, så bevæger de tektoniske plader sig i vores muskelspændinger. Dermed fremkommer der en revne i vores amerede udrustning, stor nok, så lava af uafsluttede sager strømmer ud, vi projicerer nu over på andre, som undertiden dræber vores relationer.
Hver gang vi næres af surhed, er gnavne, stædighed, eller vrede, udtrykker vores kræsenhed, er hæmmet - reagerer vores vasanas. Og hvad værre er, vasanas vokser og vokser med hver ny eksplosion.
Alice i Eventyrland handler om vasanas. De fleste tv-dramaer gør også. Godt eksempel er Glamour; kan bedst beskrives som en uendelig selvkørende serie med urealistiske personkarakter der er overfladiske, flatterende, højtidlige, feterede skønhed, nag, svig, utroskab, hævn, alt sammen som formidler vasanas.
Det underbevidste "jeg" og følelser som aflagers i musklerne
Et levende eksempel for mig er; regninger = penge. Når jeg ser en regning, bliver først irriteret, hvorfor er det så dyrt at leve i Danmark. Så hvis der er gebyr på, bliver jeg endnu mere irriteret, mest sur på mig selv. Hvis alle regningerne ombefatter måneds budget på el, varme, gas og hus er det totalt nedtur. Ikke nok med jeg er irriteret, jeg oser af; hvorfor er det dyrt, nu skal jeg heller ikke bruge flere penge, eller jeg mangler penge altid bla bla bla. Min spænding gik op, og min bevidsthed gik ned. I stedet for, smid dine vasanas, ved at sende glæde afsted til dine regninger, betalt med glæde. Glæde tiltrækker glæde.
Vi gemmer spændingerne væk i vores krop ved at sluge og lagre, vi betaler for det ved at sænke vores bevidsthed. Hvis vi konstant himler op over andre mennesker, og derved projicerer den vrede, skyld og skam, vi har oplevet og som er gemt væk som spændinger i vores krop, giver det absolut ingen mening. Vi er styret af vores underbevidsthed og vores eget "jeg" center.
Findes der en løsning?
Naturligvis er jeg selv foretaler for Reiki behandlinger, for at afstresse kroppen og samtidigt give ny livsenergi. Afspændingspædagog (DAP) kan også hjælpe, her er der igen håndspålæggelse men går dybere ind i musklerne og forløser gemte ting som vasanas. Akupuntur, zoneterapi m.fl. (se også DR2/sundhed)
Hypnose eller meditation, kan også hjælpe. Lytte til musik eller gå hen i naturen. Naturen/skoven har den enorme afslappende effekt, fordi vi ingen umiddelbare interaktioner har med noget andre end os selv. Skovens lugte, lyse og ro har en videnskabeligt dokumenteret healende effekt.
Vigtigste og mest essentialle grundsten er vejrtrækning. Tag en dyb indånding heeelt ned i maven og hold den (gøres op til 5 gange) - desværre indånder mange mennesker kun ned til solar plexus - hvis du føler modstand mod de dybe vejrtrækinger, indikerer det muskelspændinger, kan det være på grund af Vasana. Du kan bruge dyb vejrtrækning som et middel til at se, om du har behandlet Vasana. Hvis du har, skal du være i stand til at trække vejret roligt. Hvis din vejrtrækning er besværet, er der mere behandling at gøre.