 |
| There are two wolves who are always fighting | | |
An old Cherokee chief was teaching his grandson about life...
"A fight is going on inside me," he said to the boy.
"It is a terrible fight and it is between two wolves.
"One is evil - he is anger, envy, sorrow, regret, greed, arrogance, self-pity, guilt, resentment, inferiority, lies, false pride, superiority, self-doubt, and ego.
"The other is good - he is joy, peace, love, hope, serenity, humility, kindness, benevolence, empathy, generosity, truth, compassion, and faith.
"This same fight is going on inside you - and inside every other person, too."
The grandson thought about it for a minute and then asked his grandfather,
"Which wolf will win?"
The old chief simply replied,
"The one you feed."
Udgivet første gang den 1. Maj 2016 af Verdensalt.dk
 |
| Fik lavet en forside til et nyt blad med min niece |
En konfirmationstale findes i alle afskygninger, lige fra de tåkrummende pinlige over de langstrakte ligegyldige til de fantastisk morsomme og rammende. Alle forældre vil gerne kunne skrive en tale til konfirmation der rammer plet… og det kan faktisk være 'sværere', end det lyder! Glem den forstokket-gammeldags-onkel-tale, der med pegefingerens skreven og påtegning om, at konfirmandens overgang til de voksnes rækker kommer med et ansvar samt kristendommen og dens religiøse aspekt. Og nu skal du høre på Onkel Peter, min unge konfirmand.
Har luret den. Dog, er det naturligvis meget forskel på hvem af familien man tilhører. Jeg har den opfattelse, det er svært for mor og far, at holde en tale uden den bliver følelsesmæssigt afstumpet eller det stik modsatte, grundet det er svært at sige "jeg elsker dig'" indpakket i cellofan, uden det går hen og bliver pinligt, klammo eller med gråd. Det er langtfra alle, der elsker at tale foran en større forsamling. Hører du til dem, der får svedige håndflader bare ved tanken om at rejse sig og slå på glasset, så gør det sjovt, levende og anderledes og inddrag gerne konfirmanden direkte i talen. Husk på, konfirmanden selv er lige så spændt på hvad der bliver sagt.
De voksnes 'Core Values' der ikke harmonere med de unges behov
Min forestilling er, vi skal hele vejen tilbage til vores egen konfirmation og de 'Core Values' som
krævede vores opmærksom dengang. Energierne ændrer sig hele tiden, det gør vores 'Core Values' også, men ikke nødvendigvis vores "adopterede tankemæssige mønstre", som næsten alle voksne lider af (de tankemæssige mønstre er de indoktrinerede mekanismer som hobes op i vores hjerne når vi hele vores barndom er tvungen opdragelse fra præsten, læreren, forældrene samt alle voksen-autoriteter for at følge en kollektiv tankegang og meningsdannelse, etik og moral)
Typisk eksempel: familiens tvang med børn - "spis nu op", men det er ikke hensigtsmæssigt fordi grundværdien skal være "vi skal være frie individer og stoppe med at spise når energien tillader det". "Du skal lære at lytte til mor og far". "Du må ikke svare igen". "Vi bestemmer, fordi vi er voksne". osv. Mange af vores værdisæt er baseret på "Janteloven" og "kollektiv bevidstheder" i forskellige familiegrupper... Mange danskere lider under mindreværdskomplekser eller ikke så stor selvtillid og underspiller os selv, fordi vi ikke stoler på vores egne evner... Vi er dog en tid hvor vi skal udrense vores tankemønstre og være i balance med os selv og omgivelser....Vi skal gøre op med vores kerneværdier (core values) og skabe nye, f.eks.nye kunne være "hjælpe andre mennesker" eller "gode ting kommer altid til mig" osv. osv.
De ovennævnte ting, er voksne ting. De er svære at omsætte eller overfører til et ungdomssprog. Jeg er både Onkel, Morbror og Gudfar, så jeg valte ikke, at mine tanker skulle ned på papir. Min idé var simpel. Jeg havde produceret to videoer, ene var en hyldest på ét minut som en video via projektor. Anden video var en længere sjov video med min nieces bedste veninder som medskuespillere. Den første korte video indeholdt billeder af hende som barn m.m. Skulle fange min nieces opmærksomhed og så skabe en platform som kun var for os 2. Derfor, sagde jeg til hende: "Nu skal vi have en 2-vejs kommunikation, interagere sammen og se hinanden i øjnene", for at fange hendes opmærksomhed.
Hun var nervøs nok i forvejen og desorienteret over alle de ting som skete omkring hende. Den tale jeg holdt, kom direkte fra hjertet, uanset hvor nervøs jeg nu end måtte være, var den forberedt, indeholdt emner som let kunne trækkes ud, beskeden, talte som voksne-til-ung. Vidste godt i forvejen, hvor meget den visuelle fremstilling eller det digital(e) medie sætter rammen om de unges opmærksomhed, disse dage. Jeg ville netop undgå, at falde i det hul der oftest benyttes om den højtidelige anledning til at reflektere over konfirmandens fortid, nutid og fremtid. Det er far og mor talen.
