Udgivet den 28. November 2016 af Verdensalt
Forord: Har sjældent tid eller energi til at udgive egne artikler, men dette emne er ekstremt vigtigt at sætte sig ind i. Lige nu ser jeg to fremtidige trends som bliver alt dominerende i Danmark. Digitaliseringen samt Robotisering af Danmark og især banksystemet. Noget som ikke alene påvirker bankerne men helt ud til Hr. og Fru Jensen privatsfære. Vi unge kan sagens klare os, men de ældre, handikappet, udlændinge og deslige får store udfordringer. Det kontantløse samfund er en virkelighed, kan vi se på kommunerne som næsten er 100 pct. total digitaliseret. At robotter kan erstatte fire ud af fem rutineopgaver i finanssektoren. Robotter kan automatisere op til 80 pct. af de manuelle opgaver i danske finanshuse. Disse to trends udvikler sig med eksplosivt fart.
Som altid smider jeg nogen bolde op i luften. Giver bud på min og andres alternative forestillinger hvordan verden ville fremstå i lyset af en tese, fortolkning og faktum, fremhæver egen opfattelse af det parallelle univers som vi lever i –eller rettere hvad jeg kalder vildledelse og manipulation. Tekst og sprog er i store træk mine egen, referencer til artikler afspejler ikke nødvendigvis min egen holdning, men er vinkler som kan nuancere emnet fra eksperter, andre links er fra oplyste individer eller organisationer fra nettets mangfoldige univers.
Forord: Har sjældent tid eller energi til at udgive egne artikler, men dette emne er ekstremt vigtigt at sætte sig ind i. Lige nu ser jeg to fremtidige trends som bliver alt dominerende i Danmark. Digitaliseringen samt Robotisering af Danmark og især banksystemet. Noget som ikke alene påvirker bankerne men helt ud til Hr. og Fru Jensen privatsfære. Vi unge kan sagens klare os, men de ældre, handikappet, udlændinge og deslige får store udfordringer. Det kontantløse samfund er en virkelighed, kan vi se på kommunerne som næsten er 100 pct. total digitaliseret. At robotter kan erstatte fire ud af fem rutineopgaver i finanssektoren. Robotter kan automatisere op til 80 pct. af de manuelle opgaver i danske finanshuse. Disse to trends udvikler sig med eksplosivt fart.
Som altid smider jeg nogen bolde op i luften. Giver bud på min og andres alternative forestillinger hvordan verden ville fremstå i lyset af en tese, fortolkning og faktum, fremhæver egen opfattelse af det parallelle univers som vi lever i –eller rettere hvad jeg kalder vildledelse og manipulation. Tekst og sprog er i store træk mine egen, referencer til artikler afspejler ikke nødvendigvis min egen holdning, men er vinkler som kan nuancere emnet fra eksperter, andre links er fra oplyste individer eller organisationer fra nettets mangfoldige univers.
Økonomien er fanget i en gældsspiral
Banker og staten elsker at:
Danskere - det mest forgældede folk i verden. Det tog danskerne blot syv år at forgælde sig i det omfang af privat gæld, som tog amerikanerne halvtreds år at opbygge. Gælden vil tynge dansk økonomi i årevis.
Fra midten af halvfemserne og frem til 2009 sendte rekordlave renter og opfindsomme låneformer den vestlige verden ud i en forbrugsrus på kredit, og danskerne var blandt de mest flittige låntagere, der storshoppede på klods. De danske husholdningers gæld i forhold til den disponible indkomst er oppe på 267 procent, hvilket gør danskerne til det mest forgældede folk i verden. Fra 1995 til 2009 voksede danskernes gæld med 124,7 procentpoint – 1.614 mia. kr. – og en normal dansk husholdning skylder nu to-tre gange, hvad den tjener på et helt år efter skat. Det viser tal fra Eurostat og Nationalbanken.
Gælden hænger som en møllesten om halsen på dansk økonomi, hvor afbetalingen trænger sig på, og tvinger væksten i slæbegear i årevis. Det er vanskeligt at få privatforbruget i omdrejninger, når man skylder millioner til banken[kilde]
Chefen for den Europæiske Centralbank har sendt en formel advarsel til Danmark om risikoen for en boligboble i Danmarks største byer.
Derfor er økonomerne trætte af Lars Rohde: Han skal slukke brande, ikke antænde dem
Banker og staten straffer os fordi vi har opsparing:
Danskere med opsparing mister 2,7 mio. kr. på grund af den lave rente.
Danskernes milliardstore opsparing visner på bankkonti, der i bedste fald giver en rente på én procent. Størsteparten af opsparingen står på anfordringskonti uden rente.
Det paradoksale er, at danskernes opsparing på bankkonti er steget i takt med, at renten er faldet. Da finanskrisen satte ind i 2008 og udløste rentefald, var vores samlede indestående på bankkonti på kun 678 mia. kroner – 182 mia. kroner mindre end i dag.
»Centralbankerne har jo sat renterne ned for at få os til at lade være med at spare så meget op og bruge mere på forbrug,« siger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen [kilde]
Det er ikke længere rentabel for bankerne at tjene på gebyr og renter hos kunderne grundet de negative renter og det nye trend for udbredelse af digitaliserings-bølgen. Vi må heller ikke have en opsparing. Efter mere end fire år med negative renter i Danmark begynder bankerne nu at sende regningen videre til kunderne. Foreløbig går privatkunderne fri, men det kan ændre sig. Derimod kan nye tiltag på den digitale front, kræve at alle kunder i Danmark overgår til statens og bankernes nye digital platform som kræver gebyr for overhoved at være lege, at vi har 'penge' vi kan bruge af...
Vi kommer også senere ind på pengeskabelsen og hvorfor Brøkreserve-bankvæsen er på retur og pengekontanter er bye-bye!.
Hvordan statsapparatet med bankerne i hånden, ønsker et pengeløst samfund
Inden vi starter Blockchain-revolutionen, skal vi lige først forstå hvorfor Danmark kan blive det første land i verden til et total pengeløst samfund. Jeg bruger ikke min insiderviden i bankverden, men kan mærke de trends som udvirker sig drastisk lige nu. Staten og bankerne lokker og truer hele tiden, vi skal investere vores penge i deres Brøkreserve-bankvæsen (værdipapirer som fx aktier, statsobligationer, langsigtede pensionsaktier, udlån), så kontrollen opretholdes og direktørstolene forbliver og aktionærerne tjener mere på os.
I tidligere artikel, konkludere jeg, at bankerne er pengeløse, ergo i den finansielle verden findes der ingen definition på penge. De udsteder papir og veksle dem frem og tilbage og så bogføre dem. eksempler: Gældsbeviser (promissory notes), Veksler (bills of xchange), Omsætningspapir (negotiable instruments).
En pengeløst samfund er "ikke længere en illusion, men en vision, der kan opfyldes inden for en rimelig tidshorisont," siger Michael Busk-Jepsen, administrerende direktør for Finansrådet. [Kilde]
Danmark er på vej mod det kontantløse samfund. Inden 2030 vil mønter og sedler til en værdi af omkring 30 milliarder danske kroner være fortid. Sådan lyder prognosen fra flere sider, og udviklingen mod det kontantløse samfund er allerede i fuld gang.
Ved slutningen af året skal der ikke længere trykkes sedler og præges mønter i Danmark. Det kan ikke længere betale sig at producere penge i Danmark. Sådan lyder meldingen fra Nationalbanken, der ved årsskiftet stopper trykkeriet af sedler og prægningen af mønter. Fremover vil produktionen af nye danske sedler og mønter foregå i Finland hos en ekstern leverandør.
De regionale banker og lokale pengeinstitutter melder sig klar til at byde Dankort på mobilen velkomment til efteråret. De er på vej med en digital tegnebog – en såkaldt wallet - der gør det nemt, hurtigt og sikkert at betale kontaktløst med elektroniske betalingskort via mobilen.60 lokale pengeinstitutter samt Jyske Bank, Sydbank, SparNord Bank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit Bank. Dvs. at med denne nye wallet overlever Nets Danmark A/S på fineste vis, omsætningen i Nets voksede med 8,5 procent i tredje kvartal af 2016. Det er også selvom Nets led et kæmpe nederlag med en børsintroduktion som fejlede og tabet af Swipp bankerne.
Ekspert: Børsnotering af Nets er præget af hysteri og pengejagt. Jeg har aldrig set noget lignende i Danmark, at man i den grad forgylder topcheferne. Det kan da godt være, at de har gjort det godt, men for mig at se er det helt ude i hampen, at man kan få lov at tjene så mange penge på så kort tid, fordi man har passet sit arbejde. John Stihøj, direktør og analytiker i Aktieinfo
