Karin Reuss Iversen mistede sit job i Forsvaret, efter at hun havde påpeget ulovligheder i chefens godkendelse af egne bilag. I maj bad hun forsvarschefen om at se på sagen og give hende en undskyldning, men den kommer ikke. Bjarne Laustsens selvvalgte afgang tirsdag som forsvarsordfører i Socialdemokratiet har bl.a. bund i denne sag.
Da der i maj faldt dom på 60 dages fængsel til den nu tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen for nepotisme og magtmisbrug, noterede Karin Reuss Iversen sig forsvarschefens reaktion. I en artikel på dr.dk sagde general Bjørn Bisserup, at der var brug for en »kulturændring« i Forsvaret, og at ingen medarbejdere skulle være bange for at stå frem. Det fik Karin Reuss Iversen til at sætte sig til computeren og skrive en mail direkte til forsvarschefen.
»Da jeg var ansat i Specialoperationskommandoen, har jeg været kritisk overfor økonomiske dispositioner på ...