WHO erklærede i går aftes en global nødsituation omkring den nye coronavirus - hvordan er Danmarks vaccineproduktion efter salget til Saudi Arabien?
Kære Sundhedsminister Magnus Heunicke,
I går [forsøgte jeg at kontakte]](/node/3952) Statens Seruminstitut.
Jeg ville gerne vide hvordan forsyningssikkerhed og produktionskapacitet for vaccinefremstilling i Danmark er blevet berørt af det salg til Saudi Arabien som også I socialdemokrater og du personligt som medlem af folketinget stod bag.
Desværre kunne jeg
ikke få noget svar.
Senere i går aftes erklærede WHO så "international concern" omkring epidemien af den nye corona-virus fra Wuhan i Kina.
Dette "international concern" blev af mange andre organisationer og medier læst som en "global nødsituation".
Uanset hvad man kalder det, så mener jeg det er på høje tid at offentligheden får nogle svar på de
spørgsmål jeg stillede i mit indlæg i går.
En anden corona-virus, som skabte alvorlige problemer i 2014, den udsprang i øvrigt fra selvsamme Saudi Arabien som I delvist solgte vores vaccineproduktion til - blot to år efter!
Det virker ikke videre smart af jer.