Der er opbrud i den vestlige vanetænkning. Vi står over for en eskalerende klimakrise, der kræver radikale løsninger og sætter grænser for vækst, over for udviklingen af en robotteknologi, der vil revolutionere hverdagslivet, og over for en pukkel af arbejdsløse, der kun vil vokse sig større og større i takt med den teknologiske udvikling.
Det er scenarier som disse, der nu har fået professorer, politikere og en enkelt fransk præsidentkandidat til at sætte basisindkomst – eller borgerløn – på dagsordenen.
Mens det hidtil kun har været et tema for en lille gruppe af europæiske intellektuelle og utopister, er der nu for alvor taget hul på diskussionen om at udbetale en betingelsesløs basisindkomst til alle borgere – hvad enten man har arbejde eller ej.
»Det er i hvert fald langt mindre utopisk at tale om i dag, end det var for 30 år siden, da jeg begyndte at beskæftige mig med det«, siger den belgiske professor i filosofi Philippe van Parijs, der er en af stifterne bag det globale netværk Basic Income European Network (BIEN), og aktuel med bogen ’Basic Income: A Radical Proposal for a Free Society and a Sane Economy’, der netop er udkommet på Harvard University Press..... [
LÆS VIDERE]
http://ekstrabladet.dk/nationen/mads-lavede-465-mio-til-sin-chef-nu-vil-han-foraere-80-milliarder-vaek/6495151