 |
| SoTW - Rasmus fået love gennemtrumfet hos embedsværkets jurister, sagde han nytårsaften (ved godt han snakkede og tvangsfjernelse af børn) |
'Med Børn Som Våben: Den grusomme virkelighed, hvordan kvinder og mænd bruger børnene som våben i skilsmisser.'
🛡️"Skilsmisseforældre (burde) skabe en stabil bro imellem sig, men følelser, fyldt med sorg, vrede, bitterhed, mistro og frustration, blokkere hals- og hjertechakraet" ~ SoTW💔
... Københavns Overpræsidium, Statsforvaltningen & Familieretshuset: Ukært barn har også mange navne. Min datter gav slip på sin far for mere end 10 år siden efter råd og psykologbehandling, samt en yderst hadefuld mor og nødtvungen morbror, som ikke kunne gøre sig fri af fortidens smerte, fra deres egen far, med daglig tæsk og skånesløs polsk mafiaboss ...
... Jeg måtte ikke elske min datter efter jeg gik fra min ekskæreste og der blev skabt spejling eller projicering, en slag psykologisk forsvarsmekanisme, der blev aktiveret, dybt inde i min datters mor og hun blev forvandlet, til et monster og tog sin datter med ned i afgrunden ...
Udgivet den 2. Januar 2025 af Verdensalt
Ovennævnte overskrift, på én af mine første blogindlæg fra 2014, da, jeg startede verdensalt.dk. Denne artikel og et privat Fjæsbog opslag til min datter og et enkelt brev, efter hun slog hånden af mig, godt hjulpet af kvindelig dansk psykolog og sin polske mor (morbror) hvori der stod, hvor meget jeg savnede og elskede hende.
Det blev til, en politianmeldelse og et polititilhold (strakstilhold). Dog senere, nedgraderet, til en formaning på 1 år, da Station Bellahøj, ikke kunne bevise, jeg var den, som udførte, chikanen. Men fordi, det var en "mor" eller "kvinde" som anmeldte mig, var jeg som "far" og mand" automatisk gjort til en, skurk.
Det blev til, en politianmeldelse og et polititilhold (strakstilhold). Dog senere, nedgraderet, til en formaning på 1 år, da Station Bellahøj, ikke kunne bevise, jeg var den, som udførte, chikanen. Men fordi, det var en "mor" eller "kvinde" som anmeldte mig, var jeg som "far" og mand" automatisk gjort til en, skurk.
Faktisk var den kvindelig politibetjent så fræk, at hun sagde til mig, jeg ALDRIG, måtte kontakte, min datter igen. Hvilket er ULOVLIGT, at fremføre. Hun kørte en slags psykologisk krigsførelse på mig, indtil, hun fandt ud af, jeg ikke var så dum, og så vendte bøtten.
Selvfølgelig mistede jeg ikke min datter pga. Statsamterne, men min datter var trængt op i en krog af en forsmået, primitiv, plat, hævngerrig, ondskabsfuld, truende ex-kæreste, som tilmed havde en borderline og ADHD personlighedsforstyrrelse.
Hun sagde til mig engang, om så det skulle tage hende et helt liv, ville hun ødelægge mit, og det lykkedes sgu (næsten).
Så igen, ingen positiv retning, for Familieretshuset og Familieretten, hvor matriarkatet dominere med 80% af personalet er kvindelige ansatte, som ikke (helt) forstår, mænd og Deres behov og har et noget forkvaklet forhold, til børns behov, fordi de fleste er, jurister og børnepsykologiske praksis er forældet og tager moderens parti (SoTW's mening).
Nu er en hjemmeside dukket op igen (igen), kaldet "Mors Manual", der guider mødre i, hvordan de kan snyde sig til fuld forældremyndighed.
Vil bare sige til min elskede 26 årige datter, (født dansk med delvis polsk/dansk mor) derude efter 13 års afbrudt kontakt til sin far; JEG ELSKER DIG!. Fat mod Isabella, og søg hjem igen! Din mor og hendes familie, kan ikke længere fortie, sandheden. Den eneste ægte sandhed ligger gemt inde i Dig, ikke inde, i Din mor og morbror, som har holdt dig nede, alle disse år!... |
.JPG) |
| Samværsadvokaten deltager i fælles kritik af Familieretshuset |
.png) | |
| SoTW - sindssyg hjemmeside. Noget FANDEN har skabt! (Mors Manual fuld forældremyndighed, bopæl og afskæring af samværet) |
.JPG) | ||
SoTW - Det er bar' for sjovt... (Hvert andet piktogram skal hedde et kussogram)
|
.jpg)
Med Børn Som Våben: Den grusomme virkelighed, hvordan kvinder og mænd bruger børnene som våben i skilsmisser
En visuel fremstilling på min datters ungdom der forsvandt og det jeg var oppe imod, ser således ud: Forestil jer en glas-osteklokke, som har ganske få lufthuller til at ånde igennem, rundt om osteklokken er der en voldgrav med kviksand med tilhørende pigtråd og advarsler, her bor min datter og hendes mor. Alle er velkommen undtaget min familie og jeg. Kanoner bliver skudt af mod os hvis vi nærmere os. Inde i osteklokken er der ingen fri bevægelighed, ingen luft, intet kompromis, hvis min datter viser kærlighed og omsorg til sin far, er der ingen udgang til, friheden Alle kan se det, men ingen gør noget ved det. Hvis nogen forsøger at indikere der er et problem, så bliver de smidt i voldgraven. Der findes kun én dronning og alfahun af osteklokken, som har manipuleret og vugget sine selvopfundne, opdigtede løgnehistorier ihjel, sammen med hendes egen familie, venner og trostøttere, mod mig, Faderen... Var jeg dømt på forhånd, ja! Ville jeg kunne have trængt igennem panseret? NEJ! Var min datter dømt ude fra ganske spæd mht. at fungere med min egen familie og sin far - JA! Er det sundt for nogen parter – Nej... |
Efter at have set TV2’s DOX programserie ” Med børnene som våben ” den 13. Maj 2014, har udsendelsen ramt mig lige i solar plexus. Mit indlæg er blot min fortælling og kan bruges som stof til eftertanke, omkring at bruge børn som våben i skilsmissesager eller lignede, som et af de mest brugte motiver – nemlig hævn. Fra en neutral vinkel ( eller rettere min vinkel), at vise hvordan visse menneskeskæbner forandrer sig fra en normal personlighed / psyke til den skyggeside – min fortolkning er vel ” skyggesider er egenskaber eller følelser vi ikke vil stå ved”. Alt sammen er igen noget jeg har erfaret og oplevet på min egen krop og sjæl, men ikke nødvendigvis selv besidder en dybere PhD for at gøre mig klog på menneskers psyke. Har tænkt meget over det, er dog fristet til at bruge fornavne i mit indlæg, da anonymitet og forkortelser minder mig om en den tid, hvor skrivelser fra og til Statsforvaltningen var hverdag i næsten 12 år.
Min historie er ikke ment for at skyde med skarp, negligere mit eget ansvar og hæve mig op over nogen, vil dog retfærdiggøre tingenes tilstand og kompleksitet. Kommunikation er så hamrende svært, især når der eksistere følelser som er uafklaret.
Jeg er overbevist om, at der grundlæggende ikke er noget ondt skabt i mennesker. Har dog en opfattelse af, når noget går galt så som traumatiske begivenheder, noget utænkeligt, følelsesmæssigt utilsigtet hændelser, eller hvad det nu kan være som gør vi indædt føler vi skal kæmpe imod eller forsvare os, dukker der en skyggeside frem i os alle.. (Dog kan skyggesider både være negative eller positive og når vi integrerer dem, vil det altid give os en følelse af at blive mere os selv) Positive sider af en negativ radikal ændring af vores liv, så som at miste eller blive komplet separeret med ens barn af kød og blod, er vi står stærkere på den anden side, hvis man er i stand til at forstå sammenhængen og acceptere tingenes tilstand. Tilgivelse til sig selv og den anden part er fundamental, selvom ens ego og selvretfærdiggørelse gør det svært at give slip...
En visuel fremstilling på min datters ungdom der forsvandt og det jeg var oppe imod, ser således ud: Forestil jer en glas-osteklokke, som har ganske få lufthuller til at ånde igennem, rundt om osteklokken er der en voldgrav med kviksand med tilhørende pigtråd og advarsler, her bor min datter og hendes mor. Alle er velkommen undtaget min familie og jeg. Kanoner bliver skudt af mod os hvis vi nærmere os. Inde i osteklokken er der ingen fri bevægelighed, ingen luft, intet kompromis, hvis min datter viser kærlighed og omsorg til sin far, er der ingen udgang til, friheden Alle kan se det, men ingen gør noget ved det. Hvis nogen forsøger at indikere der er et problem, så bliver de smidt i voldgraven. Der findes kun én dronning og alfahun af osteklokken, som har manipuleret og vugget sine selvopfundne, opdigtede løgnehistorier ihjel, sammen med hendes egen familie, venner og trostøttere, mod mig, Faderen... Var jeg dømt på forhånd, ja! Ville jeg kunne have trængt igennem panseret? NEJ! Var min datter dømt ude fra ganske spæd mht. at fungere med min egen familie og sin far - JA! Er det sundt for nogen parter – Nej... |
Efter at have set TV2’s DOX programserie ” Med børnene som våben ” den 13. Maj 2014, har udsendelsen ramt mig lige i solar plexus. Mit indlæg er blot min fortælling og kan bruges som stof til eftertanke, omkring at bruge børn som våben i skilsmissesager eller lignede, som et af de mest brugte motiver – nemlig hævn. Fra en neutral vinkel ( eller rettere min vinkel), at vise hvordan visse menneskeskæbner forandrer sig fra en normal personlighed / psyke til den skyggeside – min fortolkning er vel ” skyggesider er egenskaber eller følelser vi ikke vil stå ved”. Alt sammen er igen noget jeg har erfaret og oplevet på min egen krop og sjæl, men ikke nødvendigvis selv besidder en dybere PhD for at gøre mig klog på menneskers psyke. Har tænkt meget over det, er dog fristet til at bruge fornavne i mit indlæg, da anonymitet og forkortelser minder mig om en den tid, hvor skrivelser fra og til Statsforvaltningen var hverdag i næsten 12 år.
Jeg er overbevist om, at der grundlæggende ikke er noget ondt skabt i mennesker. Har dog en opfattelse af, når noget går galt så som traumatiske begivenheder, noget utænkeligt, følelsesmæssigt utilsigtet hændelser, eller hvad det nu kan være som gør vi indædt føler vi skal kæmpe imod eller forsvare os, dukker der en skyggeside frem i os alle.. (Dog kan skyggesider både være negative eller positive og når vi integrerer dem, vil det altid give os en følelse af at blive mere os selv)
Positive sider af en negativ radikal ændring af vores liv, så som at miste eller blive komplet separeret med ens barn af kød og blod, er vi står stærkere på den anden side, hvis man er i stand til at forstå sammenhængen og acceptere tingenes tilstand. Tilgivelse til sig selv og den anden part er fundamental, selvom ens ego og selvretfærdiggørelse gør det svært at give slip...
