Nov 8, 2022

ūü§¨ūüßłūüöł ~ (12 √•rs kamp i Kbh's Overpr√¶sidium, Statsforvaltningen & Familieretshuset endte med jeg mistede min elskede datter for evigt!) Med B√łrn Som V√•ben: Den grusomme virkelighed, hvordan kvinder og m√¶nd bruger b√łrnene som v√•ben i skilsmisser (SoTW Arkiv - Selvf√łlgelig mistede jeg ikke alene min datter pga. Statsamterne, B√łrnesagkyndig r√•dgivninger og de 100vis af skrivelser frem og tilbage med utallige resolutioner, Foreningen Far og andre "hj√¶lpere". Plus 3.000 kr. i timen advokater, fogedretten m.v., men min datter var tr√¶ngt op i en krog af en forsm√•et, primitiv, plat, h√¶vngerrig, ondskabsfuld, truende ex.k√¶reste, som tilmed havde en personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme. Hun sagde til mig engang, om s√• det skulle tage hende et helt liv, ville hun √łdel√¶gge mit, og det lykkes sgu (n√¶sten). Min datters mor og hendes had til mig og jalousi til mine k√¶rester, har rent faktisk, √łdelagt flere forhold, sidenhen. Har v√¶ret igennem alle t√¶nkelige "Samv√¶rschikaner og l√łgnehistorier", fra en p√¶dagog i Udfl. B√łrnehaven Kattinge V√¶rk, som var parat, til fare i fl√¶sket p√• mig af raseri efter min ex. l√łj om mig, til alle t√¶nkelige kategorier af statens, kommuner samt Lilleskole Lyngby-taarb√¶ks "ansatte". Det var indtil, jeg sad og s√• p√• alle staklerne, som mig selv, i ventev√¶relset, de mange dusin gange i Kbh's Statsforvaltning, at jeg inds√•, jeg var ikke alene, om hjertesk√¶rende forhold, n√•r voksne mister kontrollen og f√łlelser, ruller, for √•bent t√¶ppe) ~ 8. Nov 2022 ~ |

ūüõ°️"Skilsmissefor√¶ldre (burde) skabe en stabil bro imellem sig, men f√łlelser, fyldt med sorg, vrede, bitterhed, mistro og frustration, blokkere hals- og hjertechakraet"ūüíĒ ~ SoTW


 


Med B√łrn Som V√•ben: Den grusomme virkelighed, hvordan kvinder og m√¶nd bruger b√łrnene som v√•ben i skilsmisser



Udgivet f√łrste gang Juli 2014 af Verdensalt

En visuel fremstilling p√• min datters ungdom der forsvandt og det jeg var oppe imod, ser s√•ledes ud: Forestil jer en glas-osteklokke, som har ganske f√• lufthuller til at √•nde igennem, rundt om osteklokken er der en voldgrav med kviksand med tilh√łrende pigtr√•d og advarsler, her bor min datter og hendes mor. Alle er velkommen undtaget min familie og jeg. Kanoner bliver skudt af mod os hvis vi n√¶rmere os. Inde i osteklokken er der ingen fri bev√¶gelighed, ingen luft, intet kompromis, hvis min datter viser k√¶rlighed og omsorg til sin far, er der ingen udgang til, friheden Alle kan se det, men ingen g√łr noget ved det. Hvis nogen fors√łger at indikere der er et problem, s√• bliver de smidt i voldgraven. Der findes kun √©n dronning og alfahun af osteklokken, som har manipuleret og vugget sine selvopfundne, opdigtede l√łgnehistorier ihjel, sammen med hendes egen familie, venner og trost√łttere, mod mig, Faderen... Var jeg d√łmt p√• forh√•nd, ja! Ville jeg kunne have tr√¶ngt igennem panseret? NEJ! Var min datter d√łmt ude fra ganske sp√¶d mht. at fungere med min egen familie og sin far - JA! Er det sundt for nogen parter – Nej... |

Efter at have set TV2’s DOX programserie ” Med b√łrnene som v√•ben ” den 13. Maj 2014, har udsendelsen ramt mig lige i solar plexus. Mit indl√¶g er blot min fort√¶lling og kan bruges som stof til eftertanke, omkring at bruge b√łrn som v√•ben i skilsmissesager eller lignede, som et af de mest brugte motiver – nemlig h√¶vn. Fra en neutral vinkel ( eller rettere min vinkel), at vise hvordan visse menneskesk√¶bner forandrer sig fra en normal personlighed / psyke til den skyggeside – min fortolkning er vel ” skyggesider er egenskaber eller f√łlelser vi ikke vil st√• ved”. Alt sammen er igen noget jeg har erfaret og oplevet p√• min egen krop og sj√¶l, men ikke n√łdvendigvis selv besidder en dybere PhD for at g√łre mig klog p√• menneskers psyke. Har t√¶nkt meget over det, er dog fristet til at bruge fornavne i mit indl√¶g, da anonymitet og forkortelser minder mig om en den tid, hvor skrivelser fra og til Statsforvaltningen var hverdag i n√¶sten 12 √•r. 

Min historie er ikke ment for at skyde med skarp, negligere mit eget ansvar og h√¶ve mig op over nogen, vil dog retf√¶rdigg√łre tingenes tilstand og kompleksitet. Kommunikation er s√• hamrende sv√¶rt, is√¶r n√•r der eksistere f√łlelser som er uafklaret.

Jeg er overbevist om, at der grundl√¶ggende ikke er noget ondt skabt i mennesker. Har dog en opfattelse af, n√•r noget g√•r galt s√• som traumatiske begivenheder, noget ut√¶nkeligt, f√łlelsesm√¶ssigt utilsigtet h√¶ndelser, eller hvad det nu kan v√¶re som g√łr vi ind√¶dt f√łler vi skal k√¶mpe imod eller forsvare os, dukker der en skyggeside frem i os alle.. (Dog kan skyggesider b√•de v√¶re negative eller positive og n√•r vi integrerer dem, vil det altid give os en f√łlelse af at blive mere os selv)  
Positive sider af en negativ radikal √¶ndring af vores liv, s√• som at miste eller blive komplet separeret med ens barn af k√łd og blod, er vi st√•r st√¶rkere p√• den anden side, hvis man er i stand til at forst√• sammenh√¶ngen og acceptere tingenes tilstand. Tilgivelse til sig selv og den anden part er fundamental, selvom ens ego og selvretf√¶rdigg√łrelse g√łr det sv√¶rt at give slip...

Min egen forhistorie


Taget på et nordsjællansk sygehus af personalet
- 3 dage alene med min 1 dags gamle datter mens mor var væk på morfin og smertecocktail

Skilsmisse sager eller separation fra ens b√łrn, skaber en til tider farlig situation. Mit forl√łb som startede tilbage 1998 da jeg fik min vidunderlige, elskede datter Isabella, var fryd og gammen. Der var tryghed, omsorg, vi havde en fantastisk lejlighed i Nordsj√¶lland, vi var samboende, blev forlovede med dav√¶rende k√¶reste Agnete, fast arbejde og super relationer med Agnetes familie og min egen. Alle foruds√¶tninger var til stede og optimale.


Men for mig var der en drastisk forandring at g√• fra en normal uproblematisk, n√¶rmest ungkarl p√• 1. klasse med alt betalt, til at have et ansvar lige pludseligt som far, st√• med en baby som dengang kunne ligge i min h√•nd 1,9 kg var Isabella. Puha, stor mental omv√¶ltning, p√• godt og ondt, det viste sig ogs√• vi skulle igennem et forl√łb, med en datter som var fortidigt f√łdt, Agnete med moderkage-forgiftning, f√łdsel ved kejsersnit, 14 dages kuv√łse.

Agnete som gik ud af ind af bevidsthed, da hun fik en allergisk reaktion p√• morfin bed√łvelsen, ud over det, var Isabella meget pr√¶get af Koliksmerter i sine tidligere m√•neder.

Fantastisk oplevelse - de f√łrste sp√¶de dage kunne jeg sidde med min datter p√• hospitalet i ro og mag og m√¶rke hendes puls og rytme og omvendt kunne Isa m√¶rke og knytte b√•nd til sin far via kropslugt​,  som nu babyer kan.

Set tilbage p√• denne lidt kaotiske tid, var m√•ske med til, vi begge som for√¶ldre allerede der, fik et kn√¶k og eventuelt mere eller mindre endte med f√łdselsdepression for os begge (igen et udarbejdet traume, for mor). Dengang var der ingen hj√¶lp at hente, og det var sv√¶rt, naturligvis var det at diagnosticere sig selv, umuligt. Dog vil jeg sige fik et klarsyn, tog en ud-af-kroppen oplevelse, s√• meget n√łje p√• mit liv med min k√¶reste og ud fra en masse kriterier, valgte jeg noget som jeg til den dag i dag aldrig har fortrudt, at forlade Agnete men desv√¶rre ogs√• min elskede datter som var 8 m√•neder gammel dengang, der blev en kamp for LIVET, at se min datter... 

Inden da havde vi været igennem, for nogen, obligatoriske sessioner hos parterapeuten, vi tog dog en tur hos en anerkendt clairvoyant/healer i stedet, som forudså et opbrud på en bestemt måned, desværre fik han ret. Altid svært om ens underbevidsthed spiller et puds, skæbnen er fastsat, man er fikseret på forandringer m.m.

Prisen for at forlade sin familie




De mennesker (venner og svigerfamilie m.m.) som har v√¶ret en del af ens f√¶lles liv med sin partner g√•r som regel i stykker. Min egen omgangskreds (familie og venner) ville nu have svar p√• tiltale. Hvorfor tog du 
den ”nemme” vej eller hvorfor du ”giver op”. Alle vil vide, om k√¶rligheden bare forsvandt, fiksering af, ”hvordan kunne du forlade din familie”. Afsavn og en f√łlelse af, jeg simpelthen havde mistet alle personlige relationer, selv da min egen familie tog afstand.(blot kort tid) 

Meget typiske reaktionsm√łnstre. Min p√• dette tidspunkt mange√•rig healer/kinesiolog/naturl√¶ge forsvandt med et slag, det var en mega h√•rd tid. Hun s√• mig som "fjende", "fader", der forlod en "moder". 

Den stressfaktor mennesker bliver sat i, n√•r t√¶ppet bliver revet v√¶k under √©n, er enormt og kan skabe grundlag for den depression, skyggeside eller rettere mentale tilstand af afmagt, frustration, bitterhed, h√¶vnlyst, irrationel handlingsm√łnstre, det at miste, som Agnete gennemgik, livet bliver lige pludseligt kompliceret og alt det praktiske uoverskueligt... Jeg var selv n√łdt, at for hj√¶lp, for mig var det m√•ske lidt lettere, da jeg fik med en overbevisning om, det var en rigtig beslutning, dog det at ikke se sin datter hver dag,var meget traumatisk oplevelse....
Fik heldigvis meget hurtigt assistance fra kommunens familierådgivning, til dato en uundværlig hjælp, dog uden Agnete ville deltage.
Den mentale tilstand var vi begge, men bestemt Agnete pr√¶get af bitterhed og afmagt. Som en tordensky, gik hun fra at v√¶re det jeg ville kalde ”personlig” engageret og ”sund” fornuft eller rettere en ”form” for forst√•else, til at snakke med mig som jeg var i 3-person, ukendt individ, hun tog allerede afstand efter 1 uges tid, nu var jeg en belastning og √©n som blot ville skabe og √łdel√¶gge hendes liv. Kan huske jeg fik stukket √©n h√•ndskrevet deklaration i h√•nden til underskrift, hvor jeg skulle afst√• fra f√¶lles for√¶ldremyndighed. Jeg var dybt lamsl√•et og chokeret. Endeligt blev det dog f√łrst stadf√¶stet ved xxxx Overpr√¶sidium, jeg underskrev resolutionen, var jeg overbevist om, Agnete ville overholde aftalen omkring at overlade for√¶ldremyndigheden mod et samv√¶r med Isabella.

Var blevet konsulteret af flere eksterne advokater inden min afgivelse af f√¶lles for√¶ldremyndighed, dengang var retten ikke retf√¶rdig anlagt mht. mindre b√łrn >3 √•r og en moders rettigheder kontra mandens √łnsker. 

Fortryder jeg det i dag – JA! helt bestemt. Jeg skulle have k√¶mpet mere for min datter mhtfor√¶ldremyndighedsloven, selvom alle odds var imod mig. Kan se nu hvilken platform Statsforvaltningen agere efter og det er ikke altid for b√łrnenes bedste, fordi mens familierne k√¶mper indbyrdes og for at overleve, har Statsforvaltningen masser af problemer selv med heftige anklager i et rigid statsapparat med alt for lange ekspeditionstider er et faktum. Fejlbehandling af b√łrnesager, stribevis af fejl, hvor 83 procent best√•r af kvinder i Statsforvaltningens samv√¶rskontor , b√łrnepsykologiske praksis er for√¶ldet, blandt andet fordi den baseres p√• en for√¶ldet b√łrnepsykologisk tilgang, afg√łrelser der p√•klages til Ankestyrelsens Familieretsafdeling er selv samme kontorchef som varetager Statsforvaltningens almene praksis. Vi l√¶rer ogs√• meget, pludseligt at st√• alene, uden for det fine selskab som stort set ALTID tilgodeser m√łdrene, dog med vores b√łrn som tabere...


Den mentale krigsf√łrelse



Denne del af historien kunne sagens rumme 1000 sider lang, det bliver den ikke, forstil jeg dette scenario. N√¶sten 12 √•rs ind√¶dt sm√¶dekampagne og den som r√•ber h√łjst, og markere sig bedst, f√•r ”en lille hvid l√łgn” til at ligne en fnug i vinden, har ”glemt” empati og uanf√¶gtet f√łrer krig n√•r barnets tarv udl√łbsdato for l√¶ngst er overskredet. Hvad f√•r man s√• – ingen vinder, vi ved alle sammen, at det er b√łrnene som taberEn visuel fremstilling p√• min datters ungdom der forsvandt og det jeg var oppe imod, ser s√•ledes ud:
T√¶nk Jer en osteklokke, som har ganske f√• lufthuller til at √•nde igennem, rundt om osteklokken er der en voldgrav med kviksand med tilh√łrende pigtr√•d og advarsler, her bor min datter og hendes mor. Alle er velkommen undtaget min familie og jeg. Kanoner bliver skudt af mod os hvis vi n√¶rmere os. Inde i osteklokken er der ingen fri bev√¶gelighed, ingen luft, intet kompromis, hvis min datter viser k√¶rlighed og omsorg til sin far, er der ingen udgang ud i friheden Alle kan se det, men ingen g√łr noget ved det. Hvis nogen fors√łger at indikere der er et problem, s√• bliver de smidt i voldgraven. Der findes kun √©n dronning af osteklokken. Var jeg d√łmt p√• forh√•nd, ja! Ville jeg kunne have tr√¶ngt igennem panseret? NEJ! Var min datter d√łmt ude fra ganske sp√¶d mht. at fungere med min egen familie og sin far - JA! Er det sundt for nogen parter – nej.
Min datter forsvandt allerede i 2012 med meget f√• samv√¶rsdage, dog i Februar-April 2013 inden konfirmation, for blot at sikre sig hun fik en gave fra hendes far og farmor. Det blev s√• April 2013 med √•ret i konfirmations tegn, som naturligvis gik i vasken, pr√¶sten ville ikke udlevere datoen og tidspunkt for konfirmationen. Min datter gik ned i Guldsmeden og afleverede sin gave fra sin far, ekspedienten bag disken kender vi personligt, som noterede sig, at Agnete fremsatte, at hendes datter aldrig skulle se sin far mere... derfor ville hun have pengene tilbage....
..... Derefter forsvandt min datter, uden forklaring, uden kontakt, uden at tage ansvar fra sine handlinger, uden formelt respons fra Statsforvaltningen og Agnete, g√•r ud fra alle resolutioner er opl√łst? jeg blev ulovligt fjernet fra for√¶ldreintra, klassel√¶rerne ignorere mine henvendelser og jeg kunne blive ved. 
Min mor og Agnete havde forinden Isabella's forsvinden en meget ubehagelig og voldsom personlig samtale (for at sige det mildt sagt). Pointen er her, noget at det aller vigtigste i en teenagers liv er selve konfirmationen og dens agter. Man skal naturligvis l√¶re, som skilsmisse for√¶ldre at afholde sig fra at blive suget ind i de forudanelser, negative tanker og krigsf√łrelse, der allerede har v√¶ret lagt i st√łbeskeen fra starten. Men der er bare s√• sv√¶rt n√•r jeg selv har s√•danne en st√¶rk retf√¶rdighedsf√łlelse. 

JA! Det var en fejl ikke at g√• til min datters konfirmation, selvom jeg og min mor bestemt ikke var velkommen. Igen, skal man v√¶re st√¶rk og v√¶re transparent og uanf√¶gtet og bare m√łde op, med mindre det kommer til h√•ndgemen.

Vil slet ikke g√łre mig selv til dydsm√łnster, dog vil jeg sige, er begyndt at forst√•, hvorfor nogen sk√¶bner ikke kan/vil forandre sig. Det kommer vi til senere …


Statsforvaltningen




Der er noget man skal forst√• mht. til vores samfund. Jeg er i den overbevisning, at kvinder bliver af naturlige √•rsager betragtet som det svage k√łn n√•r de er singlem√łdre, men er det st√¶rke k√łn, n√•r der er en kernefamilie med mand. Der er rigtigt mange singlem√łdre, som udnytter har et fedt singleliv, med ekstra b√łrnetilskud, boligst√łtte m√•ske, og b√łrnebidragssats som for mit vedkommende er 100 pct over normalbidraget. Forst√•r simpelthen ikke lovgivningen, og i de fleste tilf√¶lde er det manden som st√•r for skud, n√•r b√łrnebidrag skal beregnes, yderligere till√¶g til normalbidraget er alene baseret p√• bidragsbetalerens indkomst.
Dvs. at selvom en kvinde med et topjob indkassere 1 million brutto om √•ret, skal hendes x-mand stadigv√¶k betale normalbidrag og xx% till√¶g af hans indkomst. N√•, der er s√• meget jeg ikke forst√•r.
Har dog undret mig en del over, hvordan det kan v√¶re, at 90 pct af Statsforvaltningens personale er kvinder, fik en mandlig sagsbehandler engang, som hurtig blev fjernet, eftersom Agnete klagede til kontorchefen.

Hvis parterne bliver m√łdt som ofte af en kvinde – der skal vejlede begge i en meget konfliktfyldt stemning, hvor st√¶rke f√łlelser er i spil. Stoler ikke p√•, man fra systemets side bilder sig ind, at man kan r√•dgive begge parter, hvor s√¶rligt den ene part – nemlig faren f√łler sig overset og utryg.


Jeg vil opfordre alle, som ikke aner hvilken paragraffer og begreber som findes n√•r f√łrste m√łde med Statsforvaltningen finder sted. E-bogs-guide ”B√łrn, for√¶ldre og Statsforvaltningen” eller blot forst√• de basale begreber og paragraffer : http://www.guide-til-statsforvaltningen.dk

Vil starte med at sige, personligt har jeg ikke haft konkrete uoverensstemmelser med statsforvaltningen, hold nu fast, v√¶ret igennem 15 resolutioner, utal af b√łrnesagkyndig r√•dgivning, utal af krisehj√¶lpssamtaler, masser af m√łder med sagsbehandlere/jurister, haft √©n suver√¶n forsvars og familieadvokat med som √©n af de f√łrste gange, skabe enormt respekt hos juristerne (hun kostede dog 3700 + i timer), foreningen far r√•dgivning, 1 gang i Lyngby fogedret, t√łr slet ikke begynde og t√¶lle skrivelser frem og tilbage. Alle gange, genkendte Statsforfatningen de typiske reaktioners m√łnstre og jeg fik ganske lidt ud det hver eneste gang, men "ekstra" samv√¶r og medhold, trods alt selvom det var langt fra normalt samv√¶r. Vi talte minutter her.

Hvordan forebygger man konflikter





Alle r√•d er helt ligegyldige, n√•r man st√•r med lort til halsen. Der skal s√• lidt til, for at v√¶lte l√¶sset. Man t√¶nker ikke rationelt mere, selvbedrag, ens selvtillid falder drastisk, ens positive energi er v√¶k og man er m√•ske enormt emotionelt p√•virket …

Mener grundl√¶ggende som med alle typer konflikter i livet, hvis man selv er i balance, f√• s√• at sige, skubbet negative energier v√¶k fra ens aura, bliver p√• egen banehalvdel, finde balancen mellem at lytte og vise forst√•else - uden at f√łle sig forurettede, undg√• at p√•tage sig rollen som at forsvare sig eller rollen som v√¶re offer.


Det jeg har observeret p√• min egen krop, er det at g√• ind i en konflikt hvor man allerede har et ”fjendebillede” af modparten eller fors√łger at modsige sig alt.

Personligt har jeg fors√łgt at v√¶re neutralt i alt hvad jeg har skrevet og sagt. ( men hvor er det sv√¶rt)

Jeg var ikke den som sad med f√łlelserne i klemme – var dog p√•virket af situationen ligeved. Alt hvad jeg sagde blev vendt om mod mig med sammen lede tekst. Hvorfor – s√• kan man ikke berigtige eller finde en l√łsning – p√•stand mod p√•stand.

Hvem gavner det ? I mange tilf√¶lde har konflikten slet ikke med modparten at g√łre, tv√¶rtimod er det ens egen kamp for overlevelse. Meget bunder i – en personlig kamp for at f√• ret, fordi man prikker til ens nogen gange udl√łste traumer eller f√łlelser for overlevelse, manglende selvv√¶rd, tro p√• man er v√¶rdig nok og k√¶rlighedsfyldt. Agnete var pr√¶get negativt i sin barndom med sin far. Skal nok lade v√¶re med at komme ind p√• hvad, men meget slemt, familien havde sl√•et h√•nden af ham da de var sm√•, pludseligt stod hun alene og skulle v√¶re almindeligt s√łd dansk pige og samtidigt v√¶re far-figur for resten af familien. Ul√łst traume og uforl√łst problematik. S√• kom jeg ind i billede og syv √•r efter gjorde jeg det fordi, en livsdr√łm var √łdelagt, nag, bitterhed, sm√•lighed, jalousi, foragt, h√¶vn - en ren overlevelseskamp skulle foreg√• om igen.

Hvad g√łr man i alle situationer, n√•r man st√•r overfor en overv√¶ldende, ul√łselig konflikt eller man selv er stresset og k√łrt sig selv op i sin underbevidsthed?. Udforsk dig selv ved at reflektere, m√¶rke efter, ta en power nap (eller brug en meditationsform) s√• tankerne og tankem√łnstre ikke er fokuserer og l√•ste, f√• snakket med sine n√¶rmeste, sp√łrg om hj√¶lp af sin skytsengel.

Alt handler om, hvad du smider ned i posen af selvbedrag og negative tanker og få det renset.

Kropssprog – du fort√¶ller meget selvom du ikke siger et ord. Personligt blev jeg tit m√łdt med nerv√łs, r√łdmosset hoved, rystende ben og typiske arme over kors m√łder af Agnete, i min konflikt situation Manglende √łjenkontakt, tonelege, det kan ogs√• v√¶re de kemiske dufte man udsender eller modtager som feromoner b√•de tiltr√¶kning og frast√łdning.  
Universelt lov – hvad du sender ud kommer tilbage igen. Hvis du handler i ond tro, og modparten reflektere – kommer det tilbage dobbelt, hvis du bliver ved, kommer det x 4 igen osv. Til sidst d√łr den, du kan ikke l√¶ngere oprette din ond tro eller hvad du nu m√•tte t√¶nke eller handle ud fra.

L√•ste sk√¶bner – ul√łste traumer - hvordan kommer man videre




Tilgive, tilgive, tilgive. Tilgive sig selv, tilgive ens fjender, give ubetinget k√¶rlighed til sig selv og alle omkring √©n. 

G√• i terapi og f√• frigjort sine traumer og d√•rlige oplevelser, det kan ogs√• g√łres ved alternative behandlingsformer.

Tage dig tid til, at komme over det chok det er at blive forladt, afmagt og mistet kontrol af dit liv. Skal det tage 14-15 år, nej så er der noget galt et sted.

Antræk til Borderline og psykiske komplekser, med far problemer - jo måske.

At miste sit barn



Det er et meget svært emne, savnet, afmagten, forståelsen, det er jo ikke det samme som mange "
heldige" almindelige forældre og skilsmisse-forældre og den kunst at give slip på Deres teenager.

Deres b√łrn har bare brug for at l√łsrive sig fra Deres for√¶ldre, som er en naturlig proces, de vil altid v√¶re der, men min datter er v√¶k et lang stykke tid endnu, indtil hun "t√łr" at l√łsrive sig fra sin mor og ikke skal "nurse" og pleje hendes mors ego og er st√¶rk nok til at se sin far igen.

Det er naturligvis et sp√łrgsm√•l om tid.

Hvis vores personlige livsopfattelse af oplevelser og begivenheder fra barndommen f√łrst kommer til udtryk omkring 26-28 √•r ( spiritualitetens begyndelse) s√• er der lang tid igen. Alt handler om modenhed og Isabella's frig√łrelse. Had og eventuelt forsoning fra Agnete med hendes familie, venner og skole som er hende tro, er mig ligegyldig.

Tak fordi du læste på min blog.

Namaste :-)

No comments:

Post a Comment