May 4, 2024

⚕️🆘📢 (SoTW; man skal ikke tro på alt...) Oplysningsforbundet May Day: Invitation til international konference - er WHO-traktat ændret til det bedre? - hyppigste dødsårsag er medicin ~ 4. Maj 2024 ~ |

 

Editor's Note: Jeg kender personlig én som "arbejder" for May Day Danmark (langt tid siden jeg har snakket med hende). Og har den dybeste respekt for hvad de laver. Har også været til et par "særarrangementer". Sidst med Niels Harrit (den var god). Meeeen, May Day er okay som en start på sit spirituelle og opvågne liv, fordi, der ikke findes lignede alternativer til sådanne en organisation. 

Dog, mange som arbejder "frivilligt" for May Day, er hentet ind fra sundhedssektoren og dermed, har et ben, i begge lejre. Og så bliver det for mig, som en ny KO'er Vibeke Manniche-agtigt situation. 

Krop-Sind-Ånd-messerne, skal man altså passe på med. Har været med mere end 10 år og min Holistiske naturlæge og SoTW er 100% enige i, det er en "kontrolleret pengemaskine". Mange som står på boderne og de gratis- og pengesessioner og foredrag skal man se sig rigtigt godt for. Ellers lander man i en "Aleister Crowley"-fælde... |    

 

Sygdom/sundhed
 
Ny forskning finder sammenhæng mellem velkendt vitamin og kræft
I kampen mod kræft kan et velkendt vitamin spille en afgørende rolle, afslører ny international forskning med et stort dansk aftryk. Det drejer sig om D-vitamin - mest kendt for sin betydning for knoglernes styrke. De nye resultater viser, at vitaminet også kan påvirke risikoen for at udvikle kræft gennem en effekt på tarmens mikroflora. Læs mere om D-vitamin og kræft her.
Kan overvægt skyldes ubalance i stofskiftet?
Overvægt er en udfordring, som mange står overfor, og i nogle tilfælde kan det skyldes problemer med stofskiftet. Særligt kvinder er udsatte og rammes op til fem gange oftere end mænd af stofskifteproblemer. Det skønnes, at op mod 20 pct. af befolkningen har ubalance i stofskiftet, hvor lavt stofskifte er den hyppigst forekommende type.
Ny forskning bekræfter: Meditation gavner hjerne og helbred
Meditation kan ændre hjernen og potentielt forbedre helbredet, og det skyldes ikke kun placeboeffekten. Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biological Physchology ifølge NY Times.
Sådan kan du lindre din pollenallergi
Kløe, nys, tilstoppet næse. Bøvler du med pollenallergi? Så kan akupressur være et middel til at lindre symptomerne. Vi guider dig her.
Receptpligtige lægemidler er den førende dødsårsag
Peter Gøtzsche: Overbehandling med medicin dræber mange mennesker, og dødsraten er stigende. Det er derfor mærkeligt, at vi har ladet denne langvarige medicinpandemi fortsætte, og endnu mere fordi de fleste af medicindødsfaldene let kan forebygges. (Bemærk, at dette er en maskinoversættelse, så narkotika/stoffer (drugs) skal her forstås som medicin/lægemidler.) 
Har WHO udvandet sin ‘pandemitraktat’? Nej - passer ikke, siger eksperter
I det seneste udkast til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) “pandemiaftale” står der ikke længere, at dokumentet er bindende for WHO’s medlemslande, ifølge rapporter, der cirkulerer bredt på blogs og sociale medier. Men eksperter siger, at det er vildledende. Problemområder er fx flyttet til bilag, men det bliver aftalen ikke bedre af.

Dr. David Martin afslører WHO's oprindelse og farerne ved den nye pandemitraktat
Dr. Martin fortæller her kort og klart, hvad der sker, hvis de nuværende forslag til WHO's pandemitraktat vedtages: WHO kan erklære verdensomspændende krisesituation (undtagelsestilstand), og så kan alle konventioner om menneskerettigheder tilsidesættes. (engelsk video, 13 min.)
Høring i Washington DC om pandemihåndtering
Senator Ron Johnson har her nogle interessante gæster (Rob Roos hollandsk MEP, advokat Phillip Kruse) der taler over emnet: "Hvad skjuler de?" Rob Roos taler om WHOs ændringsforslag, som giver WHO eneret til at omgå det nationale demokrati, om WHO's hastværk mht. at få det gennemført (lurer en ny fugleinfluenza?), og om WHO's mulighed for at diktere medicinsk intervention og bestemte medicinske protokoller. Han understreger, at vi har brug for lokal demokratisk beslutningstagning i stedet. Phillip Kruse, schweizisk sagfører og ekspert i forfatningsret, taler om de to overordnede WHO-ændringer: en helt ny international konvention, den såkaldte Nye Pandemitraktat samt Ændring til IHR (International Health Regulations). Begge skal vedtages i maj 2024. Han taler om, hvilke ændringer der vil ske i forhold til demokrati, medlemslandenes forfatninger og befolkningerne. Bl.a. vil det kunne lovliggøres at påtvinge folk injektioner med eksperimentel medicin. (engelsk video, 18 min.)
Nordjylland efter nedlukningen
Nedlukninger og mundbindskrav virkede ikke – i bedste fald er den estimerede effekt nul, mens flere studier nu finder, at de på længere sigt slog folk ihjel.
Censureret forskning om Covid
Forfatteren til artiklen, Christian Bjørnskov, har deltaget i den årlige konference i the Association for Private Enterprise Education (APEE) i Las Vegas. "Konferencen er altid en fornøjelig affære blandt ligesindede, men omfatter også altid virkeligt god og interessant public choice forskning. I tirsdags gjaldt det ikke mindst en session om ‘censureret forskning’, som Bryan McCannon (Illinois Wesleyan University) havde sat sammen. Den bød – ikke overraskende – på fire papirer om effekter af nedlukninger og politik under Covid-epidemien."
Skal kliniske forsøg erstattes af AI-prognoser?
Nylige forbedringer i computerkraft har gjort det muligt for forskere at skabe kunstige patienter med lignende sundhedsoplysninger som rigtige patienter i kliniske forsøg. Disse kunstige data kan være med til at “booste” mindre kliniske forsøg og mindske antallet af patienter, der skal til for at få succes. Kunstigt genereret information kan også bruges til bedre at afspejle grupper i samfundet, der er mindre godt repræsenteret i kliniske forsøg, herunder forskellige aldersgrupper og etniciteter.
 
Vaccination
 
Højesteret i USA bliver bedt om at behandle sag, hvor FDA har misbrugt nødbeføjelser til at godkende COVID-sprøjter til børn
Advokater fra Children’s Health Defense (CHD) bad USA’s højesteret om at behandle CHD’s sag mod den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) for at have givet tilladelse til nødbrug af COVID-19-vacciner til børn og babyer.
 
Miljø/GMO
 
EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet
Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene, så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.
Cheminova igen igen
Cheminova pumper miljøfarlige stoffer ud i et hav, der allerede er forurenet: Miljøministeriet har i årevis undladt at gribe ind. Ministeriet lader ulovligt erhvervshensyn gå foran miljøhensyn, slår eksperter fast.
Målinger giver forskellige rapporter. Videnskab eller politik?
Der er ikke noget videnskabeligt belæg i forskningen: Alle ædruelige statistikker påpeger, at der ikke er tale om stigninger i hyppigheden eller voldsomheden af storme, oversvømmelser, tørke osv. Her har medierne en ufatteligt kort hukommelse? Rapporter om samme emne, men WMO’s er voldsomt politiseret og derfor af begrænset værdi som reel information.
 

Skærme/elektrosmog
 
Konference i Tyskland for folk med EHS (og andre interesserede)
Organisationen Europeans for Safe Connections, som May Day er medlem af, arrangerer en stor konference 28.-30. juni i Tyskland (150-200 gæster). Konferencen dækker tre hovedområder: Helbred, natur og politik. Man kan høre spændende talere, bl.a. Christina Santini Erica Mallery-Blythe, læge, ICBE-EMF og grundlægger af PHIRE, Cornelia Waldmann-Selsam (EMF-forskning på træer)  og mange flere. Har du lyst til at møde andre med interesse for EMF og EHS, så hold øje med dette website, hvor man om et par dage kan læse mere og købe billetter.
Skærme kan rumme årsag til ADHD-eksplosion
Børn og unge med en ADHD-diagnose er steget med 16 pct. på bare ét år. Årsagerne er uden tvivl flere, men skærmkontakt kan rumme et svar. 
Resultaterne af en meta-analyse (2023) viser, at mobilstråling har negative effekter på insekter.
De negative virkninger af elektromagnetiske felter (EMF) på insekter er genstand for intensiv videnskabelig forskning. Nye resultater tyder på, at EMF'er kan påvirke insekters forplantningsevne, adfærd, DNA og sundhed. Undersøgelser viser forstyrret adfærd hos bier, et fald i bestøvningsevnen og et fald i insektpopulationer i nærheden af EMF-kilder som højspændingsledninger og mobilmaster. Den stærke effekt af kombinationen af forskellige skadelige påvirkninger i marken intensiverer yderligere disse negative virkninger. (engelsk)
Hvad har 5G med dit privatliv at gøre?
Her en kort video (Wireless networks: Tools for surveillance and control), der giver indsigt i, hvordan 5G er en vigtig komponent i Internet of Things og den fulde overvågning af alle borgere. (engelsk)
 

Overvågning/rettigheder
 
Tre millioner danskere skal informeres om gemte blodprøver i biobank
Tre millioner danskere skal informeres om, at biologiske prøver – eksempelvis blodprøver – gemmes i Danmarks Nationale Biobank, fik vi at vide for nogle uger siden. Hvis du ønsker selv at bestemme, hvad dit blod/væv må bruges til, så får du her en vejledning fra Sundhedsdatastyrelsen om, hvordan du skal forholde dig. Læs grundigt – det er lidt af en labyrint. (May Day skrev allerede i november 2017, hvad du kunne gøre. Vi garanterer ikke, det er samme procedure nu.)
Skattestyrelsen vil tilsidesætte underretningspligt, når de overvåger borgere med AI
Hanne Marie Motzfeldt, professor i forvaltningsret og digitalisering ved Københavns Universitet, kalder det ”dybt bekymrende”, at Skattestyrelsen nu nægter at give offentligheden indsigt i en række af AI-systemerne.
 
 

       

No comments:

Post a Comment