Fakta: Disse restriktioner er fortsat gældende
En række restriktioner er blevet lempet fra 1. marts, men Danmark vil fortsat være delvist nedlukket.
En række restriktioner er blevet forlænget til 5. april. Se en oversigt over de fortsat gældende restriktioner på nationalt plan:
- Forsamlingsloft på fem personer.**
- Frisører, fitnesscentre og massører er lukket. Det samme gælder klinikker, der udfører kosmetiske behandlinger.**
- Elever i folkeskolens 5. - 10. klasse og studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er sendt hjem og modtager fjernundervisning.**
- Storcentre skal holde lukket. Butikker over 5000 kvadratmeter må have et begrænset antal kunder.
- Alle indendørs idræts- og kulturanlæg er lukket. Det gælder blandt andet håndboldhaller, svømmehaller, fitnesscentre, teatre og biografer.
- Restauranter, barer, caféer, diskoteker og lignende skal holde lukket. De må gerne sælge takeaway.
Regionalt er der visse yderligere åbninger:
** I Nord- og Vestjylland må alle afgangselever i grundskoler, på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser komme tilbage hver anden uge under forudsætning af test to gange om ugen.
Efterskoler genåbner med fuldt fremmøde ud fra en model med særlige smitteforebyggende foranstaltninger beskrevet af Sundhedsstyrelsen.
På Bornholm er der fuld genåbning af skoler, efterskoler og videregående uddannelser samt liberale erhverv som frisører.
Derudover hæves forsamlingsloft fra fem til ti personer.
Kilde: Justitsministeriet
Rejserestriktionerne er forlænget frem til 5. april - efter påske.
Det betyder, at Udenrigsministeriet fortsat fraråder alle rejser til hele verden. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Samtidig er der et krav om at kunne fremvise en negativ test, der er maksimalt 24 timer gammel, for at komme på et fly til Danmark.
Når man ankommer til Danmark, er der samtidig et krav at gå ti dage i isolation.
Det kan dog forkortes, hvis man har fået taget to negative coronatest efter ankomst.
Regeringen besluttede 8. januar at fraråde alle rejser til hele verden. Det var på grund af frygt for smitte med de smitsomme coronavarianter - herunder den britiske og sydafrikanske.
Inden da frarådede man alle 'unødvendige rejser' til hele verden.
No comments:
Post a Comment