“At the end, what the 4th industrial Revolution will lead to, is a fusion of our physical, digital and biological identity,” ~ WEF
"Mere konkret forpligter aftalen mellem WEF og den danske stat til, at der samarbejdes om ”biotechnology” og præcisions-medicin og om det såkaldte ”internet of things”. Desuden samarbejdes om ”digital trade/cross border data, Artificial Intelligence/machine learning, Big Data, data ethics, autonomous vehicles, and blockchain”. Denne konstellation af begreber peger direkte i transhumanistisk og singularistisk retning. ~ TAR
Klaus Schwab:
https://www.weforum.org/agenda/2020/06/now-is-the-time-for-a-great-reset/?fbclid=IwAR3DgxfZEgWsfzpRWN6hH2OsGsEXysYLCkYKTcaeIw6KdScFztUu4W_GtRs
Nedenstående er skrevet af: Thomas Aastrup Rømer -
Lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet:
'Nogle kritikere af corona-politikken har hæftet sig ved betydningen af det såkaldte Great Reset, som de opfatter som en ideologisk og politisk proces, der vil omdanne vores samfunds grundlæggende opbygning og sammenhæng. Andre mener, at begrebet og kritikken er udtryk for en blanding af konspirationsteori og misinformation. Det gælder f.eks. i stort set alle medier, hvor kritikken enten latterliggøres, eller hvor man helt undlader at gå ind i nærmere undersøgelser af sagen og dens mange forgreninger.
Jeg har derfor undersøgt noget af sagen selv og er indtil videre kommet frem til, at termen The Great Reset bestemt ikke er nogen “konspirationsteori”, men at den derimod er forbundet med den såkaldte transhumanistiske ideologi, som har vundet stærkt fodfæste i dansk politik på forskellige måder, og som diskuteres heftigt i mange videnskabelige og filosofiske sammenhænge. At den coronapolitiske “ekstreme forsigtighed” er forbundet med disse tekno-humane processer, burde i høj grad interessere demokratiske medier efter min mening.
Lad mig lave nogle nedslag i emnet:
Der skete nogle vigtige ting i Løkke Rasmussens anden periode fra 2015-19. Hans væsentligste handling var at nedsætte et såkaldt Disruptionsråd, som arbejdede i 2017-18 på den helt store teknologiske, futuristiske og robotificerede klinge. Disruptionsrådet var en slags efterfølger til konkurrencestatens såkaldte Globaliseringsråd og Vækstforum, som afrapportederede i enerådende teknisk-økonomiske formater i hhv. 2006 og 2010, og som ændrede samfundets pædagogik og genskabelse grundlæggende. Og Globaliseringsrådet og Vækstforum blev altså i 2017 suppleret med et Disruptionsråd. Vi fik teknik-økonomi plus data under anti-pædagogikkens måne.
I Disruptionsrådet sad en lang række indflydelsesrige organisationer og personer, heriblandt direktør, André Rogaczewski, hvis firma “Netcompany” stod for den kontroversielle Smitteapp, og som er kraftig fortaler for et elektronisk vaccinepas. Rogaczewski er også formand for en anden indflydelsesrig rådsdannelse, som også stammer fra Løkke Rasmussens regeringstid, nemlig TeknologiPagt-rådet, som skal understøtte en såkaldt Teknologipagt med at udvikle “STEM”-kompetencer, der er en slags anvendt naturvidenskab i globaliseringens tjeneste. Også i TeknologiPagt-rådet sidder der mange indflydelsesrige organisationer og personer.
Disse rådsdannelser har rod i en politisk “Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst” fra 2018, som blev ledsaget af en “digital strategi”, og som blev signeret af den daværende regering (V, K, LA) og DF og RV.
Anders Hvid talte ved Undervisningsministeriets Sorømøde, og han var en central bidragsyder til et stort professionshøjskole-initieret udviklingsprojekt om læreruddannelsen. Hvid sad også i den teknologibegejstrede SIRI-kommission, hvor Ida Auken var formand, og ikke mindst var han direktør for firmaet Dare Disrupt, der stod bag KL’s futuristiske teknologiudspil “Teknologispring” fra 2018. Det var i denne KL-rapport, hvor Dare Disrupt talte positivt om Cambridge Analyticas metoder. Denne radikaliserede symbiose mellem futurisme, KL og pædagogik presser konstant skolens dannelsesprocesser.
En anden og overlappende udløber af disruptionsfilosofien har direkte aktuel relevans. Det drejer sig om, at Lars Løkke Rasmussens regering – igen som det første land i Europa – i februar 2018 indgik en aftale med World Economic Forum (WEF), som er en stor og ekstremt magtfuld global interesseorganisation, der arrangerer årlige møder med verdens beslutningstagere og politikere i den Schweiziske by Davos.
Aftalen mellem WEF og Danmark knyttede sig på overfladen til FN’s verdensmål. Går man ind i selve aftalen bliver man mere konkret: Her får vi at vide, at WEF står for ”societal and technological transformation”, mens den danske stat især er god på ”flexicurity” og klima. Men Danmark har da en rig tradition for ”social transformation”? Det er en barok arbejdsdeling.
Aftalen refererer også til det globale, men dansk initierede, P4G-initiativ, som minder lidt om WEF, men som har mere eksplicit fokus på Parisaftalerne og verdensmålene. Verdensmålene og FN bliver dermed en slags passage for en dyb teknologificering og konsulentstyring, og det hele finder sted i horisonten af et globalt ’det store vi’, som herefter implementeres i evaluerings-, regnskabs- og datastrukturer med fuldt tilhørende kompetencesæt. Mette Frederiksen ”samfundssind” kan ses som en lokal materialisering af dette nye ”vi”. Det er meget langt fra traditionel “bæredygtighed” forstået som decentrale, omsorgsfulde og demokratisk initierede udvekslinger mellem mennesker og natur.
WEF/DK-aftalen rammesættes via en teknologisk ”Fourth Industrial Revolution”, som er i gang med at ”forandre naturen af vores globaliserede verden”, som det hedder. Derfor vil WEF og den danske stat ”join forces”. Hele tiden kører FN’s mål og de teknologisk-økonomiske diskurser sammen. Der er ingen henvisning til spørgsmål om rettigheder, dannelse eller traditionel politik.
WEFs stifter og direktør, Klaus Schwab, har direkte skrevet en bog med titlen ”The Fourth Industrial Revolution”, hvor han argumenterer for en dyb integration af menneske, teknologi og biovidenskab. Dermed kommer han tæt på den såkaldte transhumanisme, som også lå til grund for Singularity University, som vil omdanne mennesket til en såkaldt ”cyborg”, dvs. en slags teknificeret kød.
Ifølge aftalen går Danmark også med ind i det WEF-initierede ”Centre for The Fourth Industrial Revolution”. Går man i dag ind på dette centers hjemmeside under ”about”, indledes der med følgende med direkte henvisning til coronaen:
“As the world undergoes a great reset, our ability to harness and disseminate the new technologies of the Fourth Industrial Revolution (4IR) will play a key role in ensuring our recovery from the pandemic and the avoidance of the future crises.”
Dette “great reset”, som endda har fået sin egen hjemmeside, er simpelthen den corona-initierede betegnelse for en forstærket ”fjerde revolution”. Det er ikke ”konspiration”, men benhård ideologisk og politisk realitet.
Mere konkret forpligter aftalen mellem WEF og den danske stat til, at der samarbejdes om ”biotechnology” og præcisions-medicin og om det såkaldte ”internet of things”. Desuden samarbejdes om ”digital trade/cross border data, Artificial Intelligence/machine learning, Big Data, data ethics, autonomous vehicles, and blockchain”.
Denne konstellation af begreber peger direkte i transhumanistisk og singularistisk retning.
Dermed forbindes WEF med en teknologisk, sundhedspolitisk og ideologisk tekno-global radikalisering, og Coronaen opfattes af WEF som en kraftfuld positiv forstærker af denne proces. Med denne grundlæggende filosofi lægger Klaus Schwab sig på linje med OECD’s direktør Andreas Schleicher, som har været inde på noget lignende for uddannelsesområdets vedkommende, og som roser Kinas skolesystemer i høje toner. Også Schleicher ser coronaen som en anledning til at fremme globalisering og dataficering af pædagogik. Dertil kommer en lang række pædagogiske initiativer, bl.a. udgivelsen ”Firedimensional uddannelse”, hvor der er reference til både Singularity og OECD og til læringsmålsstyringens system.
OECD, WEF og FN flyder sammen i en ny altomfattende utilitarisme, i et ”samfundssind”, hvor menneskehedens liberale og sociale traditioner langsomt opløses og omdannes til et nyt tekno-vi, hvor biomedicin spiller en central rolle i kroppens og åndens teknificering og uniformering. Bagved arbejder enorme økonomiske interesser, der har rod i det, som den amerikanske professor i i sociologi Shoshana Zuboff har kaldt for “overvågningskapitalismens tidsalder”, og hvis formuer raketerer ud i universet.
Med disse symbioser af digitalisering, økonomi, globalisering, futurisme og radikaliserede tech-ideologiske indsatser blev forbindelsen mellem den danske læringsstat og en transhumanistisk futurisme etableret, især i perioden 2016-19.
Schwabs styringsmæssige ideer minder faktisk lidt om den slovenske filosof Slavoj Zizeks verdenskommunistiske vision fra hans nye bog ”Pandemi!”, bortset fra at Zizek ikke er så optaget af det teknologiske. Han taler blot om kampen mod coronaen som en moderne ”krigskommunisme”, hvilket han opfatter som noget positivt. Heroverfor står den italienske filosof Georgio Agambens forsvar for social og politisk pluralitet. Agamben er stærkt kritisk over for symbiosen mellem dataficering, smittebæreetik og social atomisering.
Og den nye transhumanisme suppleres endda af en paradoksal transhumanistisk humanisme, som har et nærmest globalt-kommunistisk-teknologisk præg, hvor et abstrakt og kvantificeret ”wellbeing” sikres af data og global utilitarisme, som understøtter teknologiens overtagelse af politik og pædagogik. Tankegangen understøttes filosofisk af f.eks. den britiske transhumanist David Pearce, der ser den nye cyborg som et udtryk for en mere ultimativ menneskelighed, mens klassiske humanister, som f.eks. Roberto Manzocco og Robert Frodeman, der trækker på britiske og centraleuropæiske åndstraditioner, er oprørte, ligesom jeg selv er.'
Referencer:
Disruptionsrådet: https://www.regeringen.dk/partnerskab/
Teknologipagtsaftalerne, februar 2018: https://em.dk/.../samfundsoekonomi.../teknologipagten/
Om Teknologipagten: https://www.teknologipagten.dk/teknolo.../om-teknologipagten
SIRI-kommissionen: https://ida.dk/om-ida/temaer/siri-kommissionen, blogindlæg om emnet fra 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/siri-kommissionens...
Om aftalen mellem Danmark og World Ecomonic Forum, Januar 2018: Danmark underskriver samarbejdsaftale med World Economic Forum (fm.dk)
WEF’s “fjerde industrielle revolution”: https://www.weforum.org/focus/fourth-industrial-revolution
WEF’s “the great reset”: https://www.weforum.org/.../now-is-the-time-for-a-great.../
KL’s og Dare Disrupts “Teknologispring”: https://www.kl.dk/politik/teknologispring/
Roberto Manzocco (2019): “Transhumanism – engineering the human condition”, Springer.
Robert Frodeman (2019): “Transhumanism, nature and the end of science”, Routledge.
Shoshana Zuboff (2019). “Overvågningskapitalismens tidsalder”, Informations forlag.
Tidligere indlæg om disruptionstankegangen og dens forbindelse til aktuel velfærdsteori, fra 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/indtryk-fra-match-point...
https://www.weforum.org/agenda/2020/06/now-is-the-time-for-a-great-reset/?fbclid=IwAR3DgxfZEgWsfzpRWN6hH2OsGsEXysYLCkYKTcaeIw6KdScFztUu4W_GtRs
Nedenstående er skrevet af: Thomas Aastrup Rømer -
Lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet:
'Nogle kritikere af corona-politikken har hæftet sig ved betydningen af det såkaldte Great Reset, som de opfatter som en ideologisk og politisk proces, der vil omdanne vores samfunds grundlæggende opbygning og sammenhæng. Andre mener, at begrebet og kritikken er udtryk for en blanding af konspirationsteori og misinformation. Det gælder f.eks. i stort set alle medier, hvor kritikken enten latterliggøres, eller hvor man helt undlader at gå ind i nærmere undersøgelser af sagen og dens mange forgreninger.
Jeg har derfor undersøgt noget af sagen selv og er indtil videre kommet frem til, at termen The Great Reset bestemt ikke er nogen “konspirationsteori”, men at den derimod er forbundet med den såkaldte transhumanistiske ideologi, som har vundet stærkt fodfæste i dansk politik på forskellige måder, og som diskuteres heftigt i mange videnskabelige og filosofiske sammenhænge. At den coronapolitiske “ekstreme forsigtighed” er forbundet med disse tekno-humane processer, burde i høj grad interessere demokratiske medier efter min mening.
Lad mig lave nogle nedslag i emnet:
1. Disruptionsrådet
Der skete nogle vigtige ting i Løkke Rasmussens anden periode fra 2015-19. Hans væsentligste handling var at nedsætte et såkaldt Disruptionsråd, som arbejdede i 2017-18 på den helt store teknologiske, futuristiske og robotificerede klinge. Disruptionsrådet var en slags efterfølger til konkurrencestatens såkaldte Globaliseringsråd og Vækstforum, som afrapportederede i enerådende teknisk-økonomiske formater i hhv. 2006 og 2010, og som ændrede samfundets pædagogik og genskabelse grundlæggende. Og Globaliseringsrådet og Vækstforum blev altså i 2017 suppleret med et Disruptionsråd. Vi fik teknik-økonomi plus data under anti-pædagogikkens måne.
I Disruptionsrådet sad en lang række indflydelsesrige organisationer og personer, heriblandt direktør, André Rogaczewski, hvis firma “Netcompany” stod for den kontroversielle Smitteapp, og som er kraftig fortaler for et elektronisk vaccinepas. Rogaczewski er også formand for en anden indflydelsesrig rådsdannelse, som også stammer fra Løkke Rasmussens regeringstid, nemlig TeknologiPagt-rådet, som skal understøtte en såkaldt Teknologipagt med at udvikle “STEM”-kompetencer, der er en slags anvendt naturvidenskab i globaliseringens tjeneste. Også i TeknologiPagt-rådet sidder der mange indflydelsesrige organisationer og personer.
Disse rådsdannelser har rod i en politisk “Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst” fra 2018, som blev ledsaget af en “digital strategi”, og som blev signeret af den daværende regering (V, K, LA) og DF og RV.
2. Singularity University
Danmark var det første land i Europa, hvor Singularity University (SU) etablerede sig som selvstændig enhed, vist nok i 2016. SU har rødder i en moderinstitution i Silicon Valley, som har fuld forbindelse til amerikansk tech-industri. Bevægelsen bygger på amerikanerens Ray Kurzweils transhumanistiske filosofi, hvorefter mennesket i løbet af dette århundrede vil omdannes til teknologiske formater. Hans hovedværk hedder på dansk “Ånden i maskinen”. Herhjemme fik filosofien – naturligvis i mere moderede former – indflydelse via især bl.a. den daværende forskningsminister, Tommy Ahlers, og direktør Anders Hvid. Begge havde rod i SU’s tankegods, og Hvid var decideret medstifter af den danske SU-kreds. Ida Auken var også begejstret.
Anders Hvid talte ved Undervisningsministeriets Sorømøde, og han var en central bidragsyder til et stort professionshøjskole-initieret udviklingsprojekt om læreruddannelsen. Hvid sad også i den teknologibegejstrede SIRI-kommission, hvor Ida Auken var formand, og ikke mindst var han direktør for firmaet Dare Disrupt, der stod bag KL’s futuristiske teknologiudspil “Teknologispring” fra 2018. Det var i denne KL-rapport, hvor Dare Disrupt talte positivt om Cambridge Analyticas metoder. Denne radikaliserede symbiose mellem futurisme, KL og pædagogik presser konstant skolens dannelsesprocesser.
3. World Economic Forum – aftale med Danmark, den fjerde revolution og ”the great reset”
En anden og overlappende udløber af disruptionsfilosofien har direkte aktuel relevans. Det drejer sig om, at Lars Løkke Rasmussens regering – igen som det første land i Europa – i februar 2018 indgik en aftale med World Economic Forum (WEF), som er en stor og ekstremt magtfuld global interesseorganisation, der arrangerer årlige møder med verdens beslutningstagere og politikere i den Schweiziske by Davos.
Aftalen mellem WEF og Danmark knyttede sig på overfladen til FN’s verdensmål. Går man ind i selve aftalen bliver man mere konkret: Her får vi at vide, at WEF står for ”societal and technological transformation”, mens den danske stat især er god på ”flexicurity” og klima. Men Danmark har da en rig tradition for ”social transformation”? Det er en barok arbejdsdeling.
Aftalen refererer også til det globale, men dansk initierede, P4G-initiativ, som minder lidt om WEF, men som har mere eksplicit fokus på Parisaftalerne og verdensmålene. Verdensmålene og FN bliver dermed en slags passage for en dyb teknologificering og konsulentstyring, og det hele finder sted i horisonten af et globalt ’det store vi’, som herefter implementeres i evaluerings-, regnskabs- og datastrukturer med fuldt tilhørende kompetencesæt. Mette Frederiksen ”samfundssind” kan ses som en lokal materialisering af dette nye ”vi”. Det er meget langt fra traditionel “bæredygtighed” forstået som decentrale, omsorgsfulde og demokratisk initierede udvekslinger mellem mennesker og natur.
WEF/DK-aftalen rammesættes via en teknologisk ”Fourth Industrial Revolution”, som er i gang med at ”forandre naturen af vores globaliserede verden”, som det hedder. Derfor vil WEF og den danske stat ”join forces”. Hele tiden kører FN’s mål og de teknologisk-økonomiske diskurser sammen. Der er ingen henvisning til spørgsmål om rettigheder, dannelse eller traditionel politik.
WEFs stifter og direktør, Klaus Schwab, har direkte skrevet en bog med titlen ”The Fourth Industrial Revolution”, hvor han argumenterer for en dyb integration af menneske, teknologi og biovidenskab. Dermed kommer han tæt på den såkaldte transhumanisme, som også lå til grund for Singularity University, som vil omdanne mennesket til en såkaldt ”cyborg”, dvs. en slags teknificeret kød.
Ifølge aftalen går Danmark også med ind i det WEF-initierede ”Centre for The Fourth Industrial Revolution”. Går man i dag ind på dette centers hjemmeside under ”about”, indledes der med følgende med direkte henvisning til coronaen:
“As the world undergoes a great reset, our ability to harness and disseminate the new technologies of the Fourth Industrial Revolution (4IR) will play a key role in ensuring our recovery from the pandemic and the avoidance of the future crises.”
Dette “great reset”, som endda har fået sin egen hjemmeside, er simpelthen den corona-initierede betegnelse for en forstærket ”fjerde revolution”. Det er ikke ”konspiration”, men benhård ideologisk og politisk realitet.
Mere konkret forpligter aftalen mellem WEF og den danske stat til, at der samarbejdes om ”biotechnology” og præcisions-medicin og om det såkaldte ”internet of things”. Desuden samarbejdes om ”digital trade/cross border data, Artificial Intelligence/machine learning, Big Data, data ethics, autonomous vehicles, and blockchain”.
Denne konstellation af begreber peger direkte i transhumanistisk og singularistisk retning.
Dermed forbindes WEF med en teknologisk, sundhedspolitisk og ideologisk tekno-global radikalisering, og Coronaen opfattes af WEF som en kraftfuld positiv forstærker af denne proces. Med denne grundlæggende filosofi lægger Klaus Schwab sig på linje med OECD’s direktør Andreas Schleicher, som har været inde på noget lignende for uddannelsesområdets vedkommende, og som roser Kinas skolesystemer i høje toner. Også Schleicher ser coronaen som en anledning til at fremme globalisering og dataficering af pædagogik. Dertil kommer en lang række pædagogiske initiativer, bl.a. udgivelsen ”Firedimensional uddannelse”, hvor der er reference til både Singularity og OECD og til læringsmålsstyringens system.
OECD, WEF og FN flyder sammen i en ny altomfattende utilitarisme, i et ”samfundssind”, hvor menneskehedens liberale og sociale traditioner langsomt opløses og omdannes til et nyt tekno-vi, hvor biomedicin spiller en central rolle i kroppens og åndens teknificering og uniformering. Bagved arbejder enorme økonomiske interesser, der har rod i det, som den amerikanske professor i i sociologi Shoshana Zuboff har kaldt for “overvågningskapitalismens tidsalder”, og hvis formuer raketerer ud i universet.
4. Filosofiske diskussioner
Med disse symbioser af digitalisering, økonomi, globalisering, futurisme og radikaliserede tech-ideologiske indsatser blev forbindelsen mellem den danske læringsstat og en transhumanistisk futurisme etableret, især i perioden 2016-19.
Schwabs styringsmæssige ideer minder faktisk lidt om den slovenske filosof Slavoj Zizeks verdenskommunistiske vision fra hans nye bog ”Pandemi!”, bortset fra at Zizek ikke er så optaget af det teknologiske. Han taler blot om kampen mod coronaen som en moderne ”krigskommunisme”, hvilket han opfatter som noget positivt. Heroverfor står den italienske filosof Georgio Agambens forsvar for social og politisk pluralitet. Agamben er stærkt kritisk over for symbiosen mellem dataficering, smittebæreetik og social atomisering.
Og den nye transhumanisme suppleres endda af en paradoksal transhumanistisk humanisme, som har et nærmest globalt-kommunistisk-teknologisk præg, hvor et abstrakt og kvantificeret ”wellbeing” sikres af data og global utilitarisme, som understøtter teknologiens overtagelse af politik og pædagogik. Tankegangen understøttes filosofisk af f.eks. den britiske transhumanist David Pearce, der ser den nye cyborg som et udtryk for en mere ultimativ menneskelighed, mens klassiske humanister, som f.eks. Roberto Manzocco og Robert Frodeman, der trækker på britiske og centraleuropæiske åndstraditioner, er oprørte, ligesom jeg selv er.'
Referencer:
Disruptionsrådet: https://www.regeringen.dk/partnerskab/
Teknologipagtsaftalerne, februar 2018: https://em.dk/.../samfundsoekonomi.../teknologipagten/
Om Teknologipagten: https://www.teknologipagten.dk/teknolo.../om-teknologipagten
SIRI-kommissionen: https://ida.dk/om-ida/temaer/siri-kommissionen, blogindlæg om emnet fra 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/siri-kommissionens...
Om aftalen mellem Danmark og World Ecomonic Forum, Januar 2018: Danmark underskriver samarbejdsaftale med World Economic Forum (fm.dk)
WEF’s “fjerde industrielle revolution”: https://www.weforum.org/focus/fourth-industrial-revolution
WEF’s “the great reset”: https://www.weforum.org/.../now-is-the-time-for-a-great.../
KL’s og Dare Disrupts “Teknologispring”: https://www.kl.dk/politik/teknologispring/
Roberto Manzocco (2019): “Transhumanism – engineering the human condition”, Springer.
Robert Frodeman (2019): “Transhumanism, nature and the end of science”, Routledge.
Shoshana Zuboff (2019). “Overvågningskapitalismens tidsalder”, Informations forlag.
Tidligere indlæg om disruptionstankegangen og dens forbindelse til aktuel velfærdsteori, fra 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/indtryk-fra-match-point...
*****************
Blogger Links>>
No comments:
Post a Comment